Læsetid: 2 min.

Grundloven halter bagefter

Debat
29. december 1998

En grundlovsrevision skal sikre mere fokus på menneskerettigheder

RET
Kan grundloven i det hele taget bruges til at sikre danske borgeres menneskerettigheder? Det spørgsmål er relevant at stille - i og med at retspraksis i stadig højere grad tager udgangspunkt i konventionerne om menneskerettigheder, ikke i den danske grundlov.
Gennem de sidste 150 år har vi sikret nogle ret så fundamentale menneskerettigheder gennem vor grundlov, især med fokus på ytringsfriheden. Og spørgsmålet er, om ikke vor egen forfatning er ved at blive overhalet indenom af den daglige retspraksis.
Professor i EU-ret, Hjalte Rasmussen, har således tidligere påpeget, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver den enkelte dansker langt bedre garanti for frihedsrettighederne end vores egen grundlov. Det gælder blandt andet ytrings- og foreningsfriheden og retten til en fair retspleje - områder hvor den danske stat har lidt nederlag ved menneskerettigheds-domstolen.
Fremtrædende jurister påpeger også, at der i realiteten er opstået et skisma mellem dansk ret og de internationale menneskerettigheder. Skismaet er med rette i nogen grad søgt afhjulpet ved Folketingets egen vedtagelse i 1992 af inkorporeringen af Den Europæiske Menneskeretskonvention, som herefter er blevet en direkte bestanddel af dansk ret, hvorved Konventionens bestemmelser kan påtales af danske borgere over for danske myndigheder.
Med Højesteret i spidsen har domstolene anvendt konventionen i stigende grad, men ifølge jurister må situationen generelt beskrives således, at domstolene, bygget på menneskerettighederne, er ved at etablere et særligt retligt område ved siden af de almindelige systemer og retsregler, herunder grundlovsbestemmelserne.

Bedre end grundloven
Men spørgsmålet er jo, om det er tilfredsstillende, at konventioner beskytter borgerne bedre end selve grundloven? Kan det berettige til, at vor grundlov skal have uddybet og specificeret menneskerettighederne - for på samme tid ønsker vi jo at grundlovens indhold vedrø-rende menneskerettigheder skal være fundamentalt og afgrænset, så den ikke bliver tidsbestemt. Jo mere enkel grundloven er, jo bedre.
Højesterets præsident, Niels Pontoppidan har givet udtryk for, at menneskerettighederne skal skrives ind i grundloven. Det mener jeg kan være relevant i det omfang det kan påpeges, at de fundamentale menneskerettigheder ikke er dækket godt nok ind af den nuværende grundlov. Ganske simpelt kunne grundloven indeholde en formulering om regeringens pligt til stadighed at respektere tilsluttede konventioner - så borgerne har mulighed for at påberåbe sig disse rettigheder over for myndighederne.
Man kunne også tænke sig præciseringer i grundloven. Nogle vil f.eks mene, at selv om boligens ukrænkelighed er sikret i grundloven, så er denne ret efterhånden helt udhulet.
Andre vil mene, at retten til foreningsfrihed også bør omfatte retten til ikke at organisere sig - præciseret i grundloven. Man kunne også tænke sig en mere værdiladet grundlov vedrørende menneskerettigheder.
Kunne man forestille sig at vi f.eks. udvidede de fundamentale rettigheder til også at omfatte retten til et sundt liv - altså retten til at være beskyttet mod omgivende eller udefra kommende omstændigheder, der kan have en skadevirkning på liv og helbred.
Det er disse overvejelser om menneskerettigheder der bør indgå i vore tanker når vi diskuterer grundlovsrevision - hvordan vi sikrer mere menneskeret i grundloven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her