Læsetid: 5 min.

De første skal blive de sidste

9. december 1998

Først stod Stalin der i beton. Så kom Michael Jackson i sølv. Nu prydessoklen af en megaplakat med ministerpræsident Vaclav Klaus

IDOLER
EU har meddelt, at Den Tjekkiske Republik nu står svagest af de tre centraleuropæiske lande, der forhandler om optagelse - dvs. efter Ungarn og Polen. Kritikken er koncentreret om to punkter: Det går for langsomt med at tilpasse lovgivningen til EU's normer, og den økonomiske udvikling er ikke tilfredsstillende. I betragtning af at Tjekkiet med sin dynamiske, erhvervsvenlige politik indtil omkring 1995 var førende på ethvert område, der havde at gøre med tilknytning til Vesten, er der tale om en vigtig ændring.
Alligevel har både politikere og journalister svært ved at få folk til at interessere sig for den slags negative ting. Den daglige nyhedsformidling er blevet så vestligt påvirket, at den mere og mere består af sladder om berømtheder.

Da tjekkisk politik endnu befandt sig i sin heroiske fase, fulgte folk spændt med i, hvordan det gik præsident Havel og ministerpræsident Klaus, på samme måde som de fulgte den internationalt berømte ishockeyspiller Jaromir Jagrs karriere - dvs. med fuldkommen ukritisk beundring. Men når tiderne bliver mørke og det viser sig, at enfoldig beundring ikke længere er nok, ser folk sig om efter andre helte: David Copperfield, Arnold Schwarzenegger og alle de andre strålende vestlige forbilleder. Som f.eks. Marlboro-manden.
Tidligere ministerpræsident Vaclav Klaus har altid forstået dette aspekt af tjekkernes kollektive psyke, og det synlige bevis på det var en gigantisk plakat, som dominerede Prag op til kommunalvalget den 13.-14. november. Ja, der var kun én plakat, men den var anbragt det ene sted - et højdedrag oven for den gamle bydel - som man kan se, næsten uanset hvor i byen man står. Hver gang man krydsede floden i bil eller sporvogn, fik man øje på ham.
Denne fordelagtige beliggenhed er to gange tidligere blevet brugt til at fremme en personkult. Her stod engang en af verdens største statuer, som forestillede Stalin med en lille beundrende skare omkring sig; den blev sprængt bort uden kommentarer fra offentligheden, da Stalin blev fordømt af Khrusjtjov.
Men den enorme betonplatform blev liggende, og den blev udnyttet af Michael Jackson (som åbenbart ikke kendte noget til Stalin), da han indledte en verdensturné med en stor koncert i Prag. I stedet for Stalin i overfrakke så man altså en midlertidig sølvstatue af popstjernen iført noget, der nærmest mindede om en rumdragt.
De politiske kommentatorer undlod ikke at bemærke parallellen. De kaldte Michael Jackson den unge genera-tions Stalin og fordømte den kommercielle popmusik som en ny form for hjernevask osv.

På den baggrund er det - i hvert fald for en overfladisk betragtning - overraskende, at ingen syntes at være interesseret i at fordømme Klaus på samme måde. Hans politiske rivaler har spøgefuldt sammenlignet ham med Mussolini, men kritikken har været halvhjertet. Plakaten var illumineret af stærke projektører, så Klaus' ansigt med det tillidsfulde, selvsikre smil om natten lyste klarere end månen.
Hovedstaden har altid været en højborg for Klaus' højreorienterede parti, ODS, og en af de vigtigste grunde til det er, at den er langt mere udviklet og vestliggjort end andre steder i landet. Derfor satsede Klaus og hans folk tydeligvis på en spektakulær mediesejr, som de da også fik med 21 ud af 55 pladser i byrådet.
Nogen politik havde de ikke at byde på - ud over den, der har ført landet ud i den nuværende situation med en skrantende økonomi, et korrupt og ineffektivt bureaukrati og en forretningselite med rødder i de mest amoralske grupper i samfundet. Det er da også logisk, når man tænker på, at det var billedet af succes mere end succes i sig selv, der gjorde dem så populære, da Klaus var ministerpræsident.

Men faktisk er der sket noget, som burde have revet folk væk fra deres supermarkeder og sæbeoperaer: Slovakiet er kommet til forstanden.
Tjekkerne kender Slovakiet. De kan alle forstå slovakisk, og enhver over 25 år kan huske en tid, da halvdelen af nyhedsudsendelserne var på slovakisk og så vidt muligt handlede om Slovakiet.
Tjekkoslovakiet var (ligesom Jugoslavien) en skrøbelig konstruktion, og derfor gjorde kommunisterne alt, hvad de kunne, for at fremme de kulturelle, økonomiske og politiske forbindelser mellem de to dele af landet.

I dag kan man ikke tvinge folk til at interessere sig for Slovakiet, men resten af Europa har formentlig lagt mærke til, at Vladimir Meciars regering er faldet, og at den pro-demokratiske, liberale opposition er kommet til.
Enhver slovakisk regering står i en svag position, fordi landet har lidt under en urealistisk politik, som har ført det ud i isolation. De eneste varige økonomiske forbindelser, der er blevet knyttet, er med Rusland, og de har at gøre med den slovakiske våbenindustri, som det er svært at være begejstret for.
Men med en pro-vestlig, anti-isolationistisk stemning i landet er der virkelig håb om en ændring til det bedre. Det er den psykologiske forandring, der er den vigtigste.
Det var generelt kendetegnende for Østblokken, at magthaverne opmuntrede en hadsk, smålig indstilling i befolkningen. Det blev fortsat under det nye regime i Slovakiet - ligesom i Serbien, Hviderusland og et par andre steder. Denne periode af psykologisk isolation er nu formentlig forbi i Slovakiet.

En af de sidste historier om Meciars regering handlede om en udstilling, der blev arrangeret med offentlig støtte: Skulpturer af "store slovakker", som formodedes at være til inspiration for masserne.
Alle skulpturerne var udført af den samme kunstner, og udstillingen bestod blot af en række buster, og de så faktisk ikke så værst ud. Men det sjove - og det var faktisk ikke særlig sjovt - var, at alle de store slovakker var medlemmer af Meciars parti, HZDS.
Lad os oprigtigt håbe, at den slags nu er fortid i Slovakiet. Men når man tænker på Klaus' gigantiske plakat i Prag, har man måske lov til at spekulere over, hvor anderledes den lyse vestlige fremtid bliver.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu