Læsetid: 5 min.

Hvad er leveværdigt liv?

2. februar 1999

Lone Nørgaard forsvarer abort af liv, der ikke er leveværdigt. Hvad andet går det ud på end at camouflere moralsk svigt som hensyn? Et hensyn der dræber

ABORT
I et indlæg den 27. januar under overskriften "Hvad er liv?" forsvarer Lone Nørgaard den frie abort ved at definere liv, underforstået menneskeligt liv, som "det leveværdige liv". Den forestilling sætter hun op imod abortmodstandernes tale om livets ukrænkelighed, "liv er ikke blot livsdrift," skriver hun, "liv er det vi fylder i det. Det leveværdige liv." Hun nævner så besiddelse af normale fysiske funktioner, begavelse, en atletisk krop, skønhed, musikalitet som eksempler på egenskaber der karakteriserer det gode, leveværdige liv. Alle disse egenskaber er imidlertid vuggegaver, vilkår vi får skænket, og ikke noget vi selv "fylder i" livet. Ja, og jo ikke først vuggegaver, men allerede egenskaber som også fosteret rummer i sig.
Er det at presse Lone Nørgaards udsagn for hårdt at se hendes sammenblanding af det givne og det menneskeskabte, kulturelle (det vi "fylder i" det givne) som et udslag af den almindelige tendens hos tilhængere af den frie abort til at gøre mennesket mere selvberoende, end det i virkeligheden er?
Jævnfør talen om kvindens ret til at bestemme over sin egen krop. Det står rigtignok i en kvindes magt at udrydde sit foster, men undfangelsen er hun ikke herre over, ligesom hun ikke er herre over sin sundhed, sin aldring og sin død. Grundlæggende er vi afhængige, og det er, som om den frie aborts tilhængere ikke vil være ved menneskets afhængighed.

Et barn af tidsånden
Denne mangel på realisme er et ægtefødt barn af tidsånden; men når den bliver særligt synlig i abortdebatten og dér bl.a. finder sig et så blasfemisk udtryk som i talen om selv at bestemme over sin krop, så kunne det måske hænge sammen med at et muligt korrelat til den menneskelige afhængighed, og måske det korrelat som er mest nærliggende, er en Skaber, som mennesket er ansvarlig overfor, og som det trodser forhærdet i praktiseringen af fri abort.
Har vi en Skaber, så er det Ham og ikke mennesket Der bestemmer over liv og død, og Ham der har "ret til at bestemme over" vores krop.
Men tilbage til begrebet om leveværdighed som efter Lone Nørgaards mening skal lægges til grund for overvejelser om abort. Er det begreb relevant; er ikke alt menneskeligt liv et stort og herligt under målt på det som i denne sammenhæng er alternativet, nemlig intetheden?
For nogle år siden var der en udsendelse i fjernsynet med multihandicappede. De havde alle et meget besværligt liv, og også et vanskeligt liv i den forstand at flere af dem var stærkt misdannede og umiddelbart vakte deres omgivelsers ubehag. Der var så vidt jeg husker fem-seks medvirkende multihandicappede, og de blev også spurgt, om det havde været bedre, at de ikke var blevet født? Hertil svarer én tøvende, at der havde været øjeblikke, hvor han havde ønsket det, de øvrige svarede indigneret nej. Og man kunne som seer dårligt undgå at dele indignationen, det drejede sig jo om mennesker, som sansede, følte og tænkte, længtes og håbede.

Hvad er leveværdigt liv
Selv havde jeg for mange år siden gennem en periode min gang i Vanførehjemmet på Hans Knudsens Plads i København, og jeg glemmer aldrig min overraskelse over det gode humør, jeg mødte dér. Beboerne var vanskabte og handicappede mange af dem, adskillige sad i kørestol, alligevel var der mere liv og glæde indenfor i 'hjemmet' end i de 'leveværdiges' verden udenfor.
Men så de socialt handicappede da? Har Lone Nørgaard mere ret i, at deres liv ikke er "leveværdigt"? Børnene som lever på gaden i Nairobi eller Rio de Janeiro f. eks.? De har det hårdt menneskeligt og materielt, det er sandt, og så er 'hårdt' endda ikke ordet; men de kender dog venskab og fjendskab og troskab og svig og mæthed og sult, ja og forelskelse sikkert også, og skuffelse og glæde.
Ja, hvem tør sige om ikke de får levet mere i deres korte liv end en velbjerget dansker der når både til efterløn og pension? Var de bedre tjent med at være blevet aborteret? Spørgsmålet er uhyrligt, fascistoidt!
Og Lone Nørgaards begreb om liv, der ikke er "leveværdigt", omfatter tilmed også "fostre der ikke er udstyret med handicaps." "For," sådan fortsætter hun, "hvis fosterbæreren ikke mener sig i stand til at skabe et leveværdigt liv for sit kommende barn - af en række forskellige grunde - er det bedre at det bliver aborteret."
Sådan skriver hun! Hvad skal vi sige? 95 procent af de provokerede aborter, der foretages i Danmark, skyldes hensyn til den sociale karriere i bred forstand (uddannelse, arbejde, ægteskabsmuligheder) eller økonomien (der er ikke råd til et barn/et barn mere). Og det er helt i orden efter Lone Nørgaards mening, det er nemlig, skriver hun videre "i den sammenhæng vigtigt at huske på, at et leveværdigt liv ikke handler om et år eller to med hensyn til omsorg, men de næste 18 somre, hvor mindst en person skal være villig til og i stand til, at sætte kræfter og tid og energi ind på at tilfredsstille et barns basale og skiftende behov."
Og altså: hvis ingen er villig til det, så er det undfangede liv ikke leveværdigt, og det er bedre for fosteret at blive aborteret! I sandhed: Verden er fuld af mennesker, der må være taknemmelige over, at deres mor ikke hyldede Lone Nørgaards idéer.

Camouflage
Ikke desto mindre er hendes synspunkt almindeligt blandt tilhængere af den fri abort - og hvad andet går det ud på end at camouflere moralsk svigt som hensyn? Et hensyn der dræber.
For nogen tid siden ringede en god ven af mig og fortalte at hun var blevet gravid. Hun var midt i et lovende studieforløb og havde slet ingen familie, og barnets far var i praksis ude af billedet. Skulle hun få en abort? Jeg tøvede med svaret. Det vidste jeg sandelig ikke. Og skønt jeg, selv barnløs og med et frit arbejde, udmærket ville have tid og kræfter til at stå hende bi med pasning og anden hjælp, opmuntrede jeg hende ikke ved at tilbyde min bistand. Det fordrede Gud, at jeg gjorde, det hørte jeg godt, men: Puhha nej, bleer og fodring med babymos! og alt det andet besvær som et sådant tilbud ville indebære. Desuden må jeg have ro til min eftermiddagste.
Så det er ikke, fordi jeg har noget at lade nogen høre, og mindst af alle de kvinder der er stedt i en problematisk graviditet.
Intet menneskeligt liv er uværdigt til at leve; alt menneskeliv er et herligt under målt på intethedens alternativ. Sagen er, at vi alle vil os selv. Vores forskellige karrierer og vores velstand og vores bekvemmelighed. Af samme grund må vi se i øjnene, at der altid vil blive foretaget aborter, på den ene eller den anden måde. Og er det så ikke bedst at de foretages under betryggende forhold?
Det er på det grundlag diskussionen om den fri abort skal føres. Den må begynde med en syndsbekendelse, ellers bliver den falsk fra grunden af, og ingenting bliver kaldt ved rette navn.
Leveværdigt liv?! Sikke noget ugudeligt, fascistoidt sludder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu