Læsetid: 3 min.

Forurettet af pøbelen

Debat
5. december 1998

Hvorfor benytter Thomas Lagermand sig ikke af chancen til at diskutere sine tekster?

BOGMESSE
Hvad vedkommer det os, hvor meget eller hvor lidt snot forfatteren Thomas Lagermand havde i næsen under årets bogmesse, som han rakkede ned på kryds og tværs i Information den 28.-29. november, samtidig med at gøre sig morsom over mig, der interviewede ham, på den mest selvgode og perfide facon. Han kan mene, hvad han vil om bogmessen - at den f.eks. er et gedemarked, at publikum er en "voksende pøbelmængde" foran ham. Han kan være så fordomsfuld og nedladende over for sine medmennesker, han være vil.
Men Thomas Lagermand skylder avislæserne at stille skarpt på min interviewseance med ham. Vi skal have tingene på det rene, så alt ikke inficeres i Lagermands snot. Han påstår, at jeg overhovedet ikke spurgte til hans debutbog om en purung trækkerdreng, Forhud, det er lodret løgn!

Fem konkrete spørgsmål
Jeg indledte med at præsentere hans bog, beskrive handlingen - og mangel på samme - og give eksempler på Lagermands snapshottende tilstandssprog, hvorefter jeg stillede ham hele fem konkrete spørgsmål til Forhud, som kunne være belysende til gavn for tilhørerne. Til tre af de fem spørgsmål, som problematiserer forhold i bogen, svarer han: "Det er jeg pisse ligeglad med", og undlader så enten helt med at svare eller smyger sig udenom. Hvorfor kridter Lagermand ikke skoene og svarer? Hvad holder ham tilbage?
Faktum er, at Thomas Lagermand overhovedet ikke benyttede chancen for at svare fyldestgørende eller sige mig kvalificeret imod, men bare foregav at være ligeglad, og dermed ikke gav de tilstedeværende mulighed for at få indblik i sin bog. Men det må han jo også have været ligeglad med. At kalde mig "selvbevidst" og gøre mig til "en af de hersens meget selvoptagede unge journalister, der meget vel går under 'ny journalistik'" - det fortæller langt mere om ham end om mig.

Hvad skal tages alvorligt
På linie med andre anmeldere og kritikere tager jeg litteraturen alvorligt. Det er præcis der, Lagermand har et problem med sin forurettede nedladenhed over for andre og hele det litterære kredsløb, som altså desværre, som tiden har udviklet sig, indbefatter bogmesser. Hvis han har så meget mod at være på sådanne gedemarkeder for pøblen, skulle han hellere blive væk og sige nej til at blive interviewet. Yderligere et problem er hans enten ironiserende eller helt indifferente forhold til, hvad det er, han selv har lavet. For vi skal endelig ikke tage noget alvorligt, for det kan man blive holdt fast på.
Det problematiske ved forfatteren og kunstneren Thomas Lagermands ræsonnementer er for mig at se, at han ikke har fået den opmærksomhed og værdsættelse, han mener burde tilkomme ham. Men hvad enten han føler sig miskendt eller ej, burde han under alle omstændigheder holde sig fra at beskylde andre for at være noget, som han selv inkarnerer; størstedelen af hans betragtninger er ikke alene selvoptagede, de er dybt forurettede.
Det er et gennemusympatisk snigløb, Lagermand retter imod mig, der faktisk mødtes med ham kort før seancen, hvor jeg viste ham mine spørgsmål, og hvor han spillede rollen som forstående og indforstået med rækkefølgen. Efter seancen skal man så stikkes i ryggen på ægte krystervis.
Det fortæller atter, at det er ham og ikke mig, der brænder inde med problemer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her