Læsetid: 3 min.

Med danske stemmer af...

5. februar 1999

Tyskerne gider ikke læse undertekster. Og det gider danskerne heller ikke, selvom de hævder det, skrev tysklandskorrespondenten til mig Det måtte jeg faktisk tænke over

SYNKRONISERING
Vi kender alle til den indre latter vi fyldes med, når vi undervejs i vores tv-zapperi kommer omkring de tyske tv-kanaler og vi ser John Wayne der med truende pistol og et grumt ansigtsudtryk siger Hände hoch, eller en særdeles indsmigrende Marylin Monroe der med ur-vampens dampende sensualitet siger Ich liebe dich.
'Stakkels tyskere', tænker vi, mens vi er helt enige om, hvor komisk det lyder, og hvor rædselsfuldt det ser ud. Og så skynder vi os, at zappe videre til enten en nordisk tv-kanal, hvor vi kan forstå hvad der bliver sagt - eller, hvis vi er så 'dygtige', over til en spillefilm på BBC, så vi med slet skjult stolthed erfarer, 'at vi da sagtens kan undvære undertekster'.

Jeg har indtil for ganske nylig syntes at synkronisering af spillefilm var Djævlens værk. Fordummende, nedvurderende i forhold til sit publikum, og herudover, at man trampede ind over den oprindelige skuespillers værk med kæmpestore, mudderbefængte støvler. Jeg havde ingen respekt for slige sager.
Næh, hvis man ville se en udenlandsk film, måtte man affinde sig med teksterne med mindre man altså var så velbevandret i fremmede sprog at man kunne nøjes med at hører dialogen. Jeg foragtede følgelig ikke bare tyskerne, men for at være konsekvent også alle de andre med samme svaghed - spaniolerne, franskmændene, italienerne... Når vi i lille Danmark kunne klare os med undertekster - og i øvrigt frydes over de fremmedartede sprog - så måtte vores udenlandske venner også 'nøjes' med det.
Min holdning var helt legitim, følte jeg, så meget mere som det faktisk er eksklu-
sionsgrund hos Dansk Skuespillerforbund at 'vade ind over' en anden skuespillers kunstneriske værk og præ-station ved at eftersynkronisere ham eller hende. Det er ganske enkelt forbudt. Selvfølgelig findes der undtagelser: Udenlandske film specielt rettet mod børn og unge, tegnefilm og - danske film.
Det er nemlig ikke altid sådan at man hører den skuespiller man tror man hører. I den nyeste Olsen Bande film lægger Kurt Ravn f.eks. faktisk stemme til Tommy Kenter i rollen som Poul Bundgaard... Er De forvirret?
I dette tilfælde - altså dansk tale synkroniseret med dansk - er det tilladt, og det kan gøres så godt, at ingen kan høre det. Sværere bliver det straks fra f.eks. tysk til dansk eller omvendt.

Men som sagt har jeg ændret holdning til fænomenet eftersynkronisering. Det skete såmænd på grund af en artikel af Informations Berlin-korrespondent Torsten Weper i 'den mindst ringe' midt i januar.
Torsten Weper refererede fra den tyske premiere på Thomas Vinterbergs film Festen, og da han havde nævnt citater fra den ene rosende anmeldelse efter den anden fra den tyske presse, slutter han af med:
"På et enkelt punkt er den tyske udgave (red: synkroniserede) af Festen faktisk bedre end den danske; Toastmasteren Helmuth med de angiveligt tyske aner er af de professionelle oversættere blevet hjulpet af med de syntaktiske vanskeligheder, som skæmmer den danske udgave".
Ophidset - og vred blev jeg! Mest fordi der nu snart har været sagt og skrevet så meget om Helmuths tyske sprogfejl, men også fordi det er mig der spiller ham.
Fluks skrev jeg et brev til Torsten Weper, han svarede mig... og manden har ret. Torsten Weper skriver, at han som dansker principielt er enig i min afsky overfor synkroniseringer, men at man må til at betragte kendsgerningerne:
Hvis Festen ikke havde fået tyske stemmer, var filmen aldrig blevet en succes i Tyskland. "Tyskerne gider ikke læse undertekster - Og det gider danskerne heller ikke, selvom de hævder det. Hvis de gjorde, ville også film fra ikke-engelsktalende lande have en chance".

Jeg overgiver mig. Det brede publikum får - netop af denne grund - alt for få kvalitetsfilm fra ikke-engelsktalende at se i tv og biografer i Danmark. De findes, hvis man ser godt efter! På DR2 eller i mindre biografer (især i København) med et mere substantielt repertoire, men ikke i primetime på de landsdækkende kanaler - eller i de store biografsale rundt om i landet.
Jeg forsøger i fremtiden at lægge min forfængelighed på hylden - og stiller således gerne op når der i fremtiden skal lægges danske stemmer til Bradd Pitt eller Robin Williams.
Jeg skal afslutningsvis fortælle, at jeg forleden dag så et klip fra den italienske synkronisering af Festen. Det var virkelig gennemarbejdet og elegant gjort.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu