Læsetid: 3 min.

Når staten krænker børn

5. december 1998

Vi finder konstant på nye måder at inddrage børnene som aktive deltagere i forældrenes konflikter om forældremyndighed

SOCIALT
Den løbende diskussion om vore børns vilkår gør mig forstemt. Jeg føler mig ramt, fordi jeg i mit daglige arbejde som fuldmægtig i et statsamt føler, at jeg undertiden kommer til at medvirke til at krænke børns grænser.

En datter på 10 år
Et eksempel: To veluddannede, oplyste mennesker har besluttet at ophæve deres parforhold. De har en datter på 10 år. De er begge aktive forældre, og de ønsker hver især at være den, der frem-over har hovedansvaret for hendes videre opvækst. Kort sagt: De er uenige om forældremyndigheden. I en sådan situation skal statsamtet bi-stå med psykologisk rådgivning af forældre og barn. Formålet med en rådgivning af forældrene er at søge at opnå enighed, så man undgår en retssag. For barnet er det et tilbud om støtte i en vanskelig situation. Sådan kalder vi det. Den 10-årige ved bedre. Hun er godt klar over, at det, hun står overfor, er at skulle vælge mellem mor og far. Ved mødet i statsamtet præsenterer hun et forslag, som er ren opofrelse og et kunststykke af diplomatisk snilde. Det indebærer, at hun hver uge skal flytte frem og tilbage mellem forældrene adskillige gange, afpasset efter deres respektive arbejdstider. Et led i forslaget er, at faderen skal have forældremyndigheden. Dette kommer fuldstændig bag på moderen, der under gråd afviser at respektere barnets ønske, hvilket faderen opfatter som et løftebrud, hvorefter han rasende går sin vej.
Siden har jeg haft det billede prentet på min nethinde: En forvirret og ulykkelig pige, der står midt i statsamtets venteværelse, efter at hendes far er gået i vrede, og hendes mor sidder tilbage i mødelokalet, opløst i gråd.
I mine øjne har den pige været udsat for en krænkelse og et svigt, der fuldt ud står mål med et fysisk overgreb. Og det er sket med myndighedernes accept og aktive medvirken. Dette at fritage stridende forældre for det ansvar at skulle træffe et valg og at placere det på børnenes skuldre, er en trend inden for mit arbejdsområde, og den er under stadig udvikling. Vi finder konstant på nye måder at inddrage børnene som aktive deltagere i forældrenes konflikter om forældremyndighed og samvær.
Med FN's konvention om børns rettigheder som anledning sysler Justitsministeriet for tiden med nye retningslinier for, hvornår statsamterne skal indkalde børn til samtale, inden der træffes afgørelse i disse sager. Så vidt jeg er orienteret, er det princip, man overvejer for sådanne samtaler, at barnet skal høres i det omfang, det efter sin alder kan overskue den problemstilling, der er under behandling. Barnets egne ønsker skal fremgå af sagen, og statsamtet skal lægge vægt på dem ved afgørelsen.

Selv små børn inddrages
Hvis der ikke ændres kraftigt på det princip, vil konsekvensen være, at det i endnu højere grad end nu bliver børnene, der står med ansvaret for de afgørelser, der træffes. Og det kommer til at gælde for selv ganske små børn. Hvis femårige Sofies fraskilte forældre er uenige om, hvor hun skal være juleaften, kan de bede statsamtet om at træffe afgørelsen for dem. Mener statsamtet, at Sofie er moden nok til selv at have en mening om det spørgsmål, skal hun ind og udspørges af sagsbehandleren, og hendes ønske skal respekteres. Med andre ord: Det er i realiteten Sofie på fem år, der selv afgør sagen - med de konsekvenser det kan få for hendes muligheder for at se frem til julen med samme glæde og forventning som andre børn.
Mange sagkyndige hævder, at børnenes øgede involvering i myndighedernes sagsbehandling ikke gør den store forskel i deres situation. Børn mellem stridende forældre er jo under alle omstændigheder placeret i en loyalitetskonflikt, og er deres forældre tankeløse nok, vil de jo under alle omstændigheder blive inddraget i stridighederne.
Jeg forstår ikke en sådan ubekymrethed. For mig at se sætter myndighederne på den måde børnene i en yderligere vanskelig situation, der kan have meget uheldige konsekvenser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu