Læsetid: 4 min.

Tilløb til trafikkens store spring

8. januar 1999

Der er vedtaget en række små trafikpolitiske fremskridt - nu må kursen sættes for den kollektive trafiks store forbedring

TRAFIK
Som led i Pinsepakken skulle den kollektive trafik styrkes med 200 mio. kroner årligt. Denne trafikpulje er nu udmøntet i en række nye initiativer, som hver især er helt fine, men skal fungere på dårlige betingelser. Der er således grund til både at hæfte sig ved de små fremskridt og samtidig drøfte, hvordan disse under gunstige omstændigheder kan få et løft.
Hævelse af gratisgrænsen for børn op til 10 år skal ses som et ønske om en social omfordeling, der kan være det første skridt til at rette op på bilisternes udnyttelse af de faldende oliepriser, mens de kollektive trafikbrugere er blevet straffet med nedskæringer og prisforhøjelser.
HT kan igangsætte deres bådbusprojekt - uden sponsorer. Kollektiv trafik er en opgave for fællesskabet frigjort fra enhver form for usikkert liv på private sponsorers nåde. Bådbussen fra Nordre Toldbod til Christians Brygge ser jeg som et lille, men vigtigt bidrag til at bremse en stigende bilisme.
Der oprettes en dansk coasterbookingcentral, som med ny teknologi skal markedsføre den havbaserede transport over for landets virksomheder med dør-til-dør transportløsninger, som er miljøoptimeret med størst mulig brug af coastere. Det er hermed for første gang i lange tider lykkedes at gennemføre et lille alternativ til den voksende lastbiltrafik, som gør vejene usikre, ødelægger vejbelægningerne og forpester luften.
Aftalen indeholder også midler til omstilling af den kollektive trafik i tyndt befolkede områder, så vægten lægges på individuel rekvirering af kollektive transportmidler som fælles-taxaer, telebusser og små busser, som integreres med andre kommunale kørselsopgaver og midler til et løft af baneforbindelsen Svendborg-Odense - for at overflødiggøre motorvejen mellem Odense og Svendborg, der vil massakrere fynske herlighedsværdier.
Endelig er der afsat midler til etablering af en S-togsringbane i København med fem-minutters drift - en blandt flere vigtige forudsætninger for at etablere en stor bykerne befriet for privatbilisme.

Ingen begejstring
Til trods for alle disse positive initiativer, er det imidlertid svært at mobilisere den store begejstring, når man betænker, at regeringen med sit finanslovsforslag og efterfølgende aftale med de borgerlige partier nedskar statstilskuddet til kollektiv trafik med mere end det dobbelte. Et skridt frem og to tilbage. Først i år 2000 kommer de 200 mio. til at virke som andet end lapperier på finansloven!
Derfor har forhandlingerne om udmøntningen af de 200 mio. kr. båret præg af en minister, som ønskede at lappe nogle af de huller, finanslovens sparekniv skar i den kollektive trafik, og så Enheds-listen, som har ønsket pengene anvendt som oprindelig tilsigtet, nemlig til
at skabe en række nybrud på den kollektive trafikscene.

Positive effekter savnes
Det afgørende spørgsmål er imidlertid, om regeringen er villig til at skifte hest i den kommende rammeaftale for hele jernbaneområdet.
Hidtil har der været parløb mellem regeringen og de borgerlige med henblik på en total liberalisering af den kollektive trafik. Denne er nu gennemført, men de påståede positive effekter herved savner vi stadig. Tværtimod er de eneste positive effekter i den kollektive trafik kommet som resultater af et par små grønne aftaler med venstrefløjen, hvor især takstnedsættelsen på 10 procent bl.a. har givet en passagerfremgang til S-tog.
Enhedslisten har fået lovning på - for første gang - at blive kaldt til forhandling af den kommende rammeaftale for DSB.
Den kollektive trafiks udvikling er hidtil gjort afhængig af løbende kompromisser mellem tre forskellige kraftcentre, nemlig den jysk-fynske asfaltmafia anført af Kaj Ikast og Sven Heiselberg plus enkeltstående lokale socialdemokrater, Mogens Lykketofts lidet fintfølende konjunkturreguleringer, der skuer på selv basale midler til f.eks. skinnernes og køreledningernes vedligeholdelse og endelig Sonja Mikkelsen-Vibeke Peschardt-fløjens pæne læbebekendelser, men svage handlingsmuligheder.

Enhedslistens punkter
Enhedslisten vil under forhandlingerne forfølge nedenstående punkter:
1. Tog og bus til tiden, flere afgange, bedre samarbejde mellem bus og tog og ikke mindst bedre forhold for pendlerne - herunder attraktive rabatordninger for den kollektive trafiks akilleshæl, nemlig den mandlige pendler mellem 30 og 55.
2. Miljømæssige, regionale og overordnede samfundsinteresser må gøres gældende ved tilrettelæggelsen af den kollektive trafik. Offentlig-demokratisk opbyggede operatører tager vare på transportopgaver.
3. Regional ligestilling for alle områder af landet gennem en udvidelse af IC3- og IC2-kapaciteten, og herunder en styrkelse af nærbanerne i samarbejde med lokale og regionale trafikselskaber.
4. S-togs-trafikken i HT-området må gøres tip-top gennem sikring af regularitet. Dette forudsætter ikke blot investering i nyt materiel, men renovering af infrastruktur (jf. skinner, køreledninger, reservedele) og et løbende beredskab til at sikre en intakt infrastruktur. Direkte jernbaneforbindelse Århus-Silkeborg og mellem Århus-Billund. Udvikling af et dør-til-dør koncept for gods, der involverer såvel bane som skib (hvis realisering må ses i nøje sammenhæng med en CO2-transportskat). Introduktion af nye miljøvenlige drivmidler. Genåbning af Berlinruten bl.a. som alternativ til en fast Femern-forbindelse. Genåbning af en række stationer, i første omgang langs den jyske længdebane.
5. Begrænsning af den omsiggribende statsstøtte til bilernes broer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu