Kronik

Når indsatte begår selvmord

Debat
23. februar 1999

Vi har et særligt ansvar for mennesker i samfundets varetægt - også når de ikke kan holde livet ud

Indsatte i danske fængsler og arresthuse er stadig én af de persongrupper i Danmark, som vi forskningsmæssigt ved meget lidt om, når det gælder selvmordsadfærd - dette til trods for en handlingsplan fra sidste år, som omtales i dagens Apropos.
Bortset fra enkelte kvantitative opgørelser over selvmord i danske fængsler er viden om selvmordsadfærd og især forebyggelse af selvmordsadfærd blandt nuværende og tidligere danske indsatte meget sparsom. Også set i forhold til de lande, som vi normalt plejer at sammenligne os med, er forholdene omkring selvmordsadfærd blandt indsatte kraftigt underbelyst, nok især på grund af at området ikke hidtil har været nævneværdigt prioriteret i Danmark.
Det er således symptomatisk at Danmark ikke er repræsenteret i et europæiske samarbejde, Health in Prisons, hvor 15 lande er gået sammen i et netværk med det formål blandt andet at forbedre den forebyggende indsats i fængsler. Netværket koordineres enddog fra WHO's europæiske hovedkontor i København.
Af de nordiske lande har især Norge været foregangsland. F.eks. har den norske Kriminalomsorgen gennem de seneste år udgivet flere rapporter om selvmord i norske fængsler. Disse undersøgelser har blandt andet ligget til grund for det netop igangsatte ambitiøse forebyggende arbejde i norske fængsler under overskriften Forebyggende arbeide i Kriminalomsorgen. I Sverige har Kriminalvårdsstyrelsens Utbildningscenter i samarbejde med Kriminalomsorgens Utdanningssenter i Norge udarbejdet et udførligt program til forebyggelse af selvmordsadfærd blandt indsatte. Også i England er der udarbejdet en udførlig politik til forebyggelse af indsattes selvmordsadfærd.

En række undersøgelser i lande, vi normalt sammenligner os med, f.eks. Norge, USA, Canada og Holland, konkluderer at selvmordsraten i fængslerne er klart højere end i normalbefolkningen. Den del tyder på, at omfanget af selvmord er op til 10 gange større end i samfundet i øvrigt. I Danmark dør der årligt ca. 65.000 mennesker. Af disse dødsfald skyldes lidt under 1.000 selvmord; det vil sige at ca. 1,5 procent af alle dødsfald i Danmark skyldes selvmord. Men ser man på selvmord blandt danske indsatte er forholdet meget anderledes, idet ca. 75 procent - altså tre ud af fire - af alle dødsfald i fængsler og arresthuse skyldes selvmord.
Hverken i Danmark eller i andre lande findes der landsdækkende statistikker over selvmordsforsøg, men efterhånden er der internationalt stor enighed om, at der sker mindst 8-10 gange flere selvmordsforsøg end fuldbyrdede selvmord. Dette kan betyde, at som et minimum vil 2-3 procent af de indsatte have udført mindst et selvmordsforsøg. Også med hensyn til selvmordsforsøg viser internationale undersøgelser, at omfanget er langt større blandt indsatte end i normalbefolkningen. F.eks. viste en stor canadisk interviewundersøgelse blandt mere end 1.000 indsatte, at hver femte af mændene og hver tredje af kvinderne tidligere havde forsøgt selvmord, og risikoen for selvmordsforsøg blandt indsatte blev beregnet til at være over 11 gange højere end i normalbefolkningen. Ingen af de nordiske lande har dog endnu iværksat systematiske studier, men i det norske nationale program for selvmordsforebyggelse har man understreget forholdet således: Når det gjelder selvmordsforsøk, er det vanskelig å gi sikre tal... Det er imidlertid ikke tvivl om at det er et betydelig antall selvmordsforsøk som er alvorlig ment. Forekomsten av selvmordsforsøk er ganske sikkert betydelig.

Al frihedsberøvelse kan karakteriseres som en belastende faktor og må derfor generelt ses som en mulig risikofaktor for selvmordsadfærd, dog har undersøgelser påvist store forskelle mellem indsatte med og uden selvmordsforsøg. Blandt andet har et stort engelsk studie vist, at indsatte med selvmordsforsøg langt oftere end normalbefolkningen var karakteriseret af svære sociale handicap, vold og familiære problemer. Desuden havde de i forhold til indsatte uden selvmordsforsøg langt oftere været i kontakt med det psykiatriske system.

Hvis der til det anslåede omfang af selvmordsadfærd blandt indsatte også tilføjes selvpåførte skader, selvmordstanker og selvmordstrusler, må man formode at selvmordsproblemet blandt indsatte har et endog ganske betydeligt omfang samt betydelige samfundsmæssige og menneskelige omkostninger.
Hvert enkelt selvmord og selvmordsforsøg har altid sin egen ulykkelige og tragiske baggrund og historie med konsekvenser for familie og pårørende, for hvem hændelsen efterlader mange dybe spor og følelser som skyld, angst, skam, vrede og sorg. Hertil kommer, at de involverede professionelle, fængselspersonale og andre faggrupper tilknyttet fængslerne ligeledes i vid udstrækning berøres af de indsattes selvmordshandlinger.

Med hensyn til selvmordsforsøg og selv-påførte skader skal det nævnes, at mange af disse handlinger næppe skyldes et udtrykt ønske om at dø, men snarere er udtryk for et ønske om forandring, et råb om hjælp, flugt fra en uudholdelig situation og lignende. At døden kan ende med at blive resultatet af handlingen, er langt fra det samme som at sige, at døden er målet for handlingen. I den almindeligt anvendte WHO definition på selvmordsforsøg optræder dødsønsket da heller ikke:
En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende - eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser.
Det centrale i forståelsen af selvmordsforsøget er ønsket om forandring - i forhold til den psykisk smertefulde situation, som personen oplever at stå i. Hensigten er at finde en løsning på problemerne og er i højere grad et ønske om forandring eller pause fra den smertefulde og belastende situation, end et reelt ønske om at afslutte livet.
Populært kan man sige, at selvmordsforsøg sjældent konkret handler om døden, men snarere om ikke at kunne holde livet ud i øjeblikket. Specielt for dømte, varetægtsfængslede og indsatte er der en lang række faktorer, som kan virke forstærkende i forhold til risikoen for selvmordsadfærd, idet livet kan føles uudholdeligt og meningsløst og mestringen af de nye problemer kan opleves som håbløst, når straffens konsekvens er blevet en realitet.
Den norske kriminolog og sociolog, Yngve Hammerlin, har udarbejdet en såkaldt tabsliste, der detaljeret opremser alle de forhold, som fængslede udsættes for og som kan være medvirkende årsager til øget risiko for selvmordsadfærd.
Her nævnes blandt meget andet stigmatisering, marginalisering, isolation, passivisering, degradering samt tab af frihed, sociale kontakter, seksualitet, omsorg, selvbestemmelse, sikkerhed og arbejde.
Disse forhold er internationalt velkendte som medvirkende faktorer til selvmordsadfærd, men da indsatte under ét udsættes for det samlede pres af disse faktorer, kan en overhyppighed af selvmordsadfærd i fængsler ikke komme som nogen stor overraskelse.

Som et minimum skal fire-fem basale spørgsmål besvares, inden man kan kaste sig ud i forebyggende foranstaltninger: "Hvad er problemet og hvor stort er det? Hvem drejer det sig om? Hvorfor gør de det? Hvad kan vi stille op?". Det helt overordnede formål med spørgsmålene er i denne sammenhæng naturligvis at kunne udarbejde en så solid viden som muligt om omfanget og karakteren af selvmordsadfærd blandt indsatte og varetægtsfængslede. Det vil sige en grundig beskrivelse af hyppigheden af selvmord, selvmordsforsøg og andre
selvpåførte skader pr. år blandt indsatte - og herunder også meget gerne en beskrivelse af omfanget af selvmordsforsøg foretaget før og efter fængslingen.
Dernæst skal risikogrupper og -signaler identificeres og de mange bagvedliggende og udslagsgivende faktorer for selvmordsadfærd blandt indsatte beskrives. Først herefter vil det være hensigtsmæssigt og forsvarligt at iværksætte forebyggende tiltag, f.eks. udarbejdelse af en overordnet politik for forebyggelse af selvmordsadfærd, opkvalificering af fængselspersonale, kontinuerlig risikovurdering med mere.
Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark giver de helt overordnede rekommandationer på området. Herefter er det så, med de rette bevillinger og prioriteringer, op til de enkelte institutioner og organisationer at få omsat rekommandationerne til målrettet praksis. At de indsatte er i fængsel for at afsone en straf har ikke været til debat i denne her forbindelse. Men når mennesker i fængsel er fuldt institutionaliserede - og dermed burde nyde fuld omsorg fra det offentlige - har vi som samfund også en etisk forpligtelse til at gøre alt for at forhindre, at selvmordsadfærd ikke finder sted i fængslerne.

Gert Jessen er projektkoordinator i Center for Selvmordsforskning.

APROPOS
Forhøjet risiko
Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark kommer til at danne basis for en lang række tiltag på hele det selvmordsforebyggende område i Danmark i de kommende år, og som omtalt i medierne på det seneste har de relevante ministerier allerede sat de første midler af til en konkret opfølgning.
Handlingsplanen er fra august 1998 og det foreløbige resultat af arbejdet i et udvalg under Sundshedsstyrelsen. Men også af de senere års voksende interesse for forebyggelse af selvmordsadfærd i Danmark. Forebyggelse blandt indsatte i danske fængsler og arresthuse er blot ét af mange enkeltområder, som udvalget anbefaler opprioriteret.
Handlingsplanen konstaterer, at:
"mennesker anbragt i institution synes at have forhøjet risiko for selvmordsadfærd. Danske opgørelser tyder på, at dette er tilfældet for institutionsanbragte børn og unge. Både danske og udenlandske undersøgelser dokumenterer, at hyppigheden af selvmordsadfærd er forhøjet i fængsler og arresthuse. .. Det anbefales at personale, der arbejder med institutionsanbragte og i fængsler og arresthuse er opmærksomme på øget risiko for selvmordsadfærd."

Litteratur mm:
*Caring for the suicidal in custody. Guide to policy and procedures. HM Prison Service. UK 1997.
*Fangenes tapsliste. Yngve Hammerlin 1994.
*Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Sundhedsstyrelsen 1998. Fås ved Statens Information, tlf.: 3337 9228.
*Kriminalforsorgens statistik 1997. Justitsministeriet 1998.
*Nasjonalt program for forebygging av selvmord i Norge. Helsedirektoratets Utredningsserie, 1, 1993.
*Selvmord i norske fengsler 1988-1991. Kriminalomsorgsafdelingen 1991. Yngve Hammerlin.
*Selvskadende handlinger. Forebyggende arbeide i Kriminalomsorgen. Håndbok + Manual. KRUS, Oslo 1998.
*Synspunkter på selvmord - en debatbog. Center for Selvmordsforskning 1998. Henrik Schiødt (red.), med bidrag af Ida Koch, Mogens Lindhardt, Hanne Reintoft, Tage Voss mfl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her