Læsetid: 4 min.

Føderalistiske tanker fra Delors

14. januar 1999

Det er høje tid, vi i Danmark forstår, at føderalisme er ensbetydende med
et mere demokratisk EU

ÅBENHED
Spillet om, hvem der skal efterfølge Jacques Santer som formand for Europa-kommissionen til næste år, er i fuld gang. Fornylig blandede den forhenværende kommissionsformand Jacques Delors sig i debatten. Ikke om, hvem der skal være formand for Kommissionen, men om hvordan vedkommende skal vælges.
De to ting kan nu godt hænge sammen. Jacques De-lors har foreslået, at Europas centrum/venstre-partier og regeringer samler sig om en fælles kandidat til posten som kommissionsformand. De socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet skulle så forpligte sig til at arbejde for denne kandidat. I Amsterdam-traktaten fik Parlamentet magt til at nedlægge veto mod den kandidat til posten som kommissionsformand, som landenes regeringer samler sig om. Hidtil har det alene været den samlede kommission, Parlamentet skulle godkende.
Italiens tidligere ministerpræsident, Romano Prodi, har været på alles læber, siden han i efteråret mistede sit flertal og blev afløst af eks-kommunisten Massimo D'Alema. I Prodis tid som ministerpræsident blev Italiens økonomi bragt så meget i balance, at landet kunne deltage i euroen fra 1. januar i år. En stor bedrift, og Italien har sjældent haft en regeringsleder, der nød større international anseelse end Prodi. Jac-ques Santer blev i weekenden citeret for, at tidligere forbundskansler Helmut Kohl ville være hans ideelle efterfølger.

Den historie var Kohl hurtig til at dementere, og det forekommer helt urealistisk, at eks-kansleren, der fylder 69 i år, skulle være interesseret i at tage en tørn i Bruxelles. Derimod har den nye finansminister, SPD-formand Oscar Lafontaine, flere gange været nævnt, og det kunne godt give mening for 'røde Oscar' at tage til Bruxelles. Han ved godt, at det i længden er hans gamle rival, forbunds-kansler Gerhard Schröder, der har magten i den tyske regering. Oscar Lafontaine vil have et tættere samarbejde om skattepolitik og økonomisk politik, og han vil give ØMUen et stærkere politisk modspil. De planer kunne han som kommissionsformand arbejde aktivt for.

Ifølge The Guardians normalt velunderrettede mand i Bruxelles, Martin Walker, ser man i Italien Delors' nye plan som en manøvre, der skal sikre valget af Oscar Lafontaine. Man kan jo dårligt forestille sig, at de europæiske socialdemokrater ville samle sig om Prodi, der ikke selv er socialdemokrat.
Under alle omstændigheder ville Jacques Delors' plan sikre, at den næste kommis-sionsformand får en større personlig og demokratisk legitimitet. En stemme på en socialdemokrat i juni måneds valg til Parlamentet, uanset hvor i Europa, ville blive en stemme på de europæiske socialdemokraters kandidat.
Delors har i årevis været optaget af at styrke EU-kommissionens demokratiske legitimitet, og det er synd, hvis den principielle diskussion druker i et personopgør. De-lors-planen, som skal diskuteres på det europæiske socialdemokratis kongres den 1. og 2. marts i Milano, vil dreje EU-samarbejdet i en føderalistisk retning. EU ville få en kommissionsformand med et bredere, overnationalt mandat.
Jacques Delors foreslår samtidig, at der skabes en slags permanent 'regering' i Bruxelles. Den visionære franskmand forestiller sig et nyt råd af vice-statsministre, der hver anden uge skulle mødes for at koordinere fælles politik og lovgivning. På den måde kunne noget af den alt for store magt, der i dag ligger i hænderne på uvalgte bureaukrater i Kommissionens kabinetter og generaldirektorater og i landenes EU-repræsentationer, komme tilbage til folkevalgte politikere.
"En sådan enhed, der mødes regelmæssigt, skal klar-gøre Europas dagsorden med Kommissionens formand og koncentrere sig om det væsentlige med veldefinerede programmer. Og Parlamentet ville være forpligtet til at organisere sit arbejde i relation til denne dagsorden," sagde Jacques Delors straks i det nye år til den franske avis Le Figaro.

De to Delors-idéer vil forøge Bruxelles' betydning som en ægte hovedstad i Europa. Tilstedeværelsen af en kommissionsformand med et styrket demokratisk mandat og et råd af vice-statsministre med reel magt til at udtale sig og forhandle på vegne af regeringerne ville - sammen med styrkelsen af Parlamentets rolle med Amsterdam-traktaten - give det europæiske samarbejde en kraftig føderalistisk drejning. Det overnationale aspekt af samarbejdet vil blive styrket, men EU vil også blive mere demokratisk. Måske ville der blive taget et vigtigt skridt væk fra den kultur af hemmelighedskræmmeri og lukkethed, der så kraftigt har skadet EU's omdømme, senest med de mange svindelsager, der har ført til et mistillidsvotum mod Kommissionen i denne uge i Strasbourg.
Det er på høje tid, vi i Danmark forstår, at føderalisme ikke er ensbetydende med, at der overføres mere magt fra det nationale plan til Bruxelles. Det handler snarere om at overføre magt fra lukkede møder mellem embedsmænd til åbne møder mellem folkevalgte politikere.
Den diskussion synes jeg er mere vigtig end spørgsmålet om at ændre den danske Grundlov, så vi kan få en ny tronfølgelov, som diskuteres så ivrigt i Danmark i disse uger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu