Læsetid: 2 min.

I lommen på Barsebäck

Debat
16. december 1998

Københavns Belysningsvæsen får ingen indflydelse på Barsebäcks fremtid - alligevel indgår kommunen en samarbejdsaftale med værkets ejere

ENERGI
Københavns miljøborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard, fik den 19. nov. i Københavns Borgerrepræsentation vedtaget et forslag om, at lade kommunen indtræde i et elhandelsselskab med det svenske Sydkraft, Barsebäcks ejere. Dette er et fundamentalt brud med årtiers energipolitik. Københavns politikere mister indflydelse til fordel for et lukket elhandelsselskab, hvor de almindelige offentlighedsregler ikke gælder, og fremmed kapital har stærk medindflydelse.
Den københavnske miljøborgmester er personligt klar modstander af liberaliseringspolitikken, men fører i praksis den stik modsatte politik, der indebærer en afdemokratisering. Men hvorfor er Borgerrepræsentationen havnet i dette paradoks?

De privilegerede kunder
SF-borgmesterens egen forklaring lyder, at denne manøvre udelukkende er foretaget af hensyn til storkunderne - de såkaldt privilegerede kunder - som har ret til at handle uden om Københavns Belysningsvæsen. Bo Asmus Kjeldgaard finder det afgørende, at Københavns Kommune er med i kampen om netop disse kunder. "Vi stod i en situation, hvor vi havde opsnappet, at Sydkraft havde åbnet kontorer med et antal medarbejdere midt i København for at overtage KB's store kunder", udtalte Kjeld-
gaard. Københavns Kommune har imidlertid ikke en eneste kunde, der har et forbrug på over 100 GWh, som er definitionen på en storkunde. Der er ikke nogen fabrik eller institution i København og omegn, der kan boltre sig på det "frie marked". Der skal altså kæmpes om nogle ikke eksisterende storkunder. Gåden kan imidlertid forklares ud fra Kjeldgaards syn på den fremtidige udvikling: "Der er allerede liberaliseret for dem over 100 GWh. Og ingen ved deres fulde fem kan være i tvivl om, at liberaliseringen kommer til at gå videre."
Borgmesteren altså ikke blot med til at fastholde den eksisterende liberalisering, men ønsker også at være med en eventuel markedsåbning.
Situationen nærmer sig det groteske. I en diskussion mellem undertegnede og miljø- og energiminister Svend Auken i Folketinget den 9. dec. præciserede ministeren, at Danmark har mere end overopfyldt EU's markedsåbningskrav. Overopfyldt! Det er som om liberaliseringsdogmet har lammet enhver tankevirksomhed. Jeg håber ikke, at det er sådanne falske forudsætninger, SF arbejder ud fra under de just påbegyndte energiforhandlinger.
For at få forslaget om et lukket handelsselskab til at glide ned i egne rækker og hos folk med indsigt i el-sektoren har Bo Asmus Kjeldgaard retfærdiggjort sit forslag med henvisning til, at "Københavns Belysningsvæsen har indgået denne aftale under forudsætning af, at den svenske energipolitik fuldføres, herunder afviklingsbeslutningen vedrørende Barsebäck". I Ingeniøren den 13. nov. dokumenteres imidlertid, at København ikke får nogen indflydelse på Barsebäcks fremtid. Det eneste reelle vedrørende Barsebäck er en passus om, at Københavns Belysningsvæsen allernådigst har lov til at trække sig ud af aftalen, såfremt Barsebäck ikke lukker som planlagt. Københavns Belysningsvæsen har således ikke indflydelse på Barsebäcks fremtid.
Forhandlingerne om en energireform er først lige startet og ingen ved, hvorledes de ender.
Det er venstrefløjens opgave at beholde optimismen og arbejde for en reform, der fastholder forbrugerejet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her