Kronik

Svaret fra Gud

20. januar 1999

Det er ulykkeligt, når Islam nægter sig selv at kunne fortolkes fornuftigt af sin samtid. En dansker har ladet sig provokere af træk i verdens hurtigst voksende religion

I et interview blev den herboende pakistansk fødte læge Mazhar Hussein, formand for Organisationen af pakistanske Studerende og Akademikere, hvor i øvrigt kun muslimer har stemmeret, engang spurgt om, hvordan han ser på fundamentalisme. Mazhar Hussein understregede i sit svar, at man ikke må forveksle begrebet med fanatisme og ekstremisme og udtalte så, at "alle muslimer pr. definition er fundamentalister, for vi må ikke betvivle blot et enkelt komma i Koranen".
Dermed udtrykker han, hvad der er den rettroende muslims styrke og alle andres fortvivlende problem med denne religion: At de rettroende anser Koranen for guddommelig givet og ufejlbarlig, og at det derfor er mere end vanskeligt at revidere i den. Hvor kristendommen i det moderne samfund fungerer som en kommentar til sin samtid, er Koranen for den rettroende muslim intet ringere end Guds eget talte ord til profeten Muhammed. Et fuldstændigt svar på alle livets, samfundets og politikkens forhold. Hvordan revidere i eller betvivle et svar direkte fra Gud?
Problemet bliver ikke mindre aktuelt af, at Islam er den hurtigst voksende religion på kloden i dag. Ikke mindst i den vestlige verden, både i Europa og USA: For tyve år siden kunne Chicagos moskeer tælles på en hånd. I dag har byen tredive. Religionen appellerer ikke mindst til sorte amerikanere, der her ser et alternativ til den hvide mands religion, kristendommen. Hver tredie sorte fange i de amerikanske fængsler skønnes således at være konverteret til Islam. I Danmark er Islam med sine 100.000 muslimer landets næststør-ste trossamfund.
Også Islam rummer imidlertid retninger, hvor troen er et personligt anliggende mellem den troende og Gud. De klareste eksempler gennem Islams historie er vel Sufierne, mystikerne, der havde og har et helt igennem humanistisk livssyn. Problemet er imidlertid, at en voksende gruppe muslimer verden over ønsker og arbejder for et samfund, der fuldt ud er baseret på Koranen og dermed også islamisk lov, den såkaldte Shari`a. Men det er ganske enkelt ikke muligt at forene Koran og Shari`a med ligeret mellem kønnene og sikring af fundamentale menneskerettigheder.

Ofte opfattes Koranen og Islam af ikke-muslimer netop som kvindeundertrykkende. Men det er en fordom, får vi oftere og oftere at vide. Vi læser og hører, også fra danske kvinder, der er konverteret til Islam, at undertrykkelse af kvinder i den muslimske verden er et kulturelt fænomen og ikke er funderet i Koranen. Rettroende muslimer fremhæver den 1.400 år gamle teksts progressivitet, hvad angår kvindens ret til skilsmisse samt ret til at besidde og handle ejendom.
Men det ændrer ikke på det faktum, at Koranen legaliserer fysisk afstraffelse af den kvindelige ægtefælle, favoriserer mænd i arvespørgsmål, lader en kvindes ord tælle halvt af en mands i en retssal, og giver manden det sidste ord i familiemæssige anliggender. Og mens det ifølge Koranen er tilladt en muslim at gifte sig med en kristen kvinde, er det ikke tilladt en muslimsk kvinde at ægte en kristen mand. Som det så betænksomt udtrykkes i kommentaren til Nusrat Djahan Moskeens danske Koran-udgave, "det er højst sandsynligt, at hun i et kristent hjem vil få ting at høre om Muhammed, der vil såre hendes religiøse følelser".
Man kan også sige, at det vel er rimeligt, at manden arver mest, hvis han har juridisk forsørgerpligt overfor familiens kvindelige medlemmer, mens kvinden kan bruge pengene på sig selv. Problemet er blot, at et moderne samfund, der arbejder for stadig større ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke kan operere med den slags bestemmelser. Ligesom man må forkaste begrundelsen for, at kvinders ord også i dag bør have ringe vægt i en retssal. I kommentarerne siges det blandt andet, at "kvinder er mere følelsesbetonede i hele deres indstilling". Lige så meningsløst ville det synes, hvis man i dagens Danmark overvejede at ophøje Paulus' ord om at kvinder skal tie i en forsamling til lov.

Eksemplerne viser, hvor ulykkeligt det er, når en religion nægter sig selv den fleksibilitet at kunne fortolkes fornuftigt af sin samtid, uden at det værdifulde i den hellige tekst går tabt.
Muhammed ville måske i begyndelsen af sin forkyndelse forbedre forholdene for kvinder i tidens samfund. Samtidig med at han gav mænd lov til at straffe deres ulydige koner, har han også understreget, at "de bedste mænd er dem, der er bedst ved deres koner", Men han har efterladt moderne muslimer med et problem. I sura 4, vers 35 siges det klart og enkelt: "Mænd står over kvinder..." - se også dagens Apropos.

En anden sag er, at i den muslimske verden går det ateistiske menneske stille med sit livssyn. I den hjemlige debat fremhæves Islams tolerance overfor andre religioner gang på gang. Men det er vigtigt at vide, at denne tolerance allerhøjest gælder tilhængere af de øvrige monoteistiske religioner, de kristne og jøderne. Den rettroende muslim har ingen forståelse for mennesker, der ikke opererer med begrebet Gud.
Hvor Danmark nu i dag er begunstiget med et Islamisk-Kristent Studiecenter, er det nok også sværere at forestille sig det samme samtaleforum mellem buddhister og muslimer. Buddhismen har ingen Gud og ingen skabelsesberetning. Rettroende, herboende muslimer forklarer, at demokrati kan forenes med Islamisk lov - blot inden for de rammer, som Koran og Shari`a sætter, da de som sagt ikke kan laves om.
Vi må spørge: Hvilken retsstilling vil disse samfund give for eksempel buddhister og ikke-religiøse mennesker?

Vi kan have en anelse. Den tyrkiske forfatter Aziz Nezin nåede på forunderlig vis at dø en naturlig død. Han påkaldte sig nogle år forinden ekstremisternes vrede. Ved en påsat hotelbrand på Tyrkiets sydkyst døde omkring 50 af forfatterens kolleger, der sammen med ham deltog i en kongres. Hvad der havde ophidset de yderligtgående muslimske kræfter var ikke blot forfatterens udtalte støtte til Salman Rushdies De sataniske vers. Nej, værre var det, at han i en tv-udsendelse var blevet spurgt om sit religiøse tilhørsforhold og havde benyttet lejligheden til at erklære, at han ikke troede på noget som helst. Manden var ateist!
Det var ikke kun ekstremister, der stod bag denne rædselshandling. Da et par overlevende forfattere, ødelagte og i chok over nattens hændelser, næste morgen begav sig ud af byen, var de forundrede over ikke at finde en eneste politiafspærring. En lokal politiker, der vitterlig var indblandet i mordbranden, fortsatte med at operere uhindret i tyrkisk politik.
Den sudanesiske professor og jurist Abdullahi Ahmed An-Na`im, der i dag af politiske grunde ikke kan leve i Sudan, er ikke i tvivl. Fra sit eksil i USA har han peget på tre områder, hvor den moderne muslim efter hans opfattelse må forkaste Shari`a, hvis ikke han vil betragtes som "forrædder af sin tro": Kvindens status, synet på ikke muslimer og synet på frafaldne muslimer.
An-Na`im mener, at løsningen må findes i at skelne mellem Muhammeds forkyndelse i Mekka og i Medina. For, siger han, det var først i Medina, at hele lovkomplekset kom til med deraf følgende begrænsede rettigheder for kvinder og ikke-muslimer.
An-Nai`m foreslår, at nutidige moderne muslimer finder frem til en moderne Shari`a. Som Shari`aen i dag fungerer i de lande, der i større eller mindre udstrækning dømmer efter den, betragter den principielt ateister og andre ikke-monoteister som ikke-mennesker. Konsekvenserne af den betragtning er forskellige fra land til land. Men på det retslige område har en sådan person altid kun ringe status.
Det samme gælder frafaldne. Frafald kan i sjældne tilfælde medføre henrettelse, men betyder altid, at vedkommende mister de rettigheder, han ellers er sikret gennem Shari`a. Det kan være retten til arv, arbejde og ægteskab med en rettroende.
Også på straffelovens område giver Koran og Shari`a de liberale muslimer problemer. Koranen fastsætter 100 piskeslag til den mand eller kvinde, der har elsket mere end én. Koranen kræver hånden hugget af for tyveri. Koranen siger øje for øje, tand for tand og liv for liv.

Juristen Muhammed Zafrulla Khan var Pakistans udenrigsminister efter Anden Verdenskrig. Han var også sit lands repræsentant i De forenede Nationer og en stor humanist. I sin bog Islam and Human Rights taler han for en billedlig fortolkning af dele af Shari'a. For eksempel foreslår han, at Koranens påbud om at hugge tyvens hænder af kunne forstås som "begrænse brugen af, hindre tyvens aktivitet".
Men det er ikke blot billed-sprog, der tales i dagens islamiserede Pakistan, Afghanistan og andre lande, der dømmer efter den middelalderlige straffelov. Og det er ikke billedsprog, rettroende muslimer henviser til, når de udtaler sig på dette område.
Den danske muslim Abd Allah Tolstrup blev engang i et interview i Politiken spurgt om følgende: I det Islamiske samfund, som Abd Allah Tolstrup ligesom lægen Mashar Hussein ønsker sig, skulle tyvene dér have hugget hænderne af? Svaret var i al sin enkelhed: Ja.
I samme interview kunne man læse, at Abd Allah Tolstrups anerkender, at "Islam opererer med hellig krig" ("hver gang folk rejser sig mod en undertrykker, er det hellig krig") og at "du skal ikke kritisere nogen af profeterne". Abd Allah Tolstrup forklarer ligeledes, at da ingen i dag sidder inde med den rette Islam, kunne ingen dømme Salman Rushdie til døden. Med andre ord reduceres Rushdie-sagen til et teknisk anliggende, dødsdommen finder han derimod rimelig nok.
Man kunne dog spørge: Hvad er en religiøs lære værd, hvis ikke den kan imødegå provokationer af en sådan art på fredelig vis? Og kan det virkelig være rigtigt, hvad den iranske eksildigter Ismail Kho`i har sagt:
"Islam i opposition og Islam ved magten er to forskellige ting. I opposition kan Islam have et menneskeligt ansigt. Når Islam kommer til magten viser den, hvad den er i sin kerne: En middelalderlig dinosaurus, der intet har at gøre i en moderne stat".

*Helle Merete Brix er journalist og forfatter.

Apropos - Slør og sex

For nogle år siden udkom Geraldine Brooks bog Bag sløret, hvor den australske journalist ønskede at give et positivt billede af den tildækkede kvinde gennem samtaler med kvinder i Mellemøsten. Det lykkedes ikke helt, fordi forfatteren ikke selv begreb, at det i sig selv er undertrykkende at definere et menneske ud fra dets seksualitet.
Mens kristendommen opfatter kvindens seksualitet som nærmest ikke-eksisterende, tillægger f.eks. Muhammeds fætter og svigersøn Imam Ali kvinden et seksuelt begær, der er ni gange stærkere end mandens. Noget, der indimellem ses som argument for, at kvinden hverken er hæmmet eller undertrykt. Man har dog sjældent søgt at lære mænd at omgås denne farlige kraft med disciplin og fornuftig optræden. Ansvaret lægges derimod over på kvinden, der spærres inde bag slør og i større eller mindre omfang nægtes adgang til mændenes verden. Dermed opfylder man også en af Koranens forskrifter: Adskillelse mellem mænd og kvinder.
Om en muslimsk kvinde i vores del af verden bærer slør eller ej er forhåbentlig en frivillig sag. Det ville være ubegavet at sætte tildækning af håret lig med lavere status. Den tilslørede kvinde kan være højt uddannet, velorienteret og i øvrigt leve i et ægteskab med en mand, der respekterer hende. Koranen opfordrer til dygtiggørelse og udvikling af intellektuelle evner uanset køn. Samtidig er sløret symbol på undertrykkelse. Overalt i den muslimske verden er mekanismen den samme: Hvor de rettroende muslimer kommer til, bindes sløret på. Enten som påbud, eller som en naturlig konsekvens af, at mennesker søger tilflugt i konservative værdier, når de er trængt økonomisk og menneskeligt.
Hamas, den yderligtgående Islamiske organisation, rekrutterer for eksempel tre gange så mange kvinder som den fredelige palæstinensiske kvindebevægelse. Hvor det i vores del af verden for ikke så mange år siden var sjældent at se tildækkede kvinder i det offentlige rum, myldrer de nu frem i gadebilledet.
Den palæstinensisk/jordanske forfatterinde Sahar Khalifeh, der i øvrigt har opnået at blive fordømt i én af områdets moskeer, udtrykker det på denne måde: "Tilslør en kvinde, og du slører hendes udsyn. Sløret er kvindernes gule stjerne".
Helle Merete Brix

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu