Læsetid: 4 min.

Hvem har stjålet ismerne

Debat
4. januar 1999

Kommunisterne stjal 'socialistisk' og Venstre stjal 'liberal'

POLITIK
For nogen tid siden interviewede en af landsaviserne en yngre venstrefløjsrepræ-sentant. Hun blev bl.a. spurgt, om hun kunne nævne nogle eksempler på, at socialistiske samfund havde undgået diktaturet.
Det er formentlig umuligt at redde begrebet 'socialisme' ud af den stalinistiske omklamring, som det så længe var ude for. Men derfor kunne man jo godt bruge ordet 'kommunisme' i stedet for (husk at over halvdelen af det russiske folk ved et nogenlunde frit valg i december 1917 stemte for demokratisk socialisme, mens Lenin kun fik en fjerdedel af stemmerne, hvorefter han opløste den grundlovsgivende forsamling).

De to unge socialister
Sovjetkommunisterne stjal også begrebet socialisme fra dem, for hvem det ikke betyder en indskrænkning, men en udvidelse af friheds- eller demokratibegrebet. Hvad skrev ikke de to unge socialister Engels og Marx i deres Manifest i 1848: "I stedet for det borgerlige samfund med dets klasser og klassedeling, vil vi skabe et samfund, hvor den enkeltes frihed er forudsætningen for alles frihed". Det er et af de smukkeste liberale udsagn, der er sat i verden.
Liberale udsagn - jamen, var de to unge socialister da Venstrefolk, vil læseren måske tænke og dermed bekræfte den uholdbare situa-tion, at vort ledende højreparti, Danmarks liberale Parti, Venstre har taget sprogligt, ideologisk patent på begrebet liberalitet. Hvad det kan føre til af besynderlighed, fik man et overbevisende indtryk af, da Anders Fogh Rasmussen holdt sin første tale som ny-slået formand for Venstre i Folketinget efter martsvalget i 1998. Han fremhævede, at det fortsat er Venstres hovedopgave at presse SR-regeringen "i en mere liberal retning".

Bette Anders' pryglelov
Er det mon flygtningepolitikken bette Anders tænker på eller kriminalpolitikken, hvor Venstre øjensynligt fortsat tøver med at genindføre Albertis pryglelov fra 1905? Mener han virkelig, at Socialdemokratiet og Det radikale Venstre ikke fører en tilstrækkelig liberal politik, at de ikke kan fremvise et tilstrækkeligt frisind på disse to områder - eller på andre? Nej, det mener Fogh Rasmussen ikke. Hvad han mener er tværtimod, at socialdemokraterne og de radikale er alt for liberale!
Det, Anders Fogh Rasmussen vil, er at søge at presse SR-regeringen i en mere liberalistisk retning - mere udlicitering, mere selvpensionering, mindre offentlig service, flere skattefordele for dem, der har råd til at spare op, mere støtte til husejerne og mindre til lejerne - kort sagt: mere privatisering. Eller som Uffe Ellemann Jensen udtalte det til Berlingske Tidende den 20. februar 1996: "Målet for et ægte velfærdssamfund må være, at enhver er sin egen lykkes smed".
Men det har jo intet med liberalitet at gøre - og for resten har det heller ikke noget med velfærdstanken at gøre. Den består jo i, at fællesskabet - samfundet - yder støtte til de mange, der af den ene eller den anden grund ikke er i stand til selv at smede deres egen lykke. Den definition, som Ellemann gav i Berlingske Tidende er således hverken liberal eller social. Den er lige så liberalistisk, som alt andet Venstre arbejder på - selv om det for tiden sker i det skjulte.

Begrebet bruges i flæng
Alligevel talte Ralf Pittelkow i december 1998 - som så mange andre - i en portrætudsendelse om Fogh Rasmussen i tv om Venstres liberale politik. Og i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie fra omkring 1990 bruger landets fremmeste historikere begreberne liberal og liberalistisk i flæng. Blandt andet bliver Madsen-Mygdals ultraliberalistiske politik i årene 1926-29 gudhjælpeos karakteriseret som liberal. Og i en Politiken Søndag for en måneds tid siden vrøvlede en engelsk gæsteprofessor på RUC ikke blot løs om socialdemokratiernes definitive afsked med keynesianismen. Han talte - som så mange andre - også om de ny-liberale bevægelser, det vil sige det liberalistiske, monetaristiske opgør med den socialdemokratiske velfærdsmodel, der nu er ved at gå i sin mor igen - forhåbentlig for bestandig.
Og så til slut: I tv brugte Mette Fugl i et indslag om den franske højrefløjs leder, Jean Marie le Pen, udtrykket 'de borgerlige frihedsrettigheder'. Nuvel, det var de borgerlige, der først formulerede disse rettigheder, som skulle gælde for alle mennesker, høj som lav. Men hvordan gik det med disse rettigheder, da den største og mest undertrykte gruppe - ansporet af socialister - prøvede at gøre brug af dem?

Forbedringshus til alle
Ja, her i landet gik det sådan at Pio, Brix og Geleff ved Højesteret blev dømt fra tre til fem års 'forbedringshus' i isolationscelle i Vridsløse for at ville indføre 'en socialdemokratisk' statsordning. Endvidere forbød den borgerlige regering med Københavns politidirektør som villigt instrument alle socialdemokratiske friluftsmøder i København, og ikke kun det møde, der førte til 'Slaget på Fælleden', som der står i mange historiebøger. Endelig blev det første danske Socialdemokrati og den første fagbevægelse - samlet i Den internationale Arbejderforening for Danmark - opløst ved et justitsministerielt dekret. Senere blev Harald Brix atter fængslet, nu i Horsens Tugthus, hvad der kostede ham livet, mens de to øvrige socialdemokratiske pionerer blev udvist til USA. Og ud over landet blev hundreder af arbejdere gjort brødløse, hvis de tillod sig at gøre brug af deres grundlovssikrede (fag)-foreningsfrihed
Borgerlige frihedsrettigheder - må vi ikke nok blive fri!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her