Læsetid: 3 min.

Har du som barn talt med statsamtet

8. januar 1999

- så lad myndighederne drage nytte af dine erfaringer. Hvilke følger havde samtalen i statsamtet for dig og forholdet til dine forældre? Skriv til Information

SOCIALT
For nogen tid siden deltog jeg i min egenskab af sagsbehandler i et statsamt i en samtale mellem statsamtets børnesagkyndige konsulent og en dreng på 11 år. Baggrunden for samtalen var, at drengens forældre var uenige om hans samvær med faderen.
Drengen var en erfaren navigatør i det klippefyldte farvand, der var hans tilværelse, præget af forældrenes indbyrdes konflikter. Den løsning, han havde fundet for at skaffe sig et vist rum af fred midt i turbulensen, var enkel. Han sørgede for, at begge forældre havde det indtryk, at de hver især havde hans sympati i kampen mod den anden. Denne taktik krævede sine ofre af ham, men på den anden side var det hidtil lykkedes ham at gøre alle parter glade.

En latent katastrofe
Indbygget i hans metode var dog en trussel, en latent katastrofe, som han indtil nu havde kunnet skubbe fra sig som noget, der lå ude i en fjern fremtid. Nu nærmede denne katastrofe sig imidlertid ubønhørligt: hans 12 års fødselsdag.
For denne dreng og hans forældre, såvel som for hovedparten af alle skilsmissefamilier, var det en indiskutabel kendsgerning, at der med hans fyldte 12. år fulgte en ret til selv at bestemme. Begge hans forældre så frem til den dag, for så ville de endelig med drengens hjælp kunne gennemtvinge deres krav over for den anden! I drengens bevidsthed var hans 12 års fødselsdag derimod enden på alt - den dag, hvor hans bedrag uvægerligt ville blive afsløret.
Både den børnesagkyndige konsulent og jeg forsøgte at overbevise drengen om, at hans og forældrenes opfattelse beroede på en misforståelse af lovens bestemmelser, at ansvaret for afgørelsen ikke lå på hans skuldre - heller ikke, når han var fyldt 12. Hvis hans forældre ikke kunne blive enige, var det statsamtet, der bestemte. Selvfølgelig ville vi meget gerne vide, hvad der var hans ønsker, og naturligvis ville vi respektere dem, når afgørelsen skulle træffes, men som sagt: afgørelsen var vores - ikke hans.
Drengen lod sig ikke berolige af vore forsikringer. Vores argumentation byggede jo på en subtil teoretisk sondring, som intet havde at gøre med den virkelighed, som han befandt sig i sammen med sine forældre. I deres øjne kunne ikke nok så mange juridiske forklaringer, omsvøb og besværgelser ændre det faktum, at det var drengen, der bestemte.

Konsekvenser for barnet
Den 12 års grænse, der tidligere var gældende for statsamternes involvering af børnene som aktive deltagere i forældrenes stridigheder om samvær, eksisterer ikke længere. Dette skyldes den måde, de danske myndigheder har valgt at fortolke en bestemmelse i FN's konvention om børns rettigheder på. Jeg finder det bekymrende, at ændringerne gennemføres, uden at man forinden har foretaget grundige undersøgelser af, hvilke konsekvenser det kan have for små børn at blive inddraget i konflikterne.
Af mangel på sådanne undersøgelser har jeg i stedet forsøgt at rejse en debat om spørgsmålet. Denne debat har hidtil manglet et helt afgørende element: Indlæg, der beskriver de direkte berørtes erfaringer. Jeg appellerer derfor til enhver, der som barn har oplevet en samtale i statsamtet i forbindelse med en sag om forældremyndighed eller samvær: lad myndighederne drage nytte af dine erfaringer. Hvilke følger havde samtalen i statsamtet for dig og forholdet til dine forældre, og hvad mener du på den baggrund om udsigten til, at børn på syv-otte år eller mindre skal møde op og tage stilling i forældrenes konflikt?
Der kan være mange gode grunde til at holde sig tilbage. Alligevel håber jeg, at du af hensyn til fremtidens skilsmissebørn vil tage udfordringen op.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu