Læsetid: 4 min.

Biologiens totalitære tyranni

Debat
6. februar 1999

Lone Nørgaards biologiske argumentation medfører, at ligestilling kun kan gennemføres ved genmanipulation

KØN
Det er ikke sådan noget, jeg indrømmer med glæde. Men ret skal være ret: Jeg har vist fuldstændig fejlvurderet debatredaktionens dybere motiver til at hyre den frigide feminismes bannerfører Lone Nørgaard som klummeskriver. Intet er jo mere afslørende end at lade munden (eller pennen) løbe på folk, og det har da været både underholdende og oplysende at følge Lone Nørgaards stadig mere desperate frustrationer over en virkelighed bestående af kød, blod, lyst og drengebørn, som ikke sådan lige lader sig opdrage. Her hjælper det mødrene superegos hævede øjenbryn ikke.

Underhåndssmash
Men den underhåndssmash, kronikredaktør Marie-Louise Kjølbye serverede helt nede fra baglinjen forgangne onsdag, den var da direkte led. Tænk sig at sætte Camilla Egs lysende smukke, dybt personlige, nuancerede og gennemreflekterede erfaringer med abort, over for Lone Nørgaards dogmatiske sludder. Her bliver den ideologiserede tvangstankes gotiske tomhed virkelig sat i relief.
Formentlig tror Lone Nørgaard selv hun er rationalist, at hendes holdninger er, om ikke ligefrem videnskabeligt, så i hvert fald stringent rationelt begrundede. I egne øjne fremsætter hun simpelt hen uigendrivelige, objektive kendsgerninger, som vi andre så beklageligvis er for uoplyste - eller måske for dumme? - til at forstå.
En blot rudimentær historisk eller idehistorisk viden burde imidlertid have fortalt hende, hvor farlig den illusion er. Hvis ikke religionshistorien og nazismen har lært os det, så burde 70'ernes universitære venstrefascisme have gjort det krystalklart, at den form for sammenblanding af videnskab og ubevidst ideologisk lidenskab, kun kan føre til totalitært tyranni.

Nogle solide pointer
Det afsløres i den måde, Lone Nørgaard bruger de biologiske argumenter på. Der er ingen tvivl om, at Niels From (Inf. den 29. jan. 99) har nogle solide pointer i sin påpegning af sammenhængen mellem y-kromosomet og testosteronet, og så visse karakteregenskaber hos mænd. Ligesom der ville være nogle pointer i at beskæftige sig med det kvindelige kønshormon østrogen. Eller rettere den østrogensuppe, som truer med at drukne os alle, hvis ikke der er en mand, som tør gå ind og styre vanviddet (Su-zanne Brøgger i Jadekatten).
Det er sådan set gamle pointer, som både Gideon Zlotnik og Eigil Nyborg har behandlet grundigt tidligere.
Men de har også behandlet dem adskilligt mere nuanceret, fordi de i modsætning til Lone Nørgaard ikke er ude i et ideologisk ærinde, og desuden ved, at fortolkningen af biologiens virkning på sjæl og karakter ikke kan reduceres til ren kausal-tænkning.
Prøv f.eks. at se, hvad der sker, når vi kører tankeeksperimentet helt ud i den logiske hamp:
Hvis Y og X-kromosomer, østrogen og testosteron virkelig er den afgørende faktor, så er hele den kønspolitiske dis-kussion, ligestillingsbestræ-belserne, og hvad Lone Nørgaard ellers foregiver at kæmpe for, fuldstændig overflødige. Vi er ofre for biologien, og at ville lave om på de deraf følgende kønsroller og karakteristika, er som at standse et IC 3-tog i topfart med de bare hænder.
Tilbage til start. Roger, over and out. Medmindre vi griber direkte ind i biologien, og ligestillingsrådet skal til at fungere som gen- og hormonpoliti. Jeg kan lige se Ingrid Rasmussen og konsorter sidde og bedømme fostervandsprøver: "Åh, nej! Her har vi en kommende Frank Dahlgaard! Vi må vist hellere svække Y-kromosomet og øge østrogendosen!". For slet ikke at snakke om, hvad de ville gøre ved sådan en som mig.
Hyggelig tanke, men den eneste logiske konsekvens, ikke.

Kvinderne kan lukrere
Heldigvis er både biologien og psykologien mere kompliceret. Nok har hormonbalancen en vis indflydelse på mænds muligheder for at kue kvinder, sådan rent fysisk. Men testosteronet giver også mændene en teknologisk handlekraft, som kvinderne lukrerer på. Netop lukrerer!
Desuden ved alle mænd jo godt - selv om de nødigt indrømmer det - at kvinderne i stedet har udviklet særdeles raffinerede, østrogenbaserede psykologiske strategier, som de så bruger til at kue mændene med.
Hvis vi overhovedet skal videre, vil det nok være mere frugtbart at erkende dialektikken mellem biologi og psykologi. Og så stille begge køn til ansvar for den måde, de forvalter dialektikken på.
Den strategi har en af feminismens pionerer, Dahlerup-østrogensuppens moder, Elin Appel forsøgt sig meget smukt og tankevækkende med i sin bog Kvindens genmæle, hvor hun f.eks. om abort skriver:
"Sammenblandingen af mor og barn er et gennemført roderi".
Moderen siges at være i f.eks. syvende måned, vel er hun ej, det er barnet. Hun selv går f.eks. i sit syvogtyvende år.
"Hun er syv måneder henne". Nej, det er igen barnet, der er syv måneder gammelt. Barnet har en alder, og den skal minsandten ikke tillægges os. "Hun får barnet", fra hvem? Storken? Vorherre? Faderen? Nej, hun arbejder for barnet i trekvart år og det ganske alene. Hun får ingenting forærende.
Dette barn er et eget liv, det synes vi at være enige om, og dog er abortloven baseret på, at fosteret er en del af kvindens krop.

Sprogets udvikling
Sproget viser en udvikling i dette århundrede, som vi ikke kan være bekendt, og som er et kønskamptegn.
Det hed oprindelig fosterfordrivelse, og rummede altså erkendelsen af, at fosteret var et selvstændigt liv.
Senere kaldtes det svangerskabsafbrydelse, det var altså kun en tilstand i kvindens krop, der standsedes.
Siden blev det til abort, der betyder (forhindring) fra at opstå, og derved underkender vi, at liv er opstået, og frasorterer simpelt hen begyndelsen.
Det er samme brutaliserende udvikling, der sker hver gang mennesker vil tiltage sig ret til at slå ihjel. Det kan vi ikke, før vi har bildt os ind, at fjenden ikke er et menneske som os selv... Vi må bilde os ind, at det (fosteret) ikke er et menneskeliv, for at vi kan dræbe det.
En sjælden gang er det faktisk værd at høre efter, hvad mor siger!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her