Læsetid: 3 min.

Svar til kulten

14. december 1998

Det er ikke en nedvurdering at kalde gudstjenester for kulthandlinger. Det er videnskabeligt

ANMELDT
Det er god tone ikke at gå i rette med sine anmeldere. Når vi alligevel ikke kan dy os for at kommentere Mikkel Wolds anmeldelse af vores bog Etikken og religionerne (Inf. 4. dec. 98), skyldes det et ønske om at pege på et par principielle problemer.
Mikkel Wold anfører, at vi ud over at levere en for forenklet fremstilling føjer spot til skade ved at lufte vore egne holdninger til religionerne. Og det skønt vi har skrevet, at "læseren vil lede forgæves efter kvalitetsvurderinger af religionernes etik og af enkelte etiske argumenter". Det er, siger han, let at finde brud på den gode hensigtserklæring.
Desværre er de eksempler, han har fundet frem til, slet ikke udtryk for det anførte, men eksempler på, at vi har omtalt folkekirkens gudstjenester som "ugentlige kulthandlinger" og dåb, bryllup, konfirmation og begravelse som "initiations- og overgangsriter" eller som "kirkelige serviceydelser, der markerer livets højtider".
Alt sammen er det udelukkende eksempler på, at vi - på grund af en faglig grundholdning - har applikeret de samme begreber på kristendommen som på de andre religioner. Når Mikkel Wold kaster sig over dette, er det omvendt et af utallige eksempler på, hvor vanskeligt det er for mange anmeldere at vurdere religionsvidenskabeligt baserede bøger om religion (og især om kristendom) uden at anmelderens personlige eller religiøse og kulturelt betingede holdninger stiller sig i vejen for en nuanceret læsning.
En analytisk og terminologisk ligestilling af kristendommen med andre religioner bliver til en 'nedvurdering'. Men sådan er det naturligvis ikke. Det er kun for den, der ud fra et religiøst eller kulturelt bestemt synspunkt vurderer, at kristendommen er noget særligt ophøjet og værdifuldt, at der opstår problemer.

En smag af fugl
Udover disse eksempler anfører Mikkel Wold kun eet, der smager af fugl; nemlig at vi skulle have kaldt det synspunkt, at livet opstår fra det øjeålik, hvor æg og sædcelle mødes for "rabiat". Men enten kan Mikkel Wold ikke læse i sammenhæng, eller også vil han ikke.
Vi taler i en bestemt kontekst om "rabiate modstandere af abort", der begrunder deres modstand i et synspunkt om, at livet begynder i samme øjeblik æg og sædcelle mødes og danner et nyt liv, og vi fortsætter med at give et eksempel på, hvordan en dansk sognepræst i en argumentation imod fri abort tolker dette 'liv' som gudgivent 'menneskeliv' og derfor særligt værdifuldt og helligt, i modsætning til andet liv.
Det, vi refererer til, er en særlig kristen konstruktion af begrebet liv, nemlig det menneskelige liv som guden har skænket. Mikkel Wolds eksempel smager meget lidt af fugl, men af megen god vilje til at finde fejl.
Mikkel Wolds spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at skrive en bog som vores uden, at det går ud over sagligheden, har vi allerede selv besvaret med et nej i forordet, men spørgsmålet kan på baggrund af Mikkel Wolds anmeldelse kommenteres med et andet spørgsmål: Er det muligt for en kristen folkekirkepræst at skrive en kort anmeldelse af en længere religionsvidenskabeligt baseret bog uden at det går ud over sagligheden?
Vi vil nødigt besvare dette med et absolut og uomgængeligt nej, men sikkert er det, at det er særdeles vanskeligt, og at de mange redaktioner, der benytter disse anmeldere, når emnet er humanistisk og samfundsvidenskabelig beskæftigelse med religion, måske skal overveje sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu