Kronik

Isvaflerne og meget andet findes

Debat
2. december 1998

Virkeligheden findes - ellers kunne vi jo ikke tale om hverken Rådhuspladsen eller lysten til en isvaffel. Den danske filosof Peter Zinkernagel forsvarer den konkrete virkelighed og det sprog, vi alle kan

TRO & FILOSOFI
Kan dagligsproget erstattes med et andet sprog? Er det muligt at konstruere et mere 'rigtigt' sprog? - I begyndelsen af vort århundrede var en del filosoffer optaget af tanken om at konstruere et rent, logisk sprog, der, i formentlig modsætning til dagligsproget, skulle afspejle sande, logisk ubetvivlelige kendsgerninger.
En af dem var den engelske filosof og logiker Bertrand Russell. Han skriver om dagligsproget: "Det er en alvorlig sag at tronsætte det almindelige sprog som dommer i alle stridigheder. Jeg kan slet ikke se, hvorfor det almindelige sprog ikke i sig selv kan være alvorligt forvirret og dunkelt."
Russell er jo ikke mindst kendt for sin enestående evne til at redegøre for de vanskeligste filosofiske og logiske problemer i et forbilledligt klart 'almindeligt' sprog. Hans nedvurdering af det almindelige sprog, dagligsproget, forekommer derfor at være en alvorlig selvmodsigelse. Hvordan kan man redegøre for logiske problemer ved hjælp af et sprog, der er forvirret og dunkelt-ulogisk?
Russell synes at være uvidende om den nødvendige forudsætning, som gælder enhver sprogbruger og dermed også en logisk filosof : At han er en person i en konkret situation og dermed er henvist til at bruge det foreliggende sprog, dagligsproget. Med en let omskrivning af Zinkernagel: "Spørger vi en filosof, hvad han beskæftiger sig med for øjeblikket, venter vi formodentlig, at hans svar er et eller andet filosofisk problem. Det er ejendommeligt, at dette svar kun eksisterer eller kun kan forstås, fordi han kunne have svaret, at han f.eks. var ude at grave i sin have."
"Dagligsproget og den konkrete situation er forudsætningen for alting." Uden dagligsproget kan vi ikke tale om virkeligheden. "At en mand kan dansk betyder, at han er i stand til at fremsætte rigtige påstande om og give rigtige beskrivelser af sin situation og virkeligheden." At 'kunne dansk' er endvidere forudsætningen for at forstå mere specialiserede sprog. Man har naturligvis kun adgang til logik, matematik og fysik, fordi man i forvejen kan bruge dagligsproget.

Bertrand Russell kaldte dagligsproget forvirret og dunkelt. Han var tilsyneladende uvidende om, at vi kun kan bruge dagligsproget i kraft af logik. Logik er grundlæggende at kunne skelne mellem vrøvl og ikke-vrøvl, mellem rigtige og forkerte påstande. Fraskriver vi os selv evnen til at kunne foretage denne skelnen, afskriver vi os evnen til at kunne bruge sproget.
Men sprog kan ikke reduceres til logik. Zinkernagel gør flere steder opmærksom på, at 'dunkle' sprog, f. eks. religion og poesi, udtrykker en væsentlig erkendelse, og at det er meningsløst at anvende en logisk målestok på dem. Men vi har næppe adgang til Østens mystik eller moderne lyrik uden i forvejen at 'kunne dansk'.
Fra begyndelsen har Zinkernagel stået i opposition til den filosofiske tradition siden Descartes - se i øvrigt dagens Apropos. Peter Zinkernagels doktordisputats, Omverdensproblemet (1957) var et opgør med den 'cartesiske' tvivl om omverdenens reelle, fysiske eksistens. Har vi kroppe, er vi omgivet af fysiske ting, eller er det blot bevidsthedsfænomener eller begrebsdannelser? - Zinkernagels svar er, at spørgsmålet er meningsløst. Det stilles af personer i konkrete situationer, der anvender dagligsproget. Dagligsproget handler primært om konkrete situationer. Spørgsmålet er således besvaret i og med at det stilles.
Omverdensproblemet er naturligvis et rent teoretisk, ikke noget praktisk problem. Ingen har i praksis nogen mulighed for at betvivle eksistensen af fysiske ting. Zinkernagel påpeger, at problemets opståen skyldes ukendskab til logik. Ved jeg, hvad logik er, ved jeg ligeså sikkert som at to plus to er fire, at jeg i dette øjeblik sidder ved mit skrivebord og skriver. Jeg har ingen mulighed for at betvivle det.

Logik er ganske enkelt det, vi ingen mulighed har for at benægte. I bogen Virkelighed (1988) undersøger Zinkernagel, hvilke konsekvenser denne logikforståelse har for forskellige virkelighedsområder, navnlig moral, politik og videnskab. Det er afgørende at bemærke, at Zinkernagel ikke taler om 'Virkeligheden' i bestemt form og med stort V. Vi befinder os altid i en konkret situation og har dermed ingen mulighed for at overskue verden som helhed. Vi kan opnå en viden, som vi ingen mulighed har for at benægte, men denne viden er pricipielt begrænset.
En hovedpåstand i bogen er, at personer har rettigheder. Det er en logisk kendsgerning, en person, der ingen rettigheder har, er en ikke-person. Kan man diskutere og graduere rettigheder, hvem har så afgørelsen? I praksis bliver det de øjeblikkelige magthavere, og det kan medføre hvad som helst, lige fra personers umyndiggørelse til fysisk udslettelse af personer.
Biskop Jan Lindhardt har skrevet en bog om etik og moral. Ifølge Informations anmeldelse kritiserer han menneskerettighederne for at være indbegrebet af egoisme. "De medvirker til at isolere mennesker fra hinanden og fjerner deres forpligtelser overfor hinanden".
Det er en elementær logisk misforståelse. Rettigheder indeholder et 'bør'. At være en person er at have rettigheder selv og dermed respektere andre personers rettigheder.
En politiker er en person, der bør respektere personers rettigheder. Men en politiker er tillige en magtudøver, og magt er ifølge Zinkernagel i modstrid med personers rettigheder. At erhverve magt er at tage magt fra andre; magtudøvelse er i sig selv en krænkelse af personers rettigheder.
Det er, så vidt jeg forstår hvad f.eks. Hanne Reintofts bog Træd varsomt. Dansk socialpolitik ved en skillevej handler om. Jeg har ikke læst bogen, men udfra anmeldelser forstår jeg, at det drejer sig om 'nåde' og 'skøn' kontra 'ret'. Steinckes socialreform i 1933 betød et skel i dansk socialpolitik Før var et minimum af social sikkerhed afhængig af de politiske magthaveres nåde og skøn, nu blev den en ret. Noget tyder på, at vi er ved at vende tilbage til tilstanden før 1933.
Man behøver blot at blive opmærksom på sprogbrugen. Ord som 'sagsbehandler', 'klient' og 'aktivering' hører hjemme i et teknokratisk magtsprog, der har løsrevet sig fra dagligsproget. I dagligsproget er vi er personer, der er i stand til at træffe selvstændige afgørelser. I magt-sproget er vi reduceret til behandlingsobjekter, til ikke-personer. Videnskab har ikke kun teknologisk og økonomisk betydning. Vi tillægger den erkendelsesmæssig betydning, og den er også trængt ind på mere personlige områder. F.eks. er børne-
opdragelse ændret afgørende i løbet af dette århundrede, ikke mindst fordi psykologi har fået videnskabelig status. Der er derfor god grund til at gøre sig klart, hvad videnskab er som fænomen og hvad dens forudsætninger er.
Herom siger Zinkernagel: "Enhver videnskab forudsætter personer i konkrete situationer og kan umuligt gøre rede for konkrete situationer."

Enhver, der har forsøgt at beskrive en konkret situation ved, hvor umuligt det er at beskrive den udtømmende. Man må nødvendigvis foretage en afgrænsning, fokusere på noget bestemt og dermed udelukke noget andet. Dertil kommer, at den beskrivende selv er en del af situationen og derfor kun til en vis grad kan beskrive sig selv. Enhver beskrivelse er derfor pr. definition begrænset, og det gælder i særlig grad videnskabelige beskrivelser, der er karakteriseret ved en særlig nøjagtighed og objektivitet. Videnskabelig objektivitet beror på en vældig abstraktion fra konkrete situationers ubestemthed og uoverskuelighed. Videnskab er derfor pr. definition noget begrænset, forestillingen om en altomfattende videnskabelig teori er en absurditet.
I vore dage diskuterer man i ramme alvor, om der er nogen væsentlig forskel på mennesker og bananfluer eller om computere kan tale og tænke. Søren Kierkegaard, der ligesom Zinkernagel tillægger personer og konkrete situationer afgørende betydning, ville formodentlig have kaldt det komisk. Zinkernagel bemærker "Vi kan ikke så godt spørge en computer, om den har lyst til en isvaffel." Konkrete situationer er forudsætningen for alt.
Der er en tendens i tiden til at reducere alt til videnskabeligt iagttagelige, rationelt forklarlige kendsgerninger. Der er samtidig modsatte tendenser, f.eks. postmodernistiske forsøg på at bortforklare enhver rationalitet, interessen for Østens mystik o.s.v. Der er imidlertid ingen afgørende modsætning mellem at sige: Alt kan forklares rationelt og intet kan forklares rationelt. I begge tilfælde er der tale om en totalitær holdning, hvor man tror at kunne indfange verden som helhed ved hjælp af ord og begreber.
Som personer i konkrete situationer befinder vi os i en ejendommelig dobbelthed, som det ifølge Zinkernagel er filosofiens vigtigste opgave at klargøre. "Grundlæggende skal filosofi forstås først og fremmest som et forsøg på at acceptere en fundamental dualisme i verden mellem det, vi kan forstå rationelt og det, vi ikke kan forstå rationelt."
Ved vi, hvad rationel forståelse er, ved vi, at rationel forståelse er begrænset. Rationel forståelse har at gøre med at beherske (forstå-begribe-gribe om). Vi afskaffer verden ved at beherske den, reducere den til det, vi rationelt kan forstå. Det gælder ikke mindst os selv som personer. Reducerer vi os selv til fysiske, biologiske eller psykologiske kendsgerninger, afskaffer vi os selv som personer, som individer.
Til slut : Skulle nogen efter at have læst dette forsøg på at redegøre for Zinkernagels filosofi mene, at det drejer sig om rene selvfølgeligheder, har jeg opnået hvad jeg ville. Zinkernagel siger selv, at han kun gør opmærksom på, hvad vi alle ved, men desværre ikke ved af, at vi ved.

APROPOS
En filosofisk outsider
Peter Zinkernagel karakteriseres i Tor Nørretranders bog Det udelelige som en "filosofisk outsider i forhold til det filosofiske miljøs establish-ment". Da Zinkernagel i 1957 blev dr. phil. på Omverdensproblemet var professor Jørgen Jørgensen en toneangivende figur i universitetsfilosofien, og det siges, at Zinkernagel formørkede de sidste år af hans liv.
Jørgen Jørgensen stod for den antagelse, at objektiv, rationel viden er noget, vi opnår gennem videnskabelige undersøgelser og logiske slutninger. Zinkernagel vendte tingene på hovedet: Videnskabelige undersøgelser og logiske slutninger eksisterer kun i kraft af en objektiv, rationel viden, vi allerede har i forvejen. Videnskab kan uddybe vort kendskab til og forståelse af kendsgerninger. Ved hjælp af filosofi kan vi klargøre og forfine de begreber, vi allerede har. Men hverken videnskab eller filosofi kan fortælle os noget væsentligt nyt.
Vi har altså ifølge Zinkernagel en grundlæggende viden, som går forud for videnskab og filosofi. Den kan sammenfattes i en viden om,at vi er personer i konkrete situationer.
Denne viden, som er grundlag for al anden viden, vi i øvrigt kan have ,er objektiv, rationel, fordi den hverken kan begrundes eller benægtes. Den er forudsætningen for at vi har et sprog og sproget er væsentligt et udtryk for denne viden. Tager vi personer og konkrete situa-
tioner ud af sproget, forsvinder sproget.
Det er selvfølgeligt meningsløst ved hjælp af sproget at begrunde eller benægte den viden, der er nedlagt i sproget, og uden hvilket sproget ikke eksisterer.
Filosofferne har navnlig
siden Descartes arbejdet ud fra den antagelse, at det er muligt at betvivle denne viden. I vort århundrede har
videnskaben været brugt til at begrunde denne tvivl. Det er egentlig mærkeligt eftersom netop videnskab forudsætter samarbejde mellem personer i konkrete situationer.
Den franske 1600-tals-filosof Renè Descartes kaldes den nyere filosofis fader, og man kan tilføje, ophavsmand til 'moderne' tænkemåde. Når vi helt selvfølgeligt diskuterer, om mennesket bare er et bundt neutroner eller om der egentlig er forskel på personlig bevidsthed og en computer, er det et ubevidst udtryk for foragt for vores hverdagsviden, som afspejles i vort sprog, dagligsproget. I dagligsproget er vi personer i konkrete situationer, ikke videnskabelige kendsgerninger.
Descartes var den første europæiske filosof, der helt bevidst betvivlede vores hverdagsviden. Hvordan kan jeg egentlig vide, at jeg har en krop og er omgivet af materielle ting, er der noget, der forhindrer mig i at betragte det som en drøm, en illusion?
Descartes' eget svar er i denne forbindelse uden interesse. Det interessante er, at hans arvtagere så, at tvivl om vores hverdagsviden er det samme som at betvivle dagligsprogets brugbarhed. Hvis jeg ikke har en krop, har det så nogen mening at bruge ordet 'krop'?
Atomfysikeren Eddington mente, at når han sad ved sit skrivebord, sad han ved to borde. Dels dagliglivets bord, en afgrænset størrelse med visse egenskaber, der bestemmer vore handlemuligheder. Dels atomfysikerens bord, et bundt elektroniske svingninger, og det sidste bord, mente Eddington, var det virkelige bord. Ifølge Eddingtons logik eller rettere mangel på logik må han så selv være et bundt elektroniske svingninger.
Men er det, man med et uheldigt udtryk kalder den egentlige virkelighed det, der kan iagttages under videnskabelige mikroskoper, er dagliglivets virkelighed en platonisk illusion og sproget dermed reduceret til et bundt meningsløse lyde.
I efteråret var der i Information en diskussion om ra-tionalitet. Der blev bl.a. hævdet at rationelle teorier kan være mere eller mindre hensigtsmæssige, men filosofisk set er de lige gode. Det er, ifølge Zinkernagel en fatal misforståelse af, hvad rationalitet er.
Rationalitet er det, der ikke kan benægtes. Det der adskiller rationelle teorier fra subjektive meninger er, at de er enten rigtige eller forkerte. Kan rationelle teorier være lige gode kan vi sige hvad som helst, og "så er der selvfølgelig ingen grund til at sige noget som helst".
Men rationelle teorier er begrænsede. De eksisterer kun i kraft af personer i konkrete situationer, der umuligt kan reduceres til noget rationelt.
Åge Jensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her