Læsetid: 3 min.

Hvem husker Vorkuta

Debat
19. januar 1999

Skal historikere med baggrund i venstrepartier, der støttede folkemords-regimer og deres ugerninger i f.eks. Vorkuta, have lov til at dominere det ny Dansk Center for Holocaust- og Folkemordsstudier?

HISTORIE
Med finansloven for 1999 vedtog Folketinget at oprette et Dansk Center for Holocaust- og Folkemordsstudier. "Centeret skal oplyse befolkningen om Holocaust og andre folkemord og bidrage til at forstå de fællestræk, der er for folkemordene." Desuden skal centeret også "bidrage til udvikling af nye og bedre instrumenter til forebygende indsatser".
Det lyder jo pænt alt sammen. Især at Danmark nu også skal medvirke til at forebygge folkemord. Det er vist det, der kaldes internationalt engagement.
Det bliver spændende at se, hvordan centeret tager form, og hvordan det vil udøve sin virksomhed. Det bliver også interessant at se, om der knyttes overvejelser omkring habilitet til centeret, således at historikere med baggrund i venstrepartier, der støttede folkemordsregimer, vil have vanskeligheder ved at dominere stedet.

Folkemordsforskning
Når der skal drives sammenlignende folkemordsforskning, må centeret også inddrage de kommunistiske masseudryddelser. Politikerne forventer måske for meget, når det skal være centerets opgave "at forstå de fælles-træk, der er for folkemordene". For hvem ved, om der er noget fælles? Måske er folkemordene i deres ufattelige uhyrlighed hver sin egen art - uden andre sammenligningskriterier end overfladisk statistik. Og så de tekniske udryddelsesmåder. Men måske kan de også alle ses som konsekvenser af samme sygdom: Det tyvende århundredes blinde tro på grandios samfundsplanlægning, hvor befolkninger, racer og klasser alle sammen bliver til afmægtige brikker i de politiske eliters planer for et radikalt nyt samfund.
For 10 år siden, f.eks. under den tyske historikerstrid mellem Ernst Nolte og Jürgen Habermas, blev man beskyldt for pro-nazisme, hvis holocaust blev sammenlignet med Gulag. Auschwitz' singularitet måtte ikke relativeres. I dag bliver det opgaven at forstå det fælles og sammenligne.
Der har været skrevet og debatteret meget om den franske sortbog om kommunismen, men et mere frugtbart udgangspunkt for diskussion af folkemord giver den engelske historiker Norman Davies med sin 1.400 sider tykke bog Europa. Hvad han skriver om især Sovjetunionens folkemord, burde være pligtlæsning for enhver oplyst borger, der vil deltage i den offentlige debat med krav om at blive taget alvorligt.
"Hvis pladsen i historiebøgerne blev fordelt propor-tionalt med de menneskelige lidelser, ville Vorkuta være garanteret et af de længste kapitler. Fra 1932 til 1957 var denne mineby ved Pechora-floden i arktisk Rusland centrum for Europas mest omfattende kompleks af koncentrationslejre. I Stalins 'Gulag øhavet' rangerede Vorkuta som nummer to, kun overgået af Kolyma i det nordøstlige Sibirien ... Gennem årene forsvandt der flere mennesker her end i Auschwitz. Og de døde langsomt i fortvivlelse. Men få historiebøger husker dem."

Ufattelige lidelser
Hvor mange kan placere Vorkuta på et Ruslandskort? Hvor mange har nogensinde hørt om det? Eller Kolyma? Bare byer i Rusland, men behæftet med ufattelige lidelser.
I et appendiks til bogen opregner Davies, hvad kommunismen i Sovjetunionen har kostet i menneskeliv. 54 millioner er Davies' bud, og det tal inkluderer ikke Anden Verdenskrig. Holocausten placeres kun på en niendeplads over dette århundredes tal-mæssigt opgjorte uhyrligheder.
Moral kan aldrig kvantificeres og gøres op i tal. Hver enkelts lidelse unddrager sig en talværdi, og det bliver en hån at addere eller subtrahere i et stort bøddelagtigt regnskab med en summa summarum konklusion. Ens egen tandpine gør alligevel altid mest ondt. "Statistik bløder ikke", måtte Arthur Koestler bittert konstatere under krigen i frustration over vanskeligheden ved at gøre den engelske offentlighed opmærksom på jødeudryddelser i Tyskland. "Sytten er et tal, som jeg står på fortrolig fod med som med en god ven; halvtres millioner er kun en lyd. En hund, der bliver kørt over af en bil, bringer vor følelse og vor fordøjelse ud af ligevægt; tre millioner jøder bliver dræbt i Polen vækker kun et svagt ubehag."

Styr på proportionerne
Men i den offentlige og akademiske debat bliver vi alligevel nødt til at holde styr på proportionerne - de sammenlignelige og de usammenlignelige. For så vidt er det godt nok med sådan et center for folkemordsstudier. Men vi skal bare ikke forvente, at der findes særlig interessante forklaringer, som øgede bevillinger kan blotlægge.
Så længe, så mange mennesker i Danmark stadig lever med en ubearbejdet arv om, at Stalins Sovjet eller Maos Kina adskiller sig kvalitativt fra f.eks. nazismen ved at bygge på en god ideologi, kan der nok være behov for oplysning. Der rækker finanslovens bevilling på tre millioner næppe langt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her