Læsetid: 5 min.

Læserdebat

Debat
20. februar 1999

Fast food-generationen

12. FEB. - Aldrig har en enkelt gruppe adskilt sig så meget fra tidligere unge- og voksengrupper med hensyn til personligt forbrug som dagens børn/unge fra 9-19 år. Unge får i dag flere lommepenge fra forældrene end tidligere og arbejder mere i fritiden for at supplere lommepengene, end andre under uddannelse før har gjort.
Et andet særkende for samme gruppe er, at den ikke dyrker sport eller bevæger sig i samme grad som tidligere generationer siden krigen har gjort.
Hvad bruger de pengene til, hvorfor er det blevet sådan eller er der en årsag?
En nylig undersøgelse har oplyst, at det især er storforbrug af slik, læskedrikke, tøj, elektroniske spil og computere, der bruges penge på.
Hvis man skal forsøge at finde årsager, har vi her med de første ungdomsårgange at gøre, som så at sige er blevet bombarderet med tv-reklamer fra vuggen og hidtil har reklamerne, trods branchens udsagn om det modsatte, i høj grad henvendt sig til børn og unge (især med slik, læskedrikke og forbrugsvarer), og prøv ikke at benægte salgseffekten det beviser salgsstatistikkerne. Et andet kendetegn er den nye trend med 'rigtige ønskebørn'. Aldrig tidligere har forældregenerationen været så pylret om børnene, de har i den grad fokuseret på at børnene med hensyn til pasning, skolegang og uddannelse nok er den mest egocentriske og mindst solidariske i dette århundrede. Jeg er allerede bekymret for denne generations villighed til at 'deltage i samfundsbyrderne' når den engang skal indgå i skaffedyrenes samfundsgruppe og være ledere i samfundet.
Med hensyn til den vigende interesse for aktive gøremål kan også blive et samfundsproblem når denne stillesiddende, slik- og fast-food- generation bliver ældre.

Bent Brogaard
Provstevænget 5,
8464 Galten

Klamt

16. feb. - Det har været en klam oplevelse at se Informations netop afsluttede reklamekampagne. Jeg forbinder Information med seriøs formidling, men her knækkede filmen.
Sammenstillingen af de to kyssende kvinder og af manden med erektion var stærkt diskriminerende for homoseksuelle. Under foregivende af også at beskæftige sig med homopolitisk stof gik seriøsiteten fløjten med den belurende mand, der betragtede kvinderne. Han var fotograferet med siden til, så hans erektion og interesse for kvinderne kom frem.
Information burde have holdt sig for god til at anvende en reklame, der cementerer den fordom, at homoseksuelle kvinder ikke findes i virkeligheden, men kun som heteroseksuelle mænds seksuelle fantasi og i den naturligvis højst som biseksuelle.

Ingrid Marten Monsen
Erantisvej 5
4700 Næstved

Næstekærlighed ?

15. FEB. - Ifølge Information den 11. februar truer biskop Lise-Lotte Rebel sognepræsten i Lyngby, ikke med bål og brand, men med afskedigelse, såfremt han ikke holder op med at skjule afviste asylansøgere, som de danske myndigheder vil sende tilbage til lande, hvor de går ind til en uvis skæbne.
Jeg må sige, at oplysningen chokerer mig.
Her gik jeg og troede, at en af biskoppens opgaver var at påse, at folkekirkens præster opførte sig i overensstemmelse med kristendommens budskaber - også kærlighedsbudskabet, men der er åbenbart noget, jeg har misforstået. Måske er der også i Det Nye Testamente passager, som jeg ganske har misforstået.
På den anden side må jeg indrømme, at biskoppens udtalelse har kastet lys over nogle ting, som tidligere, har været uforståelige for mig.
Nu forstår jeg således den tavshed, biskoppen og de fleste af hendes kolleger udviste, da Folketinget diskuterede og vedtog en umenneskelig udlændingelov.
Nu forstår jeg, hvorfor der aldrig har lydt protester fra landets biskopper, når myndighederne har tvangsudsendt afviste asylansøgere, selv om nogle af disse tvangsudsendelser er sket på trods af internationale flygtningeorganisationers advarsler.
Jeg venter nu spændt på, om landets øvrige biskopper tier og samtykker eller om der skulle være en enkelt eller to, der har en anden opfattelse af næstekærlighed og som tør sige det.

Helge Bønløkke,
Degnevangen 17,
7700 Thisted

Anmeldere uden fagkundskab

16. FEB. - Information har tilsyneladende fundet sin helt egen løsning på dagbladskritikkens autoritetskrise. I stigende omfang anmeldes bøger af folk, der gladelig erklærer deres ukendskab til bogens emne.
Det foreløbig grelleste eksempel er Michael Halskov Christesens anmeldelse af Niels Peter Juel Larsens seneste roman om besættelsestiden (12/2). Med blank naivitet stoler han på bogens historiske oplysninger og glæder sig over, at man "får en masse at vide" om besættelsen. "Jeg vidste f.eks. ikke, at Hitler muligvis havde jødisk ophav." Det vidste jeg heller ikke, men jeg ved, at det er en ældgammel traver, som aldrig har kunnet bevises. Men vor anmelder kan også få for meget af det gode, som når hele to kapitler omhandler "en enkelt gestapomand, Werner Best".
Information skulle hellere satse på fagkyndige anmeldere frem for atter engang at hælde nogle millioner i reklamebranchens store kloak.
Man har åbenbart glemt, hvor lidt der kom ud af millionkampagnen for nogle år siden (den med busreklamer og små flag til bladhandlerne). Informations potentielle læsere tegner ikke abonnement ved at se en dumsmart plakat, men ved anbefaling og selvsyn at overbevises om avisens kvalitet.

Hans Vammen,
Østerbrogade 56 C,
2100 Kbh. Ø.

PKK som topscorer

17. FEB. - I en artikel på forsiden af Information den 17. februar, får vi serveret en tese om PKK, der nok kunne have tålt lidt grundigere kildearbejde.
Den handler om krigens ofre siden 1984, hvor Information beretter, at "...Öcalan kan som leder stilles til ansvar for de 29.000 liv, som hans Kurdiske Arbejderparti (PKK) menes at have på samvittigheden efter knap 15 års terrorkrig i Tyrkiets sydøstlige provinser."
At Öcalan skulle være ansvarlig for 29.000 menneskers død er ikke en usædvanlig påstand i pressen. Den optræder f.eks. i ca. tre fjerdedele af de måske 45 telegrammer fra Ritzaus Bureau om Öcalan, som bureauet har produceret siden midten af november.
Men hvor kommer påstanden så oprindeligt fra?
Den kommer først og fremmest fra en pressekonference den 16.november, hvor den tyrkiske premierminister Mesut Yilmaz udtalte, at "...denne morder er ansvarlig for drab på 30.000 mennesker." Den konklusion kommer Yilmaz ganske enkelt til ved at henvise til de officielle tabstal for konflikten siden 1984. De officielle tal viser f.eks. at omkring 3.000 soldater og omkring 21.000 PKK-guerillaer er blevet dræbt. Sammen med de civile tab når vi op omkring de 30.000.
Der er nuancer, men de fleste statistikker har PKK's tab som absolut topscorer.
Derfor må Yilmaz' udtalelser regnes for et propagandatrick, som skal lægge hele ansvaret for krigens udvikling på PKK, og dække over de mange mord på civile, som det tyrkiske regime er ansvarlig for. Fri os for det!

Kenneth Haar
Enhedslisten
Christiansborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her