Læsetid: 5 min.

Læserdebat

17. februar 1999

Virkeligheden og journalistikken

6. FEB. - Hvorfor oplever man så ofte, at hvis der står noget i avisen, man har personligt kendskab til, så ligger det for det meste meget langt fra det man selv oplever som virkeligheden?
Som nu fredag den 5. februar hvor jeg sammen med 1.000 andre mennesker var til konference med Bill Gates, IT-chef og verdens rigeste mand. Det var journalist Erik Kjær Larsen fra Information også, sammen med et meget stort medieopbud.
Når jeg læser EKL's store bagsideartikel i Information den 5.-6. februar kan jeg konstatere, at det fik han og jeg tilsyneladende noget meget forskelligt ud af. Det er ikke så mærkeligt og helt OK.
Men det er lidt rystende, at EKL kan referere så faktuelt forkert på et meget centralt spørgsmål fra salen til BG om, hvad han mente om mere direkte demokrati via IT og PC'ere i alle hjemmene - hvor det kunne blive IT-nørderne, der ville styre verden. BG svarede klart, at det gik han ikke ind for, og uddybede hvorfor. Og hvis der skulle være nogen, der ikke helt fik det med i første omgang, fremhævende ordstyreren Frank Esmann netop denne holdning i sin afrunding ved at sige, "at det er interessant, netop fra en BG, at høre et forsvar for det repræsentative demokrati".
Men det bliver hos EKL til, at BG sagde, "at det ville passe ham (BG) fint, hvis nørderne, via IT og elektronisk demokrati, overtog magten i verden". Altså 100 pct. det modsatte af, hvad der blev sagt, uddybet og gentaget. Konferencen blev i sin helhed udsendt fredag aften på DR2, og der fik jeg lejlighed til at høre det igen.
Jeg ønsker mig ofte tilbage til Nils Ufers "refererende journalist".

Freddie Jørgensen
Klostervænget 53A
4000 Roskilde

Svar: Ifølge min båndede optagelse af konferencen lød et spørgsmål fra salen til Bill Gates: "How do we avoid that it would be the computer nerds that run democracy?"
Bill Gates' umiddelbare svar lød: "I wouldn't mind that", hvorpå han uddybede ved bl.a. at sige, "der er visse fordele ved repræsentativt demokrati, vi bliver nødt til at tale om, fordi vi ikke vil kunne gemme os bag kompliceret logistik, for at kunne sige, at det er den eneste måde, tingene kan gøres på."
Det svar er måske nok et forsvar for repræsentativt demokrati, men langt fra en entydig afstandtagen fra det elitære nørdvælde, spørgsmålet fra salen drejede sig om.
Erik Kjær Larsen

Sen orientering om metro

9. FEB. - En række medier har i den seneste tid berettet om, at Ørestadsselskabet ikke har nogen byggetilladelse til de underjordiske stationer til Metroen, fordi brandsikkerheden er for dårlig.
Det har udløst et større skænderi mellem overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og bygge- og teknikborgmester, Søren Pind, som foreløbig er endt med, at Metro-byggeriet ikke stoppes.
Det ville dog heller ikke være rart set i lyset af, at for hver time, arbejdet er i stå, koster det projektet i tusindvis af kroner.
Af den simple grund at bestyrelsen for Ørestadsselskabet aldrig er blevet orienteret om sagsforløbet, før her i elvte time, kan jeg ikke blande mig i det konkrete hændelsesforløb i kontakten mellem
Københavns Kommune og Ørestadsselskabet i denne sag.
Alligevel bør denne strid om de fornødne byggetilladelser til den københavnske metro under alle omstændigheder have et efterspil i Ørestadsselskabets bestyrelse.
Det kan nemlig ikke have sin rimelighed, at man som bestyrelsesmedlem ikke bliver orienteret om sådanne sager, før det er for sent.
Der må sikres en større grad af orientering til bestyrelsen, Folketinget m.fl. i sådanne sager, og mere åbenhed over for omverdenen, så projektet kan afmystificeres. I bund og grund er det jo fornuftigt at lede en stor del af den kollektive trafik i København ned under jorden i Metroen.
På den måde undgår vi nemlig støj og forurening fra de uhåndterlige HT-busser.
Desto mere ærgerligt er det, at det, som enhver dansker ved, skal være i orden, bare man skal have slået et redskabsskur op i sin have, nemlig en byggetilladelse, ikke har været på plads fra starten.

Peter Skaarup
Bestyrelsesmedlem i Ørestadsselskabet og gruppeformand for Dansk Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation,
Nørre Søgade 19, 4.th.,
1370 København K.

Selvorganisering og offentlig drift

9. FEB. - Udlicitering af offentlig busdrift er i orden, siger SF's formand Holger K. Nielsen til Information 6.-7. februar i anledning af partiets 40 års fødselsdag. Er der tale om et fejlcitat?
Udlicitering har medført, at buschaufførerne har fået strammere køreplaner, dårligere pauser, mere stress, nedlæggelse af garager med opløsning af gamle fællesskaber til følge. Samtidig indfører man permanent utryghed, fordi busruterne udliciteres med få års mellemrum.
I forbindelse med gennemførelse af HT-lovene i Folketinget lovede en stribe af ordfører højt og helligt, at der ikke skulle konkurreres på køre- hviletidsbestemmelser. Dette løfte er ikke blevet indfriet. Til bladet Chaufføren (nr. 9, 98) udtaler et medlem: "Næste gang jeg bliver solgt, vil jeg hellere være på bistanden".
Engang havde man et fint forsøg med linje 166 i HT til de ansattes og passagerernes tilfredshed. Chaufførerne organiserede selv vagtplaner m.m. Her var tale om selvorganisering i offentlig regi. Dette politiske perspektiv kan venstrefløjen forhåbentlig fortsat stå sammen om!

Søren Kolstrup (MF)
Enhedslisten
Christiansborg

Sprog er til kommunikation

9. FEB. - I kronikken Etsprogethedens svøbe (9. febr. 99) skriver Fadime Turan og Jens Normann Jørgensen: "Kun sure gamle mænd af alle køn og aldre måler tosprogedes sprog med de etsprogedes..."
Det er absolut en rigdom, at være flersproget - men også et handicap, hvis man bruger det på en dum måde. Og det er præcis det, jeg mener, I gør jer til talsmænd for.
Jeg er selv vokset op i spansktalende Uruguay og Chile, hvor jeg gik i engelske skoler, flyttede så til Tyskland og kom til Danmark som 12-årig med både tysk, engelsk og spansk i rygsækken.
Dansk havde vi hele tiden talt hjemme med far og mor og i ferierne med vores danske familie, så jeg beherskede fire talesprog. Der var rig lejlighed til at udnytte muligheden af at kunne holde andre udenfor ved at tale 'røversprog' og det benyttede min søster og jeg os selvfølgelig af.
Vi kunne til enhver tid offentligt bagtale de tilstedeværende og føle en dejlig samhørighed ved at slå over i spansk eller schwäbisch, som ikke en gang vores forældre forstod.
Det er den fristelse, jeres artikel bærer præg af. I glemmer åbenbart fuldstændig, at sprog er lig med kommunikation. Sprog handler vel om at kunne formidle en tanke, et billede, en følelse til et andet menneske eller en gruppe mennesker.
Jeg kan også gøre mig meget interessant ved at jonglere med mine sprogkundskaber - men det fremmer ikke kommunikationen. Signalet er "du er ikke en af vore." Er det det, I vil? Hvis det danske sprog skal beriges af dem, der kommer med nye ord, må de gøre sig den ulejlighed at lære os dem og ikke bare bruge dem imod os.

Elisabeth Lehner
Søgaardsvænge 4
5700 Svendborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu