Myte om Kraft
11. DEC. - Lars K. Kristensen mener, at den konservative Ole Bjørn Kraft var en slags fascist. Og dog blev han forsvarsminister i befrielsesregeringen (Information den 7. dec.).
Men dementerer det sidste ikke det første? Hvis Ole Bjørn Kraft havde været fascist, havde Frihedsrådet næppe ønsket at sidde i regering med ham.
Den 30. december 1943 blev Kraft i øvrigt udsat for et nazistisk attentat i sit hjem. Han blev ramt af fire skud, blev hårdt såret, men overlevede mirakuløst.
Fascisterne var tilsyneladende ikke enige med Lars K. Kristensen.
Stig Fjord Nielsen
Ingemannsvej 8 B
4200 Slagelse
John Wayne rider igen
18. DEC. - Så er der gang i Tomahawk missilerne, og F117 Stealth bombeflyene igen. Intet gavner en præsident mere end en lille krig, lige op til jul. Lad os nu glemme den rigsretssag, og rette blikket hen på de rigtige skurke, syntes Bill Clinton at sige mellem linjerne. Nu forstår man bedre, hvorfor Irak har været så modstræbende, for at tillade FN's våbeninspektører afgang til sine militære anlæg. Irak har fra starten mistænkt USA for at bruge våbeninspektørerne, som muldvarpe til at udpege sig strategiske mål, før en evt. militær bombeaktion.Og med god grund!
Begrundelsen for angrebet har været, at Iraks militære styrke skal tilintetgøres, da alle diplomatiske forsøg ikke
har lykkes. Men den begrundelse hænger i en tynd tråd. Ethvert land må nødvendigvis have en vis militær styrke, især da Irak ikke ligefrem har gode naboer, selvom det nok er selvforskyldt.
Iran er stadig en trussel for Irak, og de seneste opblødninger i den ligeså fundamentalistiske stat, må siges at være blevet slået ned med hård hånd.
Iraks biologiske og kemiske våben bør tilintetgøres, men ikke med over syv års inspektion, sanktioner, en krig samt tre bombeaktioner. Det må kunne gøres mere diplomatisk.
Henrik Cort Larsen
Peter Fabers Gade 7, 1. tv.
2200 Kbh. N
Uafhængig af visuelle interesser
15. DEC. - Er der ingen der har tænkt på at uddele en grafisk skamstøtte til Information? Hvordan kan I holde det ud på avisen?
Jeg skal lede længe efter en lignende visuel forurening som for eksempel weekend-udgaven den 12.-13. december. Lige fra farveladen på forsiden med dværg-varianter af nissetypen til især de to helsides opslag på siderne 10-11 og 12-13 (om den kommercielle jul - og det kongeli duarter + ADAM).
Det er så stilforvirret og grimt sat op, at man må tro, I brækker jer døgnet rundt af overfodringer med både brødtekst, bylines og rubrikker.
Når nu I alligevel skal i gang med Ejvind Larsen 100.000 ords eftersyn, skulle I begynde at tænke og handle lidt i en grafisk kulturomvæltning af jeres udsyrede spinatbed. Den bette pjosker er så skammelig grim, at det ville være dyrplageri at pakke en død nytårstorsk ind i den. Andre dagblade flyver dyrt betalt avis-designere ind for at lave totale grafiske remakes af avisen for at komme bare lidt i øjet på tidens syn.
På Information har man opdaget uncialen (det stort fremhævede begyndelsesbogstav) som en feature i dtp-programmet QuarkXPress. Herregud, vi taler ikke engang om digitale multimedier, men om at selv Gutenberg har levet forgæves med den grafiske dekvalificering, Information udstiller. Jeg skal gerne gå i detaljer, hvis I ikke selv kan få øje på det. Ellers spørg jeres nye medarbejder Asger Liebst. Han er da i det mindste vant til også at forholde sig kvalificeret visuelt til tingene. Bull's Eye - eller Bullshit?
Jan Knus
Marselis Boulevard 69
8000 århus C
Koranen og ...
10. DEC. - Onsdag skriver Aminah Tønnsen Echammari en interessant artikel om menneskerettigheder og Koranen. Den indeholder en række parenteser, som skal dokumentere indholdet. Jeg gik ud fra, at det første tal var Sura-nr, det sidste tal vers-nr. Henvisninger og citater passer slet ikke med min udgave af Koranen (oversætt. A.S. Madsen, 3. udg., 1. oplag 1989). Er der en forklaring på det?
Jesper Jensen
Slippen 3
Dragør
De glemte rettigheder
14. DEC. - I disse dage fejrer menneskerettighederne 50 års fødselsdag, og der tales - også pga. Pinochet-sagen meget om frihedsrettighederne; ytringsfrihed, lighed for loven, forsamlingsfrihed og demokrati m.m.
Men der er noget, man glemmer: De sociale menneskerettigheder - de rettigheder, som gør det muligt for et menneske at udnytte frihedsrettighederne. For hvis man ikke kan læse eller skrive, hvad glæde har man så af pressefrihed, hvis man er i fare for at dø af sult, er det svært at bekymre sig om demokratiske processer.
Omvendt er frihedsrettighederne et godt grundlag for at sikre overholdelsen af de sociale menneskerettigheder, så der er tale om to ting, der støtter og underbygger hinanden. Dét er også en af grundene til, at det er så uheldigt, at man glemmer de sociale menneskerettigheder.
Alice Rosenkvist Knudsen, medl. af SFUs landsledelse
Marienlunds Allé 8
8200 Århus N
