Læsetid: 3 min.

Børn som våben i forældrestrid

10. februar 1999

Barnet har en naturlig loyalitet og tillid til forældremyndighedsindehaveren, der kan bruge det som redskab i en konflikt med den anden forælder

BØRN
Den mest effektive måde at sabotere en weekendfars samværsret på er givetvis
at forældremyndighedsindehaveren sætter barnet op mod ham, og derefter lader det udtale sig i statsamtet, hvor det kan bede om at få samværsretten ophævet, hvis det er fyldt 12 år.
Barnet har en naturlig loyalitet og tillid til forældremyndighedsindehaveren, der kan bruge det som redskab i en konflikt med den anden forælder.
Barnet vil næste altid får 'sin vilje' i statsamtet i disse sager, og står derefter tilbage med 'ansvaret' for at det ikke have kendt sin far i en årrække.
Fejlen består i, at statsamterne ikke undersøger baggrunden for barnets udtalelser, men accepterer dem umiddelbart, og i visse tilfælde kræver man desuden barnet underskrift på sin udtalelse i form af en slags børneerklæring.

Børneunderskrifter
Denne erklæring, som sagsbehandleren nedskriver og barnet underskriver, har det primære formål at give sagsbehandleren sikkerhed for, at afgørelsen ikke senere kan kritiseres, da en børneunderskrift er et juridisk stærkt moment i sagen.
Kopier af udtalelsen fra barnet sendes til begge forældre, for at de kan blive orienterede om, at den samværsberettigede ikke længere må se sit barn.
Det betyder, at barnet nu direkte er inddraget som 'ansvarlig aktør' i en sag, det hverken har bedt om eller reelt har nogen indflydelse på, da det er i et afhængighedsforhold til forældremyndighedsindehaveren.
Det ulykkelige er, at der er for lidt interesse for barnets objektive behov i disse sager.
Hvis der havde været tale om en voksen person, havde sagen stillet sig anderledes. For ingen myndighed ville have krævet, at en ansat person i et firma skulle udtale sig om sit forhold til direktøren og dennes ægtefælle, når de begge efter samtalen fik referat af samtalen eventuelt med den ansattes underskrift. Den ansattes fagforening ville straks reagere skarpt. For den ansatte er jo i et afhængighedsforhold til direktøren. Barnet er også i et afhængighedsforhold til forældremyndighedsindehaveren, men har ingen fagforening.

Børn søger aldrig
I dette nummer af Foreningen Fars medlemsblad, Samvær & Forældreansvar, har jeg lavet et interview med en amtsfuldmægtig i Århus Statsamt. Han fortalte, at det aldrig er barnet, der ansøger om ophævelsen af samværsretten med faderen. Det er den forælder, barnet bor hos, der ønsker samtalen mellem barnet og statsamtet. Forældrene modtager altid referat af samtalens indhold til orientering. Det er faktisk noget vi skal, understreger amtsfuldmægtigen.
Barnets ret til at udtale sig er tilsyneladende blevet en ret for forældrene, især indehaveren af forældremyndigheden. Men de behov der forsøges varetaget er ikke nødvendigvis barnets behov.
Når barnet 'kræver' samværsretten ophævet, kan det skyldes, at det har fået påført et fjendebillede fra moderen af faderen, som i en sag, hvor barnet opsøgte faderen på gaden for at skælde ham ud over, at han ikke kunne lide det.
Faderen svarede, at han naturligvis elskede barnet højt, men han kunne ikke annullere fjendebilledet ved blot at sige, som han gjorde. Barnet troede ham ikke, fordi det stolede mest på moderen. Desuden sker der det psykologiske hos barnet, at alle faderens handlinger opleves med den antagelse, at de er fjendtlige. Der dannes en ond cirkel, barnet ikke kan komme ud af ved egen hjælp.
I en verserende sag opstod der en uventet situation omkring barnets udtalelse i statsamtet. Barnet var sendt til statsamtet af sin mor for at fortælle, at det ikke mere ville se sin far. Men statsamtets psykolog fandt frem til, at barnet havde svært ved at undsige sig far. Underforstået at barnet var ked af at skulle afvise sin far. Men da det formelt set lykkedes for barnet at 'forlange samværsretten ophævet' blev den ophævet.
Denne sag er nu i Civilretsdirektoratet, hvor faderen forlanger, at sagen undersøges grundigere, og at barnets objektive behov inddrages.
Det bør være et generelt princip, at barnet har ret til en barndom, hvor det ikke bruges som redskab i en strid mellem forældrene.
Derfor bør der stilles strengere krav til forældrene om bl.a. samarbejdsvilje, når forældremyndigheden tildeles. Og der bør være mere interesse for den situation, barnet er kommet i.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu