Læsetid: 5 min.

Børn skal respekteres ikke høres

31. december 1998

Næsten alle forældre har en fælles interesse i at hjælpe deres børn med at komme igennem skilsmissen. Dette kan man bruge til at lære dem at tale sammen igen for barnets skyld og uden at krænke deres barn

SOCIALT
Kære Birthe Dreyer. Til dit indlæg i Information den 17. december vil jeg sige: Børn har én stor rettighed, og det er at få lov til at være børn. Og det er kun den nuværende forældregeneration, der kan beskytte denne rettighed på deres børns vegne. Men det, man gør i dagens Danmark i alt for høj grad, er at gøre vores børn til små voksne i alt for tidlig en alder, at give dem alt for mange valg, at give dem for stort et ansvar for tidligt. Denne udvikling er hamrende usund, den ødelægger børns muligheder for med tiden at blive hele mennesker, og den voksne generation stjæler dermed barndom fra deres egne børn.
At du påstår, at "børn har ret til at blive hørt" i statsamters børnesagkyndige rådgivning i forbindelse med skilsmissesager og forældre-myndigheds- og samværskonflikter, er din holdning og på ingen måde en viden baseret på veldokumenterede videnskabelige undersøgelser.
Og du afslører dermed en af de helt store svagheder, når det drejer sig om involvering af børn i voksnes sager, og det er, at inddragelsen af børn i det offentliges forvaltning af for eksempel skilsmissesager er baseret på holdninger, og kun holdninger, og ikke viden. Børn kan ikke undgå at blive påvirket af de voksnes holdninger, men de betaler også en meget høj pris for det.

Ikke godt for alle
At du og "en meget erfaren jurist" i Nordjyllands Stats-amt er enige om, at det er en god idé, er ikke ensbetydende med, at det er en praksis, som er til gavn for alle skilsmissebørn med konflikterende for-ældre.
Mange børn under ca. 14-års alderen viser en helt naturlig skepsis over for en professionel behandler ved det første møde. Du er åbenbart ikke i stand til at forestille dig, hvor krænkende det er for et i forvejen ulykkeligt barn at blive indkaldt til en samtale i nogle kedelige lokaler hos nogle fremmede voksne personer, som stiller mærkelige 'voksne' spørgsmål på et besværligt voksent sprog om nogle meget ubehagelige personlige emner. Denne situation er grænseoverskridende for børn. Og den er i sig selv at udsætte et barn for et stort pres.

Findes ikke på skrift
De mål, som du beskriver for rådgivning, er flot formuleret og støtter ud fra et børnepsykologisk synspunkt barnets tarv, men jeg har aldrig set disse retningslinjer på skrift, lige meget hvor meget jeg har ledt efter dem. Og ifølge Fyns Statsamt eksisterer ingen officielle retningslinjer eller mål udover, hvad der står i selve myndighedsloven om rådgivning. Og hvorfor skulle rådgivning være så god i amterne, når den juridiske sagsbehandling ofte er så dårlig?
Hvorfor bliver alle medlemmer af Folketingets retsudvalg bombarderet med triste breve fra frustrerede
forældre, efter at de har haft deres sager behandlet i et hvilken som helst statsamt?
De forældre, som jeg har talt med og som har været til rådgivning, er dybt skuffede over de manglende resultater og har bagefter betragtet det som en tidsspilde og en sludder for en sladder.
Og hvad er det, som børn skal høres om, uden at de skal udsættes for at vælge? Ja, det er vigtigt for et barn at få lettet sit hjerte, når mor og far er i konflikt, men i stedet for at inddrage barnet i den ulykkelige situation, ville man lave et betydeligt mere effektivt arbejde til gavn for de involverede børn, hvis man indkaldte de uenige for-ældre alene og lavede en form for konfliktløsning. Det gør man andre steder i Norden, men ikke i dagens Danmark.
Børn har det, som deres
forældre har det, især skilsmissebørn. Derfor er det behandlende system nødt til at respektere barnets 'verden' og tankegang ved at give det lov til at være glad, uskyldigt, irrationelt og nysgerrigt og alt andet, der hører barndom til.
Hjælper man et barns for-ældre, hjælper man også barnet. Og det er forældrenes ansvar alene, ikke statsamternes, at tale med deres barn, f.eks. i forbindelse med en skilsmisse og barnets fortvivlelse i situationen, for at berolige barnet. Man umyndiggør forældre ved at tage ansvaret fra dem.
De psykologer og socialrådgivere, som jeg har mødt og hørt og læst om, og som laver børnesagkyndig rådgivning i landets statsamter, er dårligt rustede både professionelt og menneskeligt til at lave effektiv konfliktløsning, som gør en forskel og dermed er i barnets tarv. De virker svage, uengagerede, ikke uddannede til opgaven, og alt for bløde og pæne til at kunne håndtere konflikterende for-ældre, som Sofies forældre, der mødte op hos statsamt-fuldmægtig Peter Bidstrup for nylig.
Da jeg selv var til rådgivning sammen med mine børns mor for første gang, forlod psykologen hjælpeløst lokalet efter ti minutter uden at komme tilbage. Det er mit indtryk, at jo mere et forældrepar konflikter, jo mere uegnede er de personer, som tager sig af rådgivning i amterne til at hjælpe dem. Det er som at behandle atomaffald med vand fra en haveslange.

Dømt til at mislykkes
Så længe rådgivning kun bliver fremsat som 'et tilbud', som den ene eller begge forældre kan sige nej tak til, og så længe der er tavshedspligt omkring rådgivningsdelen i forhold til den behandlende jurist, som det er i dag ifølge den gældende myndighedslov, ja så er rådgivning dømt til at mislykkes.
Det sker i så mange tilfælde, at en arbejdsgruppe i Justitsministeriet i hele 1998 har arbejdet på at stramme betydeligt op på den aktuelle praksis for at forbedre den i fremtiden.
Er et forældrepar ikke i stand til at tale sammen, skal amterne gøre det obligatorisk for dem at komme til en helt anden form for rådgivning end den der eksisterer i dag, en slags konfliktråd, hvor man laver det ovennævnte konfliktløsningsarbejde. Dette har ikke noget at gøre med forældremyndighedsbegrebet som det eksisterer i dag. Men havde man automatisk fælles for-ældremyndighed for alle for-ældre i Danmark med børn under 18, ville det være oplagt, at når et forældrepar bliver indkaldt til obligatorisk mægling, så står de også på lige fod med hinanden med hensyn til ansvaret for deres barn, og så er det igen mere sandsynligt, at man kan nå positive resultater under mægling.
Næsten alle forældre - konflikterende såvel som ikke-konflikterende - har især ved starten af skilsmisseprocessen en stor interesse i at hjælpe deres børn med at komme igennem skilsmissen. Denne fælles interesse kan man bruge til at lære dem at tale sammen igen for barnets skyld og uden at krænke deres barn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu