Læsetid: 9 min.

Genteknologi gør os afhængige af golde koncerner

30. december 1998

En bæredygtig fremtid kræver små og forskellige landbrug. En bioteknologisk verden vil derimod være præget af ensartethed og afhængighed af forskrifter fra transnationale selskabers konsulenter og forhandlere

FREMTID
Tilhængerne af genteknologien har stillet sig helt ufor-stående over for den kritik, der rettes mod teknologien. Kritikken er blevet kaldt bagstræberisk eller motiveret af et ønske om at genindføre stenaldertilstande. Det er selvfølgelig overdrevet.
Nogle kritikere har forsøgt forklaringer der bygger på videnskabelige argumenter: Risikoen for miljøet og menneskenes sundhed. Disse argumenter affærdiges, fordi en risiko ikke anerkendes som videnskabelig, så længe den ikke kan beregnes.
Andre kritikere har forsøgt sig med forklaringer bygget på etiske argumenter, men et moderne industrialiseret samfund forstår i virkeligheden ikke almindelige menneskers etik.

To vigtige grunde
Der viser sig at være to vigtige grunde til modstanden. Den ene handler om de transnationale selskaber. Den anden om vores visioner for en bæredygtig verden.
De transnationale selskabers tid er først rigtigt begyndt. Mange mennesker er efterhånden blevet bevidste om, hvilke farer selskaberne påfører verden, men få vover at tale åbent imod dem. I USA fører den mindste udtalelse mod selskaberne øjeblikkelig til et sagsanlæg for bagvaskelse.

Monsanto sagsøger alle
Mest kendt er den stribe af retssager rettet mod mejerier, der ville annoncere med, at deres mælk ikke indeholdt Monsantos væksthormon Posilac (fremstillet med gensplejsede mikroorganismer). Amerikanske forbrugere måtte ikke vide, om den mælk, de købte, indeholdt Posilac. Hvis en del af mælken blev mærket med, at den ikke indeholdt Posilac, ville det antyde, at al anden mælk gjorde det - og antyde at Posi-lac var farlig. USDA (landbrugsministeriet) har hele tiden støttet Monsanto, men domstolene er endt med at give mejerierne tilladelse til at mærke mælken, som de vil.
I år er sådanne sagsanlæg også begyndt i England. Trykningen af september- nummeret af The Ecologist blev stoppet af trykkeriet, der blev bange for et sådant sagsanlæg, men nummeret blev trykt et andet sted. Uden tvivl har selv danske aviser mærket et pres fra bio-industriens talspersoner om at undgå negativ omtale af selskaberne.
De transnationale selskaber bliver større og større. De fusionerer og integrerer både på den ene led (landbrug, fødevarer og medicin selskaber indbyrdes) og på den anden led (med selskaber for distribution, transport, frøfor-ædling, patientpleje). Opkøber mindre firmaer og forskergrupper. Dominerer i virkeligheden helt bioteknologisk forskning, først og fremmest i USA, men forskningen i Europa støttes også mere og mere ved sponsorering fra de store selskaber.
Deres økonomiske betydning er enorm. Mindst to tredjedele af handelen mellem landene angår et transnationalt selskab - og en tredjedel af handelen består ligefrem i handel, der hver gang foregår mellem en afdeling eller partner i et land og en afdeling eller partner i et andet.
Med andre ord: det samme selskab køber og sælger. Priser kan sættes helt uafhængigt af omkostninger. Forholdene i de forskellige lande kan udnyttes.
Det er disse giganter, der i virkeligheden skjuler sig bag betegnelsen 'globalisering'. Det er giganterne, der udøver trykket for at få afviklet na-tionernes kontrol med handel og pengeudveksling. Globaliseringen er langt fra nogen 'nødvendig udvikling'. Paul Hirst har påvist, hvordan verdenshandelen i dag stadig foregår ved udveksling mellem de samme lande og regioner - og i procent af bruttonationalprodukterne ikke anderledes end i 1913. Der er ikke faktisk ændret på verdenshandelens struktur. Det nye er kun, at handelen er ændret til at være et internt anliggende for de transnationale selskaber.

De transnationale
Denne globalisering har en enorm virkning på samfundene. Et transnationalt selskab hører ikke hjemme noget sted. Hele den overordnede stab flytter fra land til land og føler sig ikke solidarisk med noget lokalsamfund. Fabriksanlæg, kontorer og ansatte anskaffes og affaldsbehandles som enhver anden vare.
Blandt de transnationale selskaber tiltrækker selskaberne i langbrugs-fødevare-medicin komplekset sig særlig opmærksomhed. De har skrabet mange bioteknologiske patenter til sig siden 1980 - på gensplejsede planter, klonede dyr, DNA-sekvenser fra mennesker i syd og nord, xenotransplantation (organer fra dyr til mennesker), syge forsøgsdyr (til medicinalselskabernes forskning), og kunstigt sammensatte skabninger af enhver art.

Kynisk hensynsløshed
Hensynsløshed er kendetegnet for denne nye slægt af erhvervsvirksomheder.
Egentlig var det jo det, der først harmede mange af os: Den hensynsløshed der lå i at vi forbrugere slet ikke skulle have lov at vælge, fordi GMO-råvarer (fremstillet ved hjælp af genetisk modificerede organismer) og GMO-frie råvarer bare blev blandet sammen. Vi skulle have dem, hvad enten vi ville eller ej.
Det er den samme hensynsløshed, der går igen i selskabernes jagt verden over på patienters og oprindelige folks gener og blodtyper - med tilsidesættelse af alle krav om de pågældendes viden og samtykke.
De transnationale selskabers hensynsløshed er den første vigtige grund til modstanden mod genteknologien.
Og hvor bliver vores bæredygtige fremtid af i denne udvikling mod en bioteknologisk verden?
Lige siden Brundtland-rapporten har der været debat om, hvad en bæredygtig verden gik ud på. Ingen er endnu kommet med det endelige svar.

Alt det man ikke må
Mange mener vel i dag, at et økologisk landbrug er en nødvendig bestanddel af en sådan verden. Økologiske varer i det hele taget. Ressourcebesparende produktion. Vedvarende energi. Udstrakt genbrug. Mindre forurening af jord, luft og vand.
Sagt på den måde (som vi normalt gør det i Danmark) bliver en bæredygtig verden fremstillet ved en lang liste over alt det, man ikke må gøre.
I den internationale debat optræder der en helt anden vision. Den diskuteres blandt NGO'er ved fødevarekonferencer og på Internettet (NGO'er er foreninger, der er uafhængige af regeringerne - NGO er en forkortelse for Non Government Organisa-
tion). En global vision med afsæt i forestillinger om biodiversitet (mangfoldighed i dyre- og plantelivet) og i kontakter til repræsentanter for oprindelige folk. En vision der fokuserer på lokale kulturer og deres viden om dyrkning af jorden og brug af vilde planter. I denne tænkning er det ene lokalsamfund forskelligt fra det andet - og bæredygtigheden realiseres i hvert samfund for sig.
Sulten i landene i Syd bruges som et af de vigtigste argumenter for at gensplejse planter. Påstanden er, at ved gensplejsning kan man opnå afgrøder med højere udbytter, så man kan mætte en større og større verdensbefolkning i takt med befolkningseksplosionen. For eksempel er Per Pindstrup-Andersen, der er generaldirektør for Det Internationale Forskningscenter for Fødevarepolitik, en kraftig fortaler for dette standpunkt. Han er en mand, man lytter til i Danmark.

Vilje til at undgå sult
Det er vanskeligt at spå, men mange er skeptiske over for påstanden. Det bliver indvendt, at da der i dag er et fødevareoverskud (overskuds-lagre), burde der ikke være sultne i dag - alligevel er der efter flere skøn mellem 700 og 800 millioner mennesker, der sulter. Det er et fordelingsspørgsmål (et spørgsmål om vilje) at undgå sult.
En anden grund til skepsis er de skræmmende erfaringer fra "den grønne revolution". Højtydende sorter blev spredt over landene i Syd, og en hær af konsulenter missionerede for moderne industrielle metoder i landbrugene. Massiv indsats af kunstgødning og pesticider. Kunstvanding i en skala der har udtømt vandreserverne i store områder og druknet frugtbar agerjord på enorme arealer andre steder. Efter de første års succes har der været faldende udbytter (de toppede i 1980'erne). Erosion af jorden. De nye sorter har udryddet den diversitet, der var i de sorter, der dyrkedes traditionelt, med det resultat at afgrøderne nu er meget mere sårbare over for klimaforandringer og sygdomme.

Kampen for biodiversitet
Debatten om den grønne revolution illustrerer, hvor vigtig den er, den internationale vision om en bæredygtig fremtid. Den understreger betydningen af kampen for biodiversitet og lokal viden.
I modsætning til de afgrøder, der dyrkes i en monokultur i USA eller Europa, er de afgrøder, der dyrkes i en intakt landsbykultur i Afrika, Indien, Kina og Sydamerika, meget bredspektrede. Hver sort består af et stort antal varianter af sorten, en slags hukommelse for bekæmpelses af de vanskeligheder af-grøden har været udsat for i århundreder. Sådan er sorterne på EU's sortslister ikke: EU's regler kræver netop dokumentation for, at hver sort er meget ensartet. (Sortslisten for en afgrøde er en liste over de sorter, det er tilladt at forhandle i EU).
Og ikke nok med det. De forskellige sorter i landsbykulturerne dyrkes i sindrige netværk og i rotation med hinanden. For eksempel dyrkes der mellem 70 og 100 sorter kartofler i en enkelt dal i Andesbjergene. Man gør sig aldrig afhængig af kun en afgrøde, men er afhængig af et stort antal forskellige afgrøder og af mange vilde planter.

Kritik af grøn revolution
I landsbykulturerne spiller fællederne en stor rolle. De bruges af alle og er gratis at bruge - derfor optræder de ikke i bruttonationalprodukterne.
Netop mange fælleder blev under den grønne revolution inddraget til dyrkning af de højtydende nye sorter. Sådan gik det jo også i sin tid i Danmark.
Det har taget år at komme frem med en kritik af den grønne revolution - og endnu er der mange der (som Per Pindstrup-Andersen) forsvarer den. Den var en fiasko for landene i Syd - for landene i Nord var den sådan set en god forretning. Det var så sent som i 1995, at det lykkedes nogle NGO'er at vinde gehør for en grundlæggende kritik af den grønne revolu-
tion. Kritikken blev fremført i Consultative Group on International Agricultural Re-
search, et helt uafhængigt, internationalt organ der dominerer udviklingsarbejdet for landbrugene i Syd.
Det kan være svært at forstå kritikken af den grønne revolution i Danmark, hvor monokulturer og højtydende sorter for længst har holdt deres indtog. Hvor størstedelen af bondebefolkningen for længst er drevet ind i byerne. De fleste skove blevet plantager. De fleste markskel fjernet. 70 procent af landets areal inddraget til agerjord, hovedsagelig dyrket industrielt.
Men stadig lever over halvdelen af jordens befolkning i landdistrikter og beskæftiger sig hovedsagelig med at frembringe fødevarer.

Biotekno en fejludvikling
Her i det industrihærgede Nord indser imidlertid efterhånden flere og flere, at bioteknologien går stik imod en udvikling i retning af bæredygtige samfund. At bioteknologien (i hvert fald i sin nuværende form) er en fejludvikling. At landene i Syd - især hvor de er allermest underudviklede - besidder en viden og en mangfoldighed af kulturformer, som vi kunne lære af.
En bæredygtig fremtid synes at kræve lokale og nationale kulturer, der er vidt forskellige, men alle baseret på små landbrug med et indgående kendskab til den natur de opererer i.
En bioteknologisk verden vil være præget af ensartethed, af udbredelsen af de samme plantearter og dyreracer, hver med meget ringe variation, over hele Jorden. Viden og forskning vil blive koncentreret hos de transnationale selskaber, så de der dyrker jorden og passer dyrene henvises til detaljerede forskrifter fra selskabernes konsulenter og forhandlere, og vil være uden mulighed for selv at ændre arbejdsmetoderne og udnytte egne erfaringer.
Genteknologien er i øjeblikket den dominerende form for bioteknologi.
Frygten for at bioteknologien vil fremme en udvikling der fjerner os mere og mere fra en bæredygtig verden, er den anden vigtige grund til den folkelige modstand mod genteknologien.

Transnationale skurke
Det er en revolution de transnationale selskaber søger at gennemtvinge. En fuldstændig omvæltning af landbruget overalt i verden med patenterede, ensartede gen-sekvenser, der vil sikre dem afgifter af alle former for afgrøder - og som næste skridt også dyrene. Fødevareområdet påtvinges gensplejsede ingredienser med egenskaber, der kan sikre en strømliniet produktion af færdigmad (funktionelle fødevarer) - afgiftbelagt og uigennemskuelig. Og på sundhedsområdet påtvinges læger og hospitaler diagnoser og behandlingsformer, der kræver dyrere og dyrere mediciner og dyrere og dyrere laboratorieoperationer, underkastet licenser.
Her er der så nogen der vågner op. Prins Charles. Jospin. Jeremy Rifkins. Greenpeace. The Ecologist.
Disse modige har indset og tør sige det - at vi bliver taget ved næsen. Landbrugere, forbrugere og patienter - vi er ved at miste enhver indflydelse på vores jord, vores mad og vores sundhedsvæsen.
Modstanden er kun ved at vågne, men den rettes nu klart mod de transnationale selskaber og den magt de stræber efter.
Det er ikke bagstræb at gå mod de store. Det er sund trods. Og vi må gøre noget nu. Lad os begynde med at oplyse om hvad de gør - og sige dem imod så godt, vi kan.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lasse Damgaard
  • Ingrid Uma
Lasse Damgaard og Ingrid Uma anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu