Læsetid: 4 min.

Kunstneren, forskeren og sygeplejersken

Debat
25. februar 1999

'Kunstneren' og 'forskeren' er symboler for det selvstændige, uansvarlige menneske, mens rollen som 'sygeplejerske' er blevet umoderne

SELVMORDERISK
For de fleste af os gælder det gamle princip: noget for noget. Hvis en møbelsnedker vil sælge møbler, må han lave nogle møbler, som kunderne ønsker. Hvis en arbejdsløs ønsker understøttelse, må han stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jeg ønsker penge, må jeg levere noget, som samfundet (dvs. forbrugerne eller vælgerne via politikerne) føler behov for.
En modsætning til 'noget for noget' udgør de to roller, kunstneren og forskeren. Det er det moderne samfunds uansvarlighedsroller. Kunstneren og forskeren skal lave lige præcis det, der passser ham. Og samfundet skal forsørge ham, men må ikke stille krav til ham. Hvis politikerne stiller bestemte krav til forskningen, stejler forskerne og deres talsmænd.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis politikerne begyndte at stille krav til kunstnerne. Jeg hører allerede de forargede protestråb: "Totalitære tilstande". Men i en tid, hvor demokratisering og offentlighed invaderer flere og flere områder, er det svært at se det totalitære i at lade demokratiseringen omfatte forskning og kunst.

Kunstneren og forskeren er de to arketypiske roller i vores samfunds rollerepertoire. De symboliserer autonomien, det selvstændige og selvberoende. Filosoffen Kant definerede for 200 år siden det moderne individ som autonomt. Det moderne individ skulle ikke være underlagt tradition og kollektive normer, men netop være autonomt, selv sætte sine værdier. Kunstneren og forskeren skulle ikke underlægges krav fra kirke eller samfund. Forskeren og kunstneren er de særligt rene legemliggørelser af denne autonomi. Men principielt skal alle mennesker være autonome.

Mange, f. eks. den store danske filosof K.E. Løgstrup, har kritiseret Kants autonomibegreb og hævdet, at vel har vi alle hver for sig ansvaret for os selv. Men det gør os ikke autonome. Den etiske fordring bygger på, at det er min vurdering af min næstes behov, der er afgørende. Derfor står jeg konstant i fare for at udøve overgreb mod min næste. Men denne fare er ikke et argument mod den etiske fordring. Det viser blot problemerne og paradokset i den. En total accept af det autonome individ ville umuliggøre etik i Løgstrups forstand. Etik ville da være reduceret til at gøre netop det, min næste beder mig om.
I praksis har autonomien for de fleste mennesker været begrænset. Derfor var det begrænset, hvor mange ulykker et par autonome forskere og kunstnere kunne udrette. Samfundet bestod alligevel, fordi de fleste accepterede krav fra og hensyn til de andre.
I dag er det derimod tydeligt, at forskeren og kunstneren er blevet de egentlige idoler i samfundet. Alle andre roller ses efterhånden i billede af forskeren eller kunstneren. I dag er autonomibegrebet en selvfølgelighed i politisk filosofi og sociologi. Det er på tide at fortsætte Løgstrup og sætte spørgsmålstegn ved autonomi-idealet.

Der er to sæt problemer i autonomi-idealet, som det er udtrykt i forsker- og kunstnerrollen. For det første giver det en uheldig udvikling af kunst og forskning, hvor kunstneren og forskeren ikke tænker nok på samfundets og medmenneskenes behov. Ganske vist stilles der store krav til forskere og kunstnere. Det er dog ikke samfundets krav, men krav, der udelukkende stilles af den snævre kreds af fagfæller. Der megen god kunst og forskning. Men der er skræmmende mange eksempler på destruktiv kunst og forskning.
For det andet - og det er det afgørende - siver de to rollers idealer ned i samfundet og gennemtrænger også roller, der tidligere lå meget langt fra forskeren. Jeg bruger her eksemplet sygeplejersken.
Ofte taler man om flaskehalsproblemer - der mangler kvalificerede ansøgere til en række jobs. Og man taler om, at der i fremtiden ikke vil være nok mennesker til at passe syge og gamle. Et aspekt af problemet, som sjældent diskuteres, handler om, at vi yderligere indskrænker dette lille antal.
Sygeplejersken er arketypisk for et alternativ til kunstneren og forskeren. Sygeplejersken er den, der realiserer sig selv ved at være noget for de syge. Florence
Nightingale er let at satirisere over, hvilket da også er sket talrige gange i løbet af moderniseringen og kvindefrigørelsen. Ikke blot er sygeplejersken latterlig. Hun er også kvindeundertrykkelse. Ja hun er den legemliggjorte kvindeundertrykkelse.

Den sidste fase i afskaffelsen af sygeplejersken er sygeplejersken som forsker. Der har ofte været problemer med at skaffe sygeplejersker nok. Derfor har man søgt at gøre sygeplejerskerollen mere attraktiv ved f. eks. at indlægge forskning. Hvis en kvinde vil 'finde sig i' at være sygeplejerske en periode, vil hun blive 'belønnet' bagefter ved at få lov til at forske.
Dette er ment som et forsøg på at skaffe flere sygeplejersker. Men det er reelt et kraftigt bidrag til afskaffelse af sygeplejersken. Det er at bekræfte en syg tidsånd i, at narcissistisk selvrealisering er meget bedre end social selvrealisering. Det er at bidrage til ophøjelsen af forskeren og kunstneren som de eneste værdige jobs. Det er at afskaffe samfundet og ødelægge nødvendige jobs til fordel for overflødige.
I øvrigt vil jeg anbefale min medkommentator Lone Nørgaards opsats om ikke-karrierekvinderne og deres forsvindende kvalifikationer (16. feb 99). Lone Nørgaard skriver om husmoderens kvalifikationer, der i dag stort set er forsvundet. De ødelæggende slogans er: Det er dødssygt at passe børn. Det er fornemt at forske. Det skal bemærkes, at Lone Nørgaard lige så meget skyder på mændene som på feminismen.

Forskning og kunst er væsentlige og spændende fænomener. Men det er selvmorderisk at lade samfundet udvikle sig med de nuværende autonome forsker- og kunstnerroller som ideal. Snarere burde forskning og kunst indgå på mere ydmyg vis i ethvert job, som i øvrigt bestod af andre og væsentligere egenskaber og kapaciteter. Som f.eks. sygeplejersken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her