Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

25. februar 1999

Liberaliseret miljøhensyn
14. FEB. - Liberaliseringen af el-markedet på Europæisk plan har reelt sat miljøhensynet under pres. Strøm vil jo altid kunne laves billigere, når man ikke tager hensyn til røgrensning, og man kan vel ikke forlange at andre lande, som ligger ude over dansk demokratisk kontrol, skal opfylde danske betingelser mht. miljøet. Resultatet kan meget vel være import af Polsk produceret strøm fra brunkulsværker. Desuden vil CO2 neutrale, men miljøbelastende, a-kraftværker kunne udkonkurrere vores miljøvenligere værker.
Og hvis aktiemajoriteten i de nystartede el-virksomheder opkøbes af udlandske selskaber, kan el-værkerne godt (reelt) køres udenom myndighedernes kontrol (ligesom Barcebæk). Problemet kan meget vel vise sig at blive liberaliseringen.
Hvad med brint, som brændstof? Det skulle være mantraet for en forureningsfri økologisk fremtid!

Michael Unna
Bjødstrup Mose 28
8270 Højbjerg J

Gråd eller klapsalver
Det er befordrende for kunstdebatten, at forskellige synspunkter bliver luftet i spalterne, nu også Anders Werdelin, der den 24. februar kritiserer min nyhedsanalyse af Det kgl. Danske Kunst-akademis Billedkunstskoler (Inf. 20. feb. 99). Den evalueringsrapport, som min analyse hviler på, er en uvildig rapport, udarbejdet af Center for kvalitetsudvikling og evaluering af de videregående uddannelser. Rapporten forelå april 1998 og er fremkommet på opdrag af Kulturministeren. Den konkluderer som nævnt, at Kunstakademiet er endog meget velfungerende.
Selvfølgelig skal man ikke være ukritisk, og jeg fremfører da også i min nyheds-analyse, at man bør sikre en større spredning i lærerkorpset - både hvad angår køn, alder og æstetiske præferencer "for at tilgodese mangfoldigheden i dansk kunst".
At eleverne "ikke konfronteres med det sjælelige fænomen, der kaldes iagttagelse", som Anders Werdelin fremfører, er resultat af en stigende intellektualisering af kunstuddannelsen, som man enten kan begræde eller beklage.

Lisbeth Bonde
kunstanmelder

Russisk roulette eller amerikansk lotteri
21. FEB. - Til Susanne Arends harceleren over pladsen til meningsforskelle i SF (Inf. 18.2), er der bare at sige:
Stem på Svend Auken og træk Mogens Lykketoft. Stem på venstresocialisten Jette Gottlieb og træk DKP'eren Frank Aaen. Stem på den konservative Brian Mikkelsen, og en uge efter har hans partiledelse sendt ham ud af Folketinget igen, og erstattet ham med en Frank Dalgaard wannabe.
Det eneste parti i Danmark, som ikke har plads til meningsforskelle, er Dansk Folkeparti. Her smider partiledelsen, i ægte SUKP stil, en hver ud som afviger en kvart millimeter fra partilinien.
Hvis det er et sådant parti Susanne Arends ønsker, kan hun passende skifte det farlige russiske roulette ud med et ufarligt amerikansk lotteri, hvor man kan spille om Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup, og på forhånd vide, at man taber. Så kan vi andre deltage i en levende demokratisk debat.

Kasper Bjering Jensen
Lundebjerggårdsvej 186
2740 Skovlunde

Kurdisk nationalisme og Danmark
21. FEB. - Hvad har EU med Öcalan at gøre? Det er indenrigspolitik i lille Danmark! Professor Østergårds kommentar i Information er det foreløbige højdepunkt i den hulter til bulter debat og kommentering, som kurderes politiske demonstrationer i de vesteuropæiske byer har affødt.
Det kan ikke kun være i min historie- og virkelighedsopfattelse, det er hartad uforståeligt, hvordan man kan promenere sine synspunkter på og viden om det kurdiske folks politiske og kulturelle kamp, i den nordlige del af mellemøsten, uden at få øje på NATO. Tyrkiet er medlem af pagten, hvis formål er at forsvare friheden og demokratiet. I årtier har Nordamerika og de fleste vest- samt sydeuropæiske stater samarbejdet militærpolitisk med Tyrkiet.
Denne historiske kendsgerning er ikke blevet nævnt med et ord i den danske offentlige debat. Men det involverer ikke desto trods Danmark i den åbne væbnede konflikt som har stået på i 15 år i den tyrkiske del af Kurdistan. Det handler ikke om dansk indenrigspolitik, NATO anbelanger dansk udenrigspolitik.
Østergård kan heller ikke få øje på NATO. Han serverer en rapsodisk kommentar. Problemerne med at realisere EU-projektet i en endelig politisk og økonomisk union, folkerettens principper og en tendentiøs amputeret gengivelse af den moderne tyrkiske stats historie, bliver i
Jean Monnet-professor Øst-ergårds kommentar til endnu en historie; om hvordan den "europæiske nationalitetstænkning" står i vejen for en alt omfattende universalistisk europæisk (global?) statsdannelse. Hvor den af nationsfiktionen frigjorte befolkning kan udfolde sig i en oplyst religiøs, kulturel, politisk og økonomisk aktivitet. Beskyttet og betrygget af den europæiske stat mod uden- og indenvælts trusler.
Men hvad disse fantasmer har med det kurdiske folks historiske problemer at gøre er ikke nemt at få øje på. Er det tyrkisk eller kurdisk na-tionalitetstænkning der forhindrer Kemal Atatürks sekulært universalistiske statsdrøm? Var det også det der gjorde, at 100.000-vis af armeniere blev slagtet i det østlige Anatolien som et led i skabelsen af den moderne tyrkiske stat? Var det tyrkerne eller armenerne der fejlagtigt og skæbnesvangert omtåget, insisterede på at de var en nation?
Skal kurdere blot opgive deres sprog, kultur og forsøg på politisk repræsentation for at kunne komme til at leve et rigt og lykkeligt liv?

Carsten Heyn-Johnsen
Skelhuset
Svanfolkvejen 26
9293 Kongerslev

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu