Det lykkedes ikke Information at fange Lykketoft i blot én lille snusket kvartløgn
POLITIK
Kampagnen mod efterlønsaftalen kan være nok så velbegrundet, omend temmelig ensidig. Men hvorfor skal den ned på det niveau, hvor politiske modstandere nødvendigvis må fremstilles som amoralske?
I Informations forsideleder den 15. december kan man læse følgende: "Hvorfor skulle finansminister Lykketoft for så relativ nylig stikke alle de løgne, vi i dag citerer ham for på side 3?"
Man springer til side 3, hvor der under rubrikken 'dokumentation'(!) er samlet store bidder af en kronik af Lykketoft i Politiken i 1997. Selv om man har gjort sig umage ved udvælgelsen - man har bl.a. udeladt et afsnit, hvor han argumenterer for, at der må skabes incitamenter til at få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet - er det umuligt at finde nogen modstrid med, hvad han siger i dag.
Ingen belæg
"Alle de løgne" er der ikke skygge af belæg for. Ikke så meget som én lille snusket kvartløgn er dokumenteret.
Kan man dog for helvede ikke være politisk uenige uden at skulle ned på det niveau?
A propos: Blandt de forbløffende udtalelser, tidligere retspræsident Frank Poulsen fremsætter i maratoninterviewet den 4.-7. december skal følgende påstand begrunde PET-chef Arne Nielsens instruks af december 1968 om på trods af regeringserklæringen fortsat at registrere ledende medlemmer af bl.a. VS: "VS'erne fastslog i partiprogrammet, at revolutionen kun kan gennemføres med vold."
Jeg er klar over, at det er i strid med den for tiden herskende historieskrivning, og jeg beklager, at måtte forstyrre utallige pæne medborgeres virkelighedsopfattelse med et par kendsgerninger, men Frank Poulsens 'oplysning' er - for at sige det pænt - urigtig. VS havde ganske enkelt ikke noget partiprogram, da Arne Nielsen i december 1968 besluttede, at vi skulle registreres. Det første partiprogram er fra maj 1969, og selv om det er meget ordrigt og analyserende finder man ikke ét ord til støtte for Frank Poulsens 'oplysning', - tværtimod.
Først i slutningen af 1971, da 'leninist-fraktionen' får flertal i ledelsen, kommer de formuleringer, som citeres vidt og bredt for tiden, og som - med meget ond vilje - kan udlægges à la Frank Poulsen, selv om det ikke er det, der står. Men det kunne Arne
Nielsen dog vel næppe vide i december 1968?
