Læsetid: 2 min.

Læserdebat

Debat
2. januar 1999

Clinton i Mellemøsten

23. DEC. - At præsident Clinton - med personlig uorden i begreberne ære og skam samt troen på at dollars ordner alting - ikke havde held med at skabe fred i Mellemøsten, var på forhånd temmelig forudsigeligt.
Palæstinensernes krav om løsladelse af flere fanger syntes indenfor rækkevidde, al den stund Israels præsident Ezer Weizman har opfordret regeringen til at få gang i løsladelserne.
Israelsk krav om ændring af væsentlige punkter i PLO's Nationalpagt gav også tilslutning ved håndsoprækkelse af mere end de to tredjedele stemmer der kræves for rettelser, men derfra og til underskrift, med bindende aftaler, er kun det halve nået.
Selvom Arafat i et brev til Yitzhak Rabin den 9. september 93 har talt om, at artiklerne som ikke anerkender Israel er ugyldige, er der aldrig blevet taget det endelige skridt til at lave om på de 33 artikler i Nationalpagten, som i den grad blokerer for fredelig udvikling for alle parter.
Det hedder således i artikel 21 - at ødelæggelse af Israel er et ønske.
Artikel 9 hævder - at væbnet kamp er den eneste vej til at nå målet.
Artikel 20 fremhæver - at det jødiske folk igen identitet har eller forbindelse med Israels land.
Artikel 22 påstår - at Israels eksistens er en trussel for verden og at sammenligne med Nazi-regimet.
Det palæstinensiske Råd mødtes i Gaza den 24. april 96 for at drøfte ændringer, som ligeledes heller ikke resulterede i nogen klar udmelding.
Når dertil kommer, at Arafat tilsyneladende af sit bagland tvinges til at tale med to tunger, besværliggøres fredsprocessen, idet Arafat så sent som 19. januar 98 på det palæstinensiske tv lovpriste hjernen bag Hamas' selvmordsbomber Yahua Ayyash, for at være "eksemplet, modellen og målet".
Med andre ord, det eneste der er at gøre for den palæstinensiske selvstyre-regering er at finde papir frem og nedfælde en ny grundlov.
Der har for længe været spillet skak, med menneskelige brikker og manglende vilje til at tænke flere træk frem.

Birte Frandsen
Tåstruphave 8
2630 Tåstrup

Det store nytårsknald

29. DEC. - Hvis en praktiserende læge er så normal, at han gerne vil tjene mange penge, er der to ting han skal passe på: Patienten må ikke dø, og han skal helst ikke blive rask.
Det er jo et liberalt erhverv at være praktiserende læge, og det giver kasse at have mange kunder, der er syge - eller i det mindste tror at de er syge. Jeg havde engang en meget klog ven, Helge, som mente, at en læge skulle aflønnes lige modsat: Jo flere raske blandt de potentielle patienter, jo højere løn til medicinmanden. Han var nu så yderliggående ham Helge.
Jeg går ind for 'den gyldne middelvej' og kunne ønske, at lægerne - ligesom bibliotekarerne og præsterne - fik en fast løn udbetalt af amtet eller kommunen.
Morten Buttenschøn ville redde julen med et tilbud på 'En pakke Fontex og to liter nougat flødeis'. Nytårsaften må denne gang kunne blive mindeværdig, når lægen skriver en recept på '10 Viagra og tre flasker Rød Aalborg'.
Det vil da blive et nytårs-knald, der sætter sig spor - om ni måneder.
Godt nytår!

Niels Stubkjær
Godsejer gennem medlemskab af Danmarks Naturfredningsforening.
H.C. Lumbyes Gade 10
2100 København Ø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her