Kronik

Sex og snak i Amerika

4. december 1998

For dem, der gider gætte på, hvad vej Nettet går, er det interessant, at America Online indtil nu har vundet krigen med op mod 20 millioner kunder. Simpelt hen som en uundværlig del af samfundslivet

Det verdensomspændende computernet har udviklet sig ad to væ-sentligt forskellige stier. Den ene er selvfølgelig det, vi i dag kender som Internet, startet i 80'erne som et militært- og universitetsnet. Den anden vej er de specialiserede tjenester, hvoraf den største i dag hedder America Online med over 10 millioner abonnenter i USA.
Internettet er en universel tjeneste. Den er udbredt over hele jordkloden og alle har nem adgang til den nødvendige software (opkaldsprogram og browser). Internettets struktur er i sig selv et kunststykke, baseret på en anarkistisk filosofi. Der er intet center. Den fysiske substans i Internettet er et verdensomspændende net af højhastighedskabler, som forbinder titusinder og atter titusinder (for ikke at sige hundredtusinder) af servere, computere, som har indhold, andre kan kigge på eller deltage i.

Blandt de mange servere er der tusinder, som er Internet-leverandører, man kan kalde op til fra sin egen computer og dermed få adgang til hele nettet. Denne adgang betaler man for, for eksempel 100 kr om måneden, men dermed har man også betalt for hele sit forbrug af Internettet, idet betalingen ikke alene inkluderer opkald og tilslutning via leverandøren, men også al den trafik man måtte foretage 24 timer i døgnet.
Internetleverandøren er som regel placeret fysisk tæt ved abonnenten, i al fald et af leverandørens opkaldsnumre, så abonnenten, der går på Internet via telefonnettet, kun skal ringe op til et lokalnummer. I USA betyder dette, at Internetbrugerens eneste udgift er den månedlige betaling, idet ubegrænsede lokalsamtaler som regel er inkluderet i telefonabonnementet.
I et land som Danmark belemres den ivrige Internetbruger med betalingen for telefontiden, hvilket med en times forbrug om dagen nemt kan løbe op i 1.000 kr ekstra om måneden. Godt for Tele Danmark, som gennem alle årene har nægtet at lytte til argumenterne for inkludering af ubegrænset lokaltelefoni i det almindelige telefon-abonnement (flat rate), men dårligt, meget dårligt for Internetbrugerne og for dem, som tror, at Internettet er en væsentlig infrastruktur.

En hel anden model end Internettet har man set i de store tjenester som Compuserve, hvis filosofi er udsprunget af 70'ernes mainframeverden og af de personlige computeres BBS'er. Et BBS (Bulletin Board Service) er en nettjeneste, hvor brugeren kalder op til selve den computer, hvorpå tjenesten befinder sig. Computeren er udstyret med en række muligheder, som brugeren så kan benytte sig af, hvis man ellers har password til BBS'et. Mulighederne er e-mail til andre brugere, chat (direkte skærmsamtale med skrevne ord) med andre brugere, som er på samtidigt, nedtagning (downloadning) af filer og programmer, uploadning af samme, samt deltagelse i konferencer.
Abonnenter på Politikens BBS, Pol Online, kender dette, ligeså brugere af Internettets diskussionsgrupper, hvis antal nærmer sig 100.000. Internettet har altså også denne facilitet, og Internettets vækst op gennem 80'erne (før opfindelsen af World Wide Web) skyldtes faktisk mest diskussionsgruppernes popularitet - news groups er det officielle navn for dem.
Men med introduktionen af World Wide Web fik Internettet en vækst, som ikke var baseret på diskussioner mellem ligemænd, men mere på surfing, dvs. passiv oplevelse af sider i tekst, farver og billeder (hvor diskussionsgrupper er ren tekst). På det seneste har Internettet udviklet en del handel, som jo er en aktiv beskæftigelse, dog ikke mellem lige partnere, som diskussionerne er det.
Når man kalder op til en af de store tjenester - som American Online og Compu-serve - skal man anvende særlig software, som ikke duer til andet end netop denne service. Det var det geniale træk at udbrede gratis disketter med software til America Online indlagt i blade og andre steder, der på få år bragte opkomlingen op fra at have få hundred tusind abonnenter, til at overgå alle de andre og endda opkøbe klassikeren Compuserve. I dag tilbyder America Online og Compuserve, som tilsammen har mere end 15 millioner abonnenter, også Internet-adgang. Man får altså både den specialiserede service og det store Internet.

De teknologiske profeter har hele vejen igennem vist stor foragt for America Online, idet de var så overbeviste om, at kun den rene Internet-teknologi kunne overleve. Men mange folk kan lide de servicer, som de store tjenester tilbyder. Compuserve er det gamle, agtværdige foretagende. AOL er den store sexede tjeneste.
Bill Gates var så imponeret af AOL's succes, at han på et møde den 11. maj 1993 fortalte AOL's leder Steve Case: "Jeg kan købe 20 pct. af jer, eller jeg kan købe jer fuldstændig. Eller jeg kan vælge selv at gå ind i onlinetjeneste-branchen og begrave jer".
Dette fremgår af Washington Post journalisten Kara Swishers bog om Ame-rica Online, som er interessant læsning for dem, der gider gætte på, hvad vej nettet går - og hvorfor.

I dag har America Online plus datterselskaber op mod 20 millioner kunder. Sammenlign dette med Microsoft Network, der har omkring en million abonnenter. AOL har vundet krigen stort. Så stort, at da firmaets systemer gik ned i 19 timer i august 1996, var det den ledende amerikanske indenrigsnyhed det døgn. AOL fik på puklen af alle, blev endda omdøbt til America Off-line. Men ironien i det hele var, at dermed indrømmede hele USA, tilhængere såvel som modstandere, at America Online er blevet en væsentlig del af samfundslivet, og en uundværlig del for mange millioner amerikanere, som ikke alene tjekker deres e-mail gennem AOL, men også deltager i chat-grupper (halvdelen af disse om sex) og konferencer og alskens tjenester.
Vil Internettet snart udrydde AOL og Compuserve? Det mener teknologi-profeterne. Men de samme profeter mente i 1970'erne, at alle kontorer ville gå over til computerkommunikation - det papirløse kontor. I stedet blev faxen det helt store nummer: papir plus computerkommunikation.
Så man skal ikke afskrive tjenesternes berettigelse som menigmands net, der har et mere humant og forståeligt ansigt end det rene Internet.

*Kara Swisher: 'aol.com'. 1998. Times Business. Random House. 333 sider.

*Ole Grünbaum er forfatter mm.

Apropos - Matador i cyberspace

Forleden kaldte Steve Case, direktøren for America Online (AOL), firmaets 2300 ansatte i Netscape Communications sammen i et auditorium i Silicon Valley. Han tilbød dem en ekstra månedsløn, hvis de til gengæld ville love ikke at forlade deres jobs, før AOL til foråret for alvor overtager browser-giganten Net-scape, som AOL netop har erhvervet for fire mia. dollars.
"I kan stensikkert beholde jeres hunde," sagde Case ifølge Wired News til medarbejderne, der frygter at de uformelle og berømmede, men i Silicon Valley-sammenhæng småflippede arbejdsforhold på Netscape vil forsvinde, når AOL strammer grebet. Ansatte på Netscape nyder bl. a. den luksus at måtte medbringe hunde på jobbet.
"AOL gjorde det klart, at de investerede i intellektuel kapital, og det blev godt modtaget," udtalte en anonym Net-scape-medarbejder til Wired News, "bifaldet ville ingen ende tage." Samtidig med købet af Netscape har AOL indledt et samarbejde i milliardklassen med selskabet Sun Microsystems, der bl. a. udvikler Java-software, som i teorien kan overflødiggøre styresystemet Windows, der er fundamentet under Bill Gates-imperiet Microsoft. Det Star-wars-lignende opgør mellem de gode folk bag Netscape og de onde fra Microsoft ville være ligeså spiselige som en Disney-tegnefilm, hvis det efter AOL's køb af Netscape var så enkelt, at plottet hed: Steve Case mod Bill Gates. Men så enkel er cybersagaen naturligvis ikke. Søgesystemet Lycos forventes at overtage Wired digital, Yahoo køber e-mail-servicen Rocketmail, der startede som et gratis og uforpligtende tilbud til de glade surfere, men som umærkeligt skifter form til et virtuelt supermarked. Længere tilbage i geledderne står de traditionelle mediegiganter, multinationale tv- og film- eller kabelkonsortier og venter på web-tv-revolutionen, onlinesupermarkedet på tv døgnet rundt. Matadorspillet om magten i Cyberspace er uforudsigeligt, men heldigvis er der stadig små stemmer ude i det virtuelle, der pipper: "Ekspropriér lortet..."ekl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu