Læsetid: 3 min.

Aggressioner og barske hormoner

Debat
29. januar 1999

Når drenge er sværere at kue end piger skyldes det kort fortalt y-kromosomet og det mandlige/ hanlige kønshormon testosteron

KØN
Lone Nørgård har her i bladet et par gange måttet stå for skud på grund af sine holdninger til køn og sex, piger contra drenge, moder- og faderrolle. Ifølge kritikerne består Lone Nørgård's fejltrin blandt andet i, at hun hævder nogle naturgivne/biologiske forskelle mellem kønnene, som hendes modparter ikke kan acceptere. Omend jeg ikke er enig med Lone Nørgård i alt, må jeg dog som biolog give hende ret i netop den påstand, ikke fordi jeg vil biologisere og hente prestige til mit fag, men fordi der ligger nogle faglige kendsgerninger på bordet, som vi ikke kan komme udenom.

Den store forskel
Lotte Inuk spørger den 20. januar foranlediget af påstanden om, at piger er lettere at kue end drenge: "Hvilke gener eller hvilke hormoner skulle det faktum sidde gemt i, monstro?" citat slut.
Det spørgsmål kan besvares rimelig præcist: Hos drenge i y-kromosomet og i det mandlige/hanlige kønshormon testosteron. Hos piger i fraværet af begge elementer. Og det er mere end en påstand!
Såvel testosterons kemiske struktur som dets fysiologiske og adfærdsmæssige virkninger har været kendt i mere end et halvt århundrede, og grundlaget er utallige kastrations-, implantations- og injektionsforsøg udført på diverse hvirveldyr herunder pattedyr samt talrige kliniske erfaringer med mennesker i form af kastrationer (udført af meget forskellige årsager) ofte efterfulgt af en kompenserende behandling samt hormonal doping af både mandlige og kvindelige idrætsfolk.
Konklusionen er, at vores aggressionsniveau bl.a. bestemmes af en vekselvirkning mellem testosteron og visse basale hjernedele med testosteron som en accelererende faktor. Men i og med at hjernen er involveret er adfærden selvfølgelig modtagelig for socialisering.
Hos drenge er testosteronproduktionen allerede i gang i fosterlivet. Piger og kvinder producerer også testosteron, men produktionen kommer senere igang og i langt lavere koncentrationer. Har der ikke i medierne for kort tid siden været en debat om frustrerede vanskeligt "disciplinerbare" drenge i børnehaveklasser og i folkeskolen, som ikke fik lov at leve deres vilde adfærd ud?
Der eksisterer i øvrigt en tæt hormonal homologi mellem næsten alle pattedyr. Testosteronet er det samme, og de basale områder i hjernen som påvirkes, har samme grundlæggende struktur. Homologien gælder også os. Selv om vi har udviklet en flot overbygning i form af vores store hemisfærer som bolig for intelligens og bevidsthed, kan vi ikke overleve uden til stadighed at slæbe det gamle chassis med os: De dybtliggende hjernedele, hvor de vegetative behov, drifter og følelser fremdeles bor eller har deres udspring.
Hvad de to køns seksualitet angår, deler jeg Lotte Inuks synspunkter som de er formuleret i afsnittet: "Med tid og lyst", også de første tretten linjer. (Information den 20. januar).

Intelligent og liderlig
Det som er med til at gøre menneskelivet spændende, er jo netop spørgsmålet: Hvordan og hvor godt formår vi at socialisere os til hinanden og til et liv i vores eget menneskeskabte samfund, uden at biologien opleves som et fængsel.
Men det er klart at det giver problemer, når
1. evolutionen af både vores anatomiske og fysiologiske karakterer, vores psyke og adfærd og af hele vores samfund aldrig hører op,
2. vi er den eneste art, hvor socialiseringen tegner sig for en større del af vores samlede adfærdsmønster end genetikken,
3. mennesket samtidig med at være det mest intelligente dyr i verden også er det mest liderlige; i betydningen indehaver af en permanent libido, der - trods visse diskrete variationer - ikke lader sig inddæmme af hverken socialisering eller individets egen eller årstidernes cyklus, i modsætning til hvad der gælder for andre arter. (Kronhjorte boller kun i slutningen af september, og så er der et år til næste gang. Var det noget?)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her