Læsetid: 6 min.

Kun økologer tror på variation

Debat
15. januar 1999

Økologisk landbrug arbejder med naturen, ikke mod den. Industrilandbrug virker ved at slå ihjel, udrydde ukrudt og kryb. Det hjælper genindustrien med

GENSPLEJS
Langt henne i sit kritiske indlæg i Information den 8. jan. giver Sven Bode Andersen fra Planteforædling og Plantekultur på Landbohøjskolen mig "ret i at den genteknologiske udvikling på planteområdet vil medføre koncern-dannelse".
En væsentlig indrømmelse. Og det er værd at mærke sig, hvilken undskyldning der kan fremføres for denne koncern-dannelse. Nemlig at "frembringelse og udbredelse af nye værdifulde gener til brug for landbrug, medicin, mm. er så kostbar, at det ikke kan gennemføres af små familiefirmaer eller nationalt baserede organisationer".
Min indvending er så, at hvis gensplejsning kun kan udføres af kæmpestore, transnationale selskaber - så er gensplejsningen måske slet ikke ønskværdig. Befolkningen har ikke tiltro til, at koncernerne også vil tænke på os.
Jeg kan se det for mig en verden hvor landbruget er helt domineret af Novartis, Aventis, Monsanto, Zeneca og hvad de nu hedder. Hver med sine patenterede gener. Sådan at der skal betales 'teknologi-gebyr' for alt, man dyrker. Og med gebyret følger en kontrakt, der nøje specificerer hvordan man skal dyrke.

Resistente gensplejser
Det er begyndt med planter, der er sprøjtemiddelresistente eller udskiller insektgifte. Så kommer, siger industrien, kartofler, der ikke bliver brune, når man laver chips af dem. Majs, der har en anden form for stivelse i sig. Byg, der gør, at øl kan holde sig længere. Svin, køer og høns bliver fodret med gensplejsede produkter. I næste omgang bliver dyrene selv gensplejsede til at vokse hurtigere, få mindre fedt, mere protein, små knogler.
Det drejer sig ikke alene om "de øgede indtjeningsmuligheder, som patenteringen af de splejsede gener giver mulighed for". Nej, det drejer sig om kontrol ved hjælp af patenteringen.
I første omgang er der tale om kontrol over frøfirmaerne. Det er, som Sven Bode Andersen skriver, ikke sådan, at Novartis selv fremstiller det frømateriale, der indeholder deres Basta/Bt/Ampicillin resistente gener, og for eksempel markedsfører de samme majsfrø over hele verden. Nej, de arbejder med licenser.
På den basis udviklede DLF-Trifolium sin foderroe og Danisco sin sukkerroe med gener fra Monsanto.
Sven Bode Andersen mener, at koncernerne vil "give licens til så mange forskellige forædlingsfirmaer som muligt. Disse vil herefter konkurrere om frømarkedet med et stort diversificeret sortsudbud".

RoundupReady-afgrøder
Monsanto lader for eksempel en hel række frøfirmaer indarbejde selskabets RoundupReady gener i firmaernes genmateriale. Hvorved frømaterialet tilpasses kravene fra de kunder, frøfirmaerne har. Men koncerner tager ikke chancer. Monsanto har i de sidste år systematisk opkøbt de amerikanske frøfirmaer, som nu lancerer deres vigtigste 'RoundupReady' afgrøder - soja, bomuld og majs.
Gennem disse frøfirmaer føres der en meget aggressiv salgspolitik. Højere udbytter og lavere sprøjtemiddeludgifter er argumenterne. Større og større arealer tilsås med gen-afgrøder fra år til år. Det går så stærkt, at "i år 2000 leverer vi slet ikke andet end RoundupReady frø", siger et af de store frøfirmaer i Arkansas.
De mekanismer, som Sven Bode Andersen regner med, fungerer ikke under sådanne forhold. Frøfirmaerne styres målrettet mod at udbrede Monsantos gener. Indbyrdes konkurrence imellem dem bliver uvæsentlig.
Noget af det mest fremtidsorienterede i den genetiske forskning er hele den computervidenskab der vokser op omkring de store databaser med bioinformatik. For eksempel databasen for det humane genom, der kommer til at omfatte 100.000 gener. Nye software-systemer gror op. Hardware med enorm kapacitet udvikles. Og ud af det hele vokser en ny form for informatik med helt nye modeller for biokemiske reaktioner og proteinmolekyler.
Det sidste nye er at bruge DNA-enheder i stedet for de integrerede netværk på microchips af silicone. Man har allerede konstrueret den første molekylære computer. I den teknologi går genteknologien og informationsteknologien op i en højere enhed.
Men først og fremmest er store, transnationale medicinselskaber i den senere tid smeltet sammen med store transnationale landbrugsselskaber. I 1996 Ciba-Geigy med Sandoz (til Novartis). I 1997 American Cyanamide med American Home Pro-
ducts. I maj 1998 Hoechst med Rhône-Poulenc (til Aventis). I december 1998 Zeneca (ICI) med Astra.
Der er ved at opstå det, der kaldes en 'livsvidenskabs-industri'.
Sven Bode Andersen spørger, hvorfor netop genteknologi skulle true vores fremtid. Mere end de meget større koncerner baseret på bilteknologi, computerteknologi, medicinalteknologi mm.
Svaret er, at hvis den livsvidenskabelige teknologi smelter sammen med informa-
tionsteknologien, så vil de transnationale selskaber i dette konglomerat blive altdominerende. Simpelthen ved at de dominerer mad, sundhed og kultur.

Den grønne revolution
Det er altid spændende, når to helt modsatrettede påstande kan sættes op mod hinanden. "Den såkaldte grønne revolution er faktisk et af de bedre eksempler på, at internationale hjælpeaktioner nytter", skriver Sven Bode Andersen. "Den grønne revolution var en fiasko for landene i Syd", skriver jeg. Begge dele kan ikke være rigtige.
Norman Borlaug var en forsker tilknyttet CIMMYT i Mexico, det internationale majs og hvede udviklingscenter. Han arbejdede dér med at forædle hvedesorter i 50'erne og 60'erne.
Dengang splejsede man ikke planter. Man forædlede dem. Overførte ikke ét gen ad gangen, men hele blokke af gener. Ved krydsning. Brugte det sikkerhedstjek, der er indbygget i den parrede formering. Etablerede stabile stammer. Tog tiden til det.
Ved århundredets begyndelse indførte man ved landbrug i Mexico en hvedesort, kaldet Norin, der havde et gen for dværgvækst. Norman Borlaug arbejdede med at øge ydelsen af hvedesorter. Ved simpelthen at øge kvælstofindholdet i jorden, kunne han få stærkere vækst på hveden, men den blev ranglet og følsom over for vind og vejr. Det lykkedes Borlaug at krydse de højt-ydende sorter med de hvede-sorter der bar dværg-genet.
På et skilt foran CIMMYT står der ligefrem: "100 millioner liv blev sparet med Norin 10". Sådan skabtes myterne om den grønne revolution. "Indsatsen", skriver Sven Bode Andersen, "bragte store dele af Indiens landbefolkning ud af en situation med ustandselige hungerkatastrofer." Men Indien har været et landbrugsland i mere end 40 århundreder, svarer Vandana Shiva, der er direktør for Indiens Research Foundation for Science, Technology and Ecology. Den sidste hungersnød, Indien har oplevet, var i 1942 under engelsk overherredømme. 2 mio. døde. I 1717 døde 10 mio. af sult. Et år, hvor udbyttet til det engelske East India Company var særligt stort. Siden Indien blev selvstændigt, har der ikke været nogen hungersnød.
1966 var derimod et tørkeår, og den indiske regering ville købe korn. Det benyttede USA sig af til at påtvinge landet et industrilandbrug. Amerikanske eksperter som Norman Borlaug fik lov at rejse rundt og agitere for et ikke-bæredygtigt, kemikalieforbrugende og kapitalkrævende landbrug. Fremmed valuta blev skaffet ved lån, der i dag udgør to tredjedele af Indiens udlandsgæld.
Den grønne revolution handlede ikke om at redde nogen fra sult, men om at sælge kunstgødning. Den var en fiasko for landene i Syd - for landene i Nord en udpræget succes.

Det handler om samspil
Bæredygtigt landbrug handler ikke om højtydende sorter i monokulturer. Det handler om samspil.
Mellem planter af forskellige arter over jorden. Mellem planter over jorden og svampe under jorden. Mellem lus og fugle og ukrudt og lort.
Økologisk landbrug stræber efter at være bæredygtigt. At arbejde med naturen, ikke mod den. Bevirke at forskellige arter og forskellige sorter kan leve sammen. Industrilandbrug derimod virker ved at slå ihjel. Udrydde ukrudt. Desinficere stalde. Dræbe biller og orme i jorden, og med dem de fugle der lever af dem.
Også økologerne har brug for planteforædling. Planter der er modstandsdygtige over for sygdomme. Tåler klimaforandringer. Undgår skadedyr. Men der behøves et indgående kendskab til netop mangfoldigheden i det der kan dyrkes. Ikke en bevidstløs forøgelse af udbyttet for en enkelt afgrøde på bekostning af resten.
Landbrugsproduktion med et rigt diversificeret sortsmateriale kræver - ikke "en form for overordnet organisation", som Sven Bode Andersen mener, men lokale og nationale kulturer, der er vidt forskellige, men alle baseret på små landbrug med indgående kendskab til den natur, de opererer i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her