Læsetid: 1 min.

Klam pædagogik

Debat
31. december 1998

Dalagers novellesamling synes skrevet uden fornemmelse for, hvornår læseren allerede har fattet, hvor forfatteren gerne vil hen

ANMELDT
Lillejuleaftensdag tog Claus Clausen fra Tiderne Skifter voldsomt på vej i anledning af en sammenligning mellem to tyske og en dansk forfatter, nemlig Stig Dalager, hvis nye noveller jeg anmeldte i Information den 8. december. Hvad der især faldt forlæggeren for brystet, var følgende passage, som jeg for dokumentationens skyld citerer i dens helhed:
"Stig Dalager har i et interview for nylig erklæret, at han opfatter sig som en både etisk og politisk forfatter, og at hans litterære ideal skal findes i skikkelser som Günter Grass og afdøde Heinrich Böll. Men han ejer visselig ikke den førstes gavtyveglimt i øjet eller den andens skånselsløse klarsyn."
Med denne i mine øjne temmelig uskyldige passus ønskede jeg såmænd bare at sige, at hvor Grass er morsom, dér er Stig Dalager kedelig, og at hvor Böll var skarp, dér er Dalager ulden og vattet. At Dalager litterært ikke når sine forbilleder til knæene, skrev jeg ikke direkte. Men det udleder Claus Clausen med en sado-masochistisk logik, der må stå helt for forlæggerens egen regning.
Problemet med Stig Dalagers novellesamling er ikke, at han forsøger at give den som 'etisk' eller 'politisk' forfatter - begge kategorier rummer som bekendt mange mestre - nej, kalamiteten er, at teksterne synes skrevet uden fornemmelse for, hvornår læseren allerede har fattet, hvor forfatteren gerne vil hen. Denne mangel på lydhørhed gør ofte teksterne pædagogisk anmassende og i enkelte tilfælde decideret klamme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her