Læsetid: 2 min.

Skyum løber sur i syntaksen

Debat
24. december 1998

En pige løfter kjolen og lader en ispind slikke hendes nøgne ben. Eller var det sit?

SLIK
Kritikeren og den nordiske filolog Erik Skyum-Nielsen anholder i Information den 20. november i sin anmeldelse af Mikael Rosenbaums debutbog forfatteren for at løbe sur i syntaksen ved at skrive "en pige løfter kjolen og lader en ispind slikke hendes nøgne ben." Erik Skyum-Nielsen foretrækker "sit ben."
Men her tager han faktisk fejl, og Rosenbaum har ret. Refleksivpronominet sin ved et nominal i en sætning henviser rigtignok i simple tilfælde til sætningssubjektet: Han tog sin hat og gik sin vej, snarere end Han tog hans hat og gik hans vej, der bruger personlige pronominer, som ikke skal henvise til sætningssubjektet. Hvilket er vigtigt i redegørelser som: Han kyssede hans kone...
Men når sætningens finitte verbum styrer et infinit verbum, som bærer subjekt og et andet nominal, hvor pronominet befinder sig, skal refleksivformen foretrækkes, hvis der henvises til infinit-subjektet, og personformen, hvis der henvises til finit-subjektet. Det er typisk perceptionsverber og performative verber, der er finitter i den slags konstruktioner: Han SÅ julemanden kysse sin kone/
hans kone; Han FORBØD julemanden at kysse sin kone/hans kone.
Koner er nyttige til afgørelsen af denne sag.

Samme slags
Se så her noget af samme slags som Erik Skyum-Nielsens eksempel: Pigen lod julemanden slikke på sin is-pind/hendes ispind. - Hun lod julemanden drikke sin øl (i fred)/hendes øl. LADE er et performativt verbum.
X lader Y gøre noget ved sin/hans Z. Med sin tilhører Z jo Y; med hans tilhører Z derimod X.
Det turde være en klar sag, at pigen lader hr. ispind slikke hendes ben og ikke sine egne.
Når Erik Skyum-Nielsen alligevel hellere vil have sin, skyldes det vel, at han har lagt mærke til, at ispinde slet ikke har ben, mens piger har.
Dette ontologiske forhold vedrører dog ikke spørgsmålet. Jeg anbefaler ham at tage hans hat og gå hans vej, medmindre dette kan få ham til at overveje hans grammatik og læse på hans lektie, eller i det mindste rense hans sprogøre.
Når man ser ham gøre sit, og ikke hans, arbejde som anmelder så samvittighedsfuldt, må det undre, at han ikke tillader digteren at gøre sit arbejde.
Tænk hvis det var hans ispind, der blev slikket på. Det ville være surt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her