Læsetid: 6 min.

Landsforræder fik orden

2. januar 1999

Den danske ambassadør Henrik von Kauffmann rapporterede til USA, hvordan den danske regering ville presse USA ud af Grønland

HISTORIE
Diverse danske efterretnings-tjenester har registreret og overvåget flere hundrede tusinde danskere. Angsten for aflytning har øget selvcensuren, medvirket til politikerleden og dermed til en opgivelse af selve grundtanken for demokratiet: Det politiske engagement. Overvågningen har imidlertid ikke ført til afsløring af en eneste landsforræder.
Men der var landsforrædere!
Ved afslutningen af Anden Verdenskrig mødtes Sovjet-unionens, Storbritanniens og USA's ledere til tre topmøder i Teheran, Jalta og Potsdam. De drøftede deres militære samarbejde, samt hvordan de i fremtiden ville dele verden. Opdelingen udløste den globale konfrontation, hvor Øst og Vest ikke længere bare angav verdenshjørner, men parter i magtkampen.

Forenede i alle lande
Verdensledernes beslutninger forenede egentlig menneskene i alle lande: Beslutningerne blev truffet hen over hovederne på dem alle. Kynisk lod de mægtige mænd den kolde krig bryde ud, samtidig med at de lod jurister formulere Verdenserklæringen om menneskerettighederne, der smukt skulle tage udgangspunkt i mennesket.
Besættelsestiden havde overbevist mange danskere om, at tredivernes neutralitetspolitik måtte opgives, og at Danmarks optagelse i FN medførte, at vi måtte påtage os visse - ikke-specificerede - forpligtelser. Til gengæld skulle vores tryghed garanteres af FN. Danmark havde opgivet neutralitetspolitikken.

FN mistede effektivitet
Imidlertid mistede FN hurtigt sin effektivitet som følge af konfrontationen mellem Øst og Vest. Men den danske politik var at holde sig uden for stormagternes blokdannelser. Statsminister Hans Hedtoft erklærede i maj 1948, at "verden i dag præges af brydningerne mellem to systemer: Den amerikanske kapitalisme og den russiske tvangskollektivisering. Nordens socialdemokratiske arbejderbevægelse vil ingen af delene." Danmark var tilbage i en form for neutralitet.
Mulighederne for et skandinavisk forsvarsfællesskab blev undersøgt - og opgivet. Da USA's regering meddelte, at et fritstående skandinavisk forbund ikke kunne vente amerikansk våbenhjælp, brød planerne sammen. Efter dansk anmodning blev Danmark stiftende medlem af NATO, og den 4. april 1949 kunne udenrigsminister Gustav Rasmussen underskrive Atlantpagten i Washington. Danmark havde opgivet neutralitetspolitikken og erklæret sig for USA.
Men allerede i april 1941, da den danske regering samarbejdede med Nazityskland og USA stadig stod uden for verdenskrigen, havde den danske ambassadør Henrik von Kauffmann indgået en privat aftale med USA. Ifølge den anerkendte USA ham som Danmarks repræsentant, til gengæld gav han USA næsten ubegrænset ret til at oprette baser på Grønland.
Efter befrielsen godkendte Folketinget aftalen med tilbagevirkende kraft. Det skete samtidig med, at regeringen overvejede, hvordan den kunne kræve fuld dansk kontrol med Grønland. Og det skete samtidig med at ambassadør Kauffmann fortsat gjorde alt for at sikre USA's adgang til Grønland. Således rapporterede han til USA, hvordan den danske regering ville presse USA ud af Grønland og sammen med amerikanske embedsmænd lagde han råd op mod Danmark. Alt imens sendte han sine beroligende rapporter til Danmark. Ambassadør Kauffmann var amerikansk spion og dermed landsforræder. Men selv om den danske regering blev klar over at han forrådte Danmark, så lod man ham forblive på posten. I 1958 blev han pensioneret og dekoreret med Dannebrogsordenens brystkors med diamanter.
I 1951 indgik udenrigsminister Ole Bjørn Kraft Grønlandsoverenskomsten med USA, der skulle erstatte aftalen fra 1941. Nu skulle den amerikanske tilstedeværelse i Grønland reguleres.

Vi blev ført bag lyset
Overenskomsten var resultat af diplomatiske forhandlinger, der skulle føre det amerikanske og danske folk bag lyset. Ifølge DUPI-rapporten 'Grønland under den kolde krig' henviste de danske forhandlere til, at man var enig om substansen, og at det måtte være i fælles interesse, at aftalen kunne 'smugles igennem' de respektive parlamenter (that this agreement can be 'smuggled through' our respective parliaments).
Overenskomsten blev forelagt rigsdagen og godkendt.
Men udenrigsminister Kraft skjulte de tre ledsagende tillægsprotokoller, ifølge hvilke overenskomsten primært handlede om USA's offensive planer. Atter forrådte en dansk minister danske borgere til USA.
USA fik ret til at oplagre a-tomvåben i Grønland og kunne overflyve med atombombefly; forhandlingerne vedrørte ikke atomvåben og overenskomsten nævnte dem ikke ved navn. Men USA mente, at overenskomsten gav dem ret til at indføre 'enhver form for materiel' - altså også atomvåben.
Udenrigsministeren forklarede Folketinget, at USA kun måtte bruge Grønland til at forsvare Nordamerika. Imidlertid skrev forhandlerne i et internt notat, at Thule-basen 'efter det foreliggende ikke kan betegnes som nogen decideret defensiv basis'.
Regeringen havde gjort alt for at befolkningen skulle få det indtryk, at Grønland ikke skulle bruges som udgangspunkt for angreb på Sovjet-unionen. Ikke engang Folketingets Udenrigspolitiske Nævn (som ingen DKP'er var medlem af) måtte end i dybeste fortrolighed få besked.

USA planlagde a-angreb
I 1952 lagde det amerikanske luftvåben en plan for, hvordan USA skulle gennemføre omfattende angreb med atombevæbnede bombefly fra Thulebasen.
Den amerikanske regering forudsatte, at krigen mod Sovjetunionen ville nå sit højdepunkt i løbet af tre uger, hvor USA på den 24. dag ville sende 33 atombombebærende flyvemaskiner af sted fra grønlandske Thule.
I maj 1957 gennemførte Socialdemokratiet sin valgkampagne på et nej til atomvåben i Danmark. Et halvt år senere fik Statsminister H.C. Hansen besøg af den amerikanske ambassadør, der spurgte om den danske regering ønskede at blive underrettet, hvis USA placerede atomvåben i Grønland.

Uformel yderst hemmelig
Statsministeren svarede tre dage senere ved at overrække ambassadøren 'en skriftlig erklæring, som han karakteriserede som uformel, personlig, yderst hemmelig og begrænset til én kopi på henholdsvis den danske og amerikanske side'.
DUPI anser det for sandsynligt, at statsministerens svar til amerikaneren var forberedt sammen med Udenrigsministeriets direktør og muligvis også med amerikanerne selv!
Brevet var klassificeret i den mest hemmelige klasse 'Cosmic'. Det måtte offentligheden aldrig få kendskab til. Brevet kan kun betegnes som generalfuldmagt til USA - den danske statsminister var landsforræder.
Tiderne skifter. I 1995 fik danskerne brevet at se og i denne sommer har det oven i købet været udstillet på det mondæne Galleri Asbæk som 'forvaltningskunst'.

Meget blev delt med CIA
I Danmark rapporterede danskere om andre danskere. I dette efterår har tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen indrømmet, at han deltog i aflytningen af andre borgere. Resultatet af disse aflytninger blev delt med CIA.
Ifølge straffeloven straffes landsforrædere med fængsel op til livstid - men den paragraf er ikke anvendt over for de danske ministre, der har forrådt danske borgere.
Og de politikere, der nu forlanger klarhed om venstre-fløjens landsforrædere, de har aldrig interesseret sig for magthavernes forræderi mod landets borgerne. Med dette afslører jeg ingen statshemmeligheder - men minder om bedrag og fortrængninger.
Det var dansk politik, at der ikke måtte være atomvåben i Danmark; alligevel anløb amerikanske krigsskibe - der kunne medføre atomvåben - danske havne. Fredsbevægelsernes kritik af bruddet på atompolitikken blev afvist af skiftende regeringer: Der var ingen grund til at tro, at det venligt sindede USA havde krænket den danske atompolitik. Med en generations forsinkelse kunne forskere i 1997 her i avisen dokumentere de danske regeringers forræderi.
I den kolde krig blev der ikke løsnet et eneste skud mellem USA og Sovjetunionen. Til gengæld sloges supermagterne om kontrollen om verdensherredømmet, og i særdeleshed forbeholdt de sig retten til at intervenere hos deres egne allierede. Det var dér begge supermagter i virkeligheden så fjenden: Risikoen for at menneskene skulle rive deres eget land ud af det globale bloksystem. Det måtte vi ikke!
Igen og igen fik vi fremstillet USA som fredens garant og NATO som en forsvarsorganisation. Danmark blev reduceret til en lydstat for USA, og danskerne til lyttere for danske statsministres løgne.
Der er således nok at tage fat på når justitsminister Jensens kommission engang bliver nedsat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu