Læsetid: 1 min.

Læserdebat

Debat
7. december 1998

Uden betaling

29. NOV. - Socialdemokratiet har lavet avisannoncer, hvori det bl.a. hedder, at "Vi har sikret behandlingsgaranti for livstruende sygdomme - uden betaling". Mystisk annonce. Hvorfor ofrer Socialdemokratiet dyre annoncekroner for at fortælle det?
Selvfølgelig skal også livstruende sygdomme behandles - uden betaling. Hvad ellers?

Ole Thorbek
Poppel Allé 72
3500 Værløse

Støt genopbygningen

2. DEC. - Orkanen Mitch har hærget Mellemamerika med forfærdelige følger. Mere end 11.000 mennesker er døde og tusindvis savnes fortsat. Huse, skoler, veje og brønde er ødelagte, og livsgrundlaget er fjernet for store dele af befolkningen. Ødelæggelserne vil få langvarige konsekvenser for de berørte områder, og det er derfor vigtigt, at situationen i Mellemamerika ikke glemmes, nu hvor den ikke længere er med i nyhedsoverskrifterne.
Fem danske solidaritets- og udviklingsorganisationer - Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Mellemfolkeligt samvirke, Mellemamerika Komiteen og SiD - har derfor sammen startet 'Fælleskampagnen Genopbyg Mellemamerika', som er en landsindsamling til støtte for genopbygningen i især Nicaragua og Honduras.
Indsamlingen skal bl.a. gå til at genopbygge huse, skoler og veje, til at støtte småbønder i at genstarte landbrugsproduktionen og forebygge jorderosion. De fem organisationer vil primært arbejde i de områder, hvor de allerede har projekter, og løse opgaverne sammen med og igennem deres samarbejdspartnere gennem de seneste mange år. Hvordan kan du støtte 'Fælleskampagnen Genopbyg Mellemamerika'?
nRing og støt. Tlf. 9023 9500. Opkald koster 50 kroner. Ring nu, og giv telefonnummeret videre til andre, der gerne vil hjælpe.

*Giv støtte på giro nummer 804-3353.

Abelone Glahn
Adolphsvej 12
2820 Gentofte

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her