Embedsmændene i landets statsamter og Civilretsdirektoratet får af Folketingets Retsudvalg voldsom kritik for deres håndtering af konflikter mellem forældre, der slås om skilsmissebørnene
SOCIALT
Kære Kim Topholm Andersen. Du skriver i dit indlæg i Information den 29. december "at vi som embedsmænd føler os forpligtigede til at efterleve gældende lov." Det lyder flot, men i statsamternes praksis gør I det ikke! Hvorfor har den nuværende formand for Folketingets Retsudvalg, Lissa Mathiasen (S), i juli 1997 kaldt statsamters embedsmænd "usædvanligt gumpetunge" og sagt, at "loven er ikke fulgt op i praksis for at sige det mildt." Hvorfor har daværende formand for retsudvalget, Bjørn Elmquist (R), sagt: "Vi er oppe imod en myndigheds- og magtkonservatisme uden lige. Når statsamterne sidder med en måske besværlig sag, så gør de bare, som de plejer."
Hvorfor har Fremskridtspartiets daværende medlem af retsudvalget, Tom Behnke, sagt "...at statsamterne er alt for gammeldags. De tænker som nogle gamle indtørrede embedsmænd med fjerhat og sabel i siden." Hvorfor har Inge Dahl-Sørensen fra Venstre og Bendt Bendtsen fra De Konservative ment "..at embedsmændene ikke overholder loven", og hvorfor har de krævet, at justitsminister Frank Jensen griber ind? Hvorfor har den nuværende næstformand i Retsudvalget, Anne Baastrup (SF) halvandet år efter ikrafttrædelse af den gældende forældremyndighedslov, også "rettet en sønderlemmende kritik imod statsamternes fortolkning af den nuværende lovgivning."
Udemokratisk demokrati
Du bruger udtrykket "vores demokrati". Hvordan kan du kalde Danmark et demokrati 1) når der ikke er ligeberettigelse efter en skilsmisse for alle forældre i form af fortsat fælles forældremyndighed (som vil forpligte skilsmisseforældre til at finde løsninger for barnets skyld), og 2) når man kigger nærmere på statsamters praksis i behandling af samværssager, bliver man klar over, at forældremyndighedsindehaveren får en behandling, der i alt for mange tilfælde til forveksling ligner særbehandling, som på ingen måde er til gavn for barnets fremtidige kontakt til den samværsberettigede forælder eller for samarbejdsmuligheder mellem forældrene fremover.
Problemets kerne
De kritiske indlæg i de seneste uger i Information har handlet om statsamters øgede praksis, med udgangspunkt i FN's konvention om barnets rettigheder, om at inddrage børn, også mindreårige børn, i behandlingen af forældremyndigheds- og samværssager. Problemets kerne er ikke FN-konventionens artikel 12, men statsamters embedsmænds fortolkning af artikel 12. Og i henhold til konventionens artikler 3, 9 og 16 skal barnets tarv forvaltes af kompetente og egnede myndigheder, og barnet skal beskyttes mod vilkårlig indblanding i sit familieliv.
Det faktum, at der ikke er krav om formelle kvalifikationer (dvs. uddannelse) i hverken børne- eller voksenpsykologi for statsamtsjurister gør, at Danmark ikke lever op til konventionens tekst eller ånd på dette område. I praksis betyder det, at ikke-børnesagkyndige jurister træffer væsentlige afgørelser for skilsmissebørns fremtidige kontakt til den samværsberettigede forælder, som i de fleste tilfælde er barnets far.
I et hug
Statsamterne ansætter jurister. Jurister har en måde at se på tingene. De får oprullet hele konflikten, og så laver de et hug. Socialrådgivere eller psykologer eller andre med psykologisk baggrundsviden opruller konflikten i et forsøg på at få den fjernet.
Statsamtsfuldmægtig Peter Bidstrup adskiller sig fra så mange andre statsamtsjurister, fordi han tager afstand fra den stadig mere populære trend inden for statsamternes behandling af forældremyndigheds- og samværssager, hvor man ukritisk "inddrager børn som aktive deltager i forældrenes konflikter om forældremyndighed og samvær." Han er klar over, at man fra statsamternes side bliver nødt til at være meget mere kritisk på en børnesagkyndig måde, end man er i dag med hensyn til om de inddragne børn "er modne nok til at forstå den problemstilling, der er til behandling."
Hvis du, Kim Topholm Andersen, virkelig mener, at statsamternes embedsmænds fremmeste opgave er at tilgodese skilsmissebørns interesse, vil jeg opfordre dig til at tage kontakt til Advokatrådet, der bør opfordre Justitsministeriet, Folketinget/Retsudvalget til at komme med et gennemtænkt lovforslag i 1999 om en bedre forældremyndigheds- og samværslovgivning. Jeg tror på jeres gode intentioner. Det er i praksis, at det kniber.
