Læsetid: 4 min.

Kantstensgaranti

Debat
16. december 1998

Nok så mange tomme løfter kan ikke skjule, at krisen er begyndt at kradse globalt og lokalt

I Tandlægevagten ved Østerport Station i København opererer de med et begreb, de kalder kantstensgaranti. Det vil sige, at den tandfyldning, du netop har fået foretaget, garanteret holder, indtil du er gået ud på fortovet. Det er den slags, der holder humøret oppe.

Den bondesnu Nyrup
Nyrups garanti for efterløn har vist sig også at være en kantstensgaranti. Efterlønnen er noget konkret, som folk kan tage og føle på, og den slags løftebrud er ikke lette at bortforklare. Tværtimod medfører de et ramaskrig af protester. Og forsøgene på at bortforklare fraværet af ærlighed og nærværet af bondesnuhed gør kun begrebet kantstensgaranti endnu mere synligt.
Mogens Lykketofts udtalelser og besværgelser for blot et par måneder siden om, at den internationale økonomiske krise blot er krusninger, der ikke vil påvirke Danmarks økonomi, har vist sig at være endnu en kantstensgaranti. Fravær af ærlighed og nærvær af kortsynet bondesnuhed. Den slags 'løfter' er sværere for folk at tage og føle på, og derfor er der ingen reaktioner på Lykketofts bevidste skønmaleri for blot tre måneder siden. Men det reelle er, at krisen allerede har meldt sin ankomst.
For eksempel kan de danske slagterier ikke sælge kød til Rusland, fordi Rusland slet ingen penge har at betale med. Det har allerede medført fyringer på danske slagterier. Den offentlige sektor er også i fuld gang med at fyre folk. Senest har Told & Skat fyret 350 medarbejdere. Mere er i vente.

Vismændene advarer
Vismændene udsender nu advarsler om Danmarks økonomi, og forudser et underskud på betalingsbalancen på mere end 10 milliarder kroner om året de næste mange år. Det vil få statsgælden til at stige, og for at tjene valuta til at afdrage valutagælden skal vi eksportere mere. Men problemet er: Hvem skal vi eksportere til? Markederne i Rusland, Fjernøsten og La-
tinamerika er næsten gået helt i stå, og i Europa går det trægt. USA er ved at løbe ind i en direkte nedgang i produktionen, og dermed aftager mulighederne for at afsætte danske varer hos amerikanerne.
I EU skal den nye fælles valuta, Euroen, indføres om godt tre uger. Ledelsen for den nye Europæiske Centralbank, der skal være ansvarlig for den europæiske pengepolitik, er bekymret for den faldende økonomiske vækst i Europa og har stillet i udsigt, at basisrentesatsen på den nye Euro bliver beskedne tre procent. Det opfatter de finansielle markeder som en generøs julegave fra EU's centralbank. Formålet er at forsøge at få hjulene i gang igen i Europa.
Vi er nu også havnet i en omvendt oliekrise. I 1973 begyndte oliekrisen med brat stigende priser og forbud mod at køre i bil om søndagen. Nu, sidst i 1998, er der en overflod af olie, som ingen vil købe. Oliepriserne styrtdykker, de er under 10 dollars pr. tønde. Det skyldes den internationale afmatning - der er ikke brug for ret meget energi, når produktionen af industrivarer i verden ikke stiger, men stagnerer og i flere store lande endog falder. Almindelige mennesker kan dog foreløbig håbe på billigere benzin til bilen og billigere fyringsolie til huset.

Fusioner lig fyringer
Som en direkte følge af de stærkt faldende oliepriser er to af verdens største olieselskaber, Exxon og Mobil Oil, i gang med en fusion, der vil gøre det nye selskab til verdens største selskab. Alle ved, at fusioner blot er et andet ord for massefyringer, hvilket de ledelserne i de selskaber, der fusionerer, altid benægter og lover, at alle ansatte kan være trygge. Endnu en kant-stensgaranti.
De faldende oliepriser vil naturligvis være en katastrofe for Norge, der har baseret hele økonomien på olieproduktion, men de vil også påvirke A.P. Møller, da indtjeningen fra olieproduktionen i Nordsøen vil falde drastisk. Der vil også komme en negativ påvirkning af indtjeningen fra produktion og distribution af naturgas, da energipriser har det med at følges ad.

Debet og Kredit
I den finansielle sektor er startskuddet til nye fusionsbølger (=massefyringsbølger) netop affyret. Deutsche Bank har fra deres tvilling-sky-skrabere, der i øvrigt populært kaldes Debet og Kredit i Frankfurt, opkøbt USA's ottendestørste bank, Bankers Trust Company, og en belgisk bank, og er dermed blevet verdens største bank.
Deutsche Bank har tabt masser af penge i Rusland, taber penge på engagementer i det kriseramte Fjernøsten, på generelt faldende aktiekurser. Men vælger altså at fusionere sig ud af problemerne. Det er et velkendt fænomen.
Den slags fusioner har det med at brede sig som ringe i vandet, og der er allerede fusionsrygter i London, hvor de ansatte i finanssektoren bæver af frygt for fyring. Og den bølge vil naturligvis også om kort tid ramme Danmark. Og endnu engang skal de ansatte lægge ører til forsikringer om at alle kan føle sig sikre og trygge i ansættelsen.
Promises, promises.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her