Læsetid: 3 min.

Hysteriet breder sig

31. december 1998

Vi lever i ofrets århundrede, hvor vi pludselig føler os truet af for eksempel mandlige pædagoger. Seksualiteten har sat sig på tværs

PSYKOLOGI
I år har vi set nogle begivenheder, som det kan være nok så givtigt at reflektere over, især på baggrund af en amerikansk fagbog, Hystories - Hysterical Epidemics and Modern Culture (Hystorier - hysteriske epidemier og moderne kultur, udkommet i 1997), af Elaine Showalter, der er professor ved Princeton University i USA. Hun har udviklet en teori som til dels 'forudså' og til dels kan redegøre for nogle helt aktuelle begivenheder her i landet. Men først bogens, efter min mening, væsentligste træk:

Hvad er Hystories
Ordet 'Hystories' er sammensat af ordene hysterical og stories og betegner beretninger om bl.a. kronisk træthedssyndrom, genfundne erindringer om incest, sataniske misbrugsritualer, bortførelser til rumskibe og Golfkrigssyndromet. For at 'hystorier' kan forvandle sig til hysteriske epidemier (og paranoia) forudsættes tre ingredienser: 1. Tilstedeværelse af fagfolk og teoretikere, 2. Ulykkelige, sårbare patienter og 3. Et kulturelt støttende miljø.
Showalter drager den franske filosof Michel Foucault med ind i anklagerne imod lægevidenskaben/psykologien/behandlerne, idet hun bl.a. citerer Foucault for at have udtalt: "Kvinders kroppe blev gjort hysteriske" - blev forvandlet af lægerne m.fl. til en "samling af fysiologiske og psykologiske symptomer." Showalter citerer historikeren Henri Ellenberger for at udvide Foucault's tankegang således: "Ellenberger så forholdet mellem unge psykiatere og hysteriske kvindelige patienter som mere lige (...) Lægerne havde brug for kvinder som muser; hysteriske kvinder havde brug for lægerne til at udtrykke deres behov."
Måske er der også her i landet er en sandsynlighed for, at nogle teoretikere, en del ulykkelige mennesker samt et støttende miljø har fundet hinanden og tilsammen udgør adskillige af forudsætningerne for en hysterisk epidemi.
I min argumentation herfor henviser jeg til Showalters tre ovenfornævnte faktorer:
Ad.1) Se overlæge psykiater Sven Rasmussens kronik i Politiken den 29. oktober under overskriften 'Terapeuterne tørster'. Rasmussen kritiserede nogle kliniske psykologer for bl.a. at se sexmisbrug, hvor der ikke er noget.
Ad.2) Ofrets århundrede er titlen på en ny bog af Henrik Jensen, som kan være sigende i denne sammenhæng.
Ad.3) Som uddannet pædagog og forfatter af pædagogisk litteratur oplever jeg en stigende tendens på institu-tionsområdet til at se sexmisbrug alle vegne. For ikke så lang tid siden trådte en mandlig pædagogleder, mandlige pædagogassistenter og medhjælpere frem i tv og radio. Flere socialarbejdere krævede indførelse af særlige regler til beskyttelse af mænd mod falske anklager for sexmisbrug. Heldigvis var mit eget fagforbund, BUPL, de anklagedes advokat og forlangte arbejdsskadeerstatning til ofrene på grund af uberettigede afskedigelser. Samtidig synes jeg, at årsagerne til disse voldsomme reaktioner bekræfter eksistensen af et "hysteri-støttende miljø".

Megen unuancering
Jeg tror, at nogle sexmisbrug-teoretikere, ulykkelige patienter og et kulturelt støttende miljø kan have udbredt 'hystorier' til den øvrige befolkning via medier, bøger, dameblade osv. allerede fra starten af 1980'erne. Elaine Showalter kalder sådanne hystorier for hysteriets kulturelle fortællinger. Disse hystorier er tilsyneladende blevet udbasuneret til beredvillige og ofte unuancerede medier samt til en masse mennesker, som er modtagelige for hystorier. Hystorier er måske blevet almen 'viden' for nogle mennesker, der søger en godkendelse og billigelse for deres emotionelle behov, skabt af deres egne ubevidste konflikter. Carsten Grolin skrev i Ekstra Bladets Frontalt den 6. december om en seksualangst og dårlig samvittighed, der ligger bag de seneste måneders hetz mod mandlige pædagoger.
Desværre taler intet for, at Showalters kriterier for at 'hystorier' kan forvandle sig til 'hysteriets kulturelle fortællinger', ikke kan være gældende hos os. Bl.a. derfor er jeg som lægdommer begyndt at interessere mig for, hvorvidt risikoen for justitsmord muligvis er større i dag end tidligere. Det kan være, at vi, der har med pædagogfaget at gøre, er blevet lidt for hysteriske. Hvis det forholder sig således, skal der naturligvis sættes en stopper for det, men ved tanken om hvordan, er jeg svar skyldig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu