Læsetid: 4 min.

NATO eller FN

Debat
23. februar 1999

SF varmer op til NATO's 50-års-topmøde i april

MILITÆRT
Før der danner sig alt for store myter om SF og militærintervention vil jeg gerne kommentere de seneste skriverier i Information om SF og FN/NATO og militær intervention. jr skriver i lederen den 15. februar, at "SF'erne hellere vil leve med folkemord end sige ja til intervention uden et klart mandat fra FN". Det handler om Kosova, så lad os lige se tilbage til dis-kussionen om intervention i Kosova i oktober 1998. Som bekendt ønskede NATO at bombe serbiske stillinger i Kosova for at tvinge serberne til at trække sig ud og afværge en humanitær katastrofe. Da både Rusland og Kina modsatte sig det, kunne der ikke blive givet mandat fra FN's sikkerhedsråd, som jo ifølge FN-pagten er de eneste, der legitimt kan gribe ind i andre landes indre anliggender.

Helt uden et FN-mandat
For SF var der to problemer med aktionen. Dels at der ikke var et FN-mandat, og dels at aktionen militært og politisk virkede alt andet end gennemtænkt. Vi var langt fra overbeviste om, at tilfældige bomber over serbiske stillinger i Kosova virkelige var det som kunne afværge en alvorligt truende humanitær katastrofe, kunne man ikke snarere frygte generel optrapning af konflikten og yderligere problemer med at sikre nødhjælpen.
Der manglede en ide om opfølgning på bombningerne og en samlet plan for, hvad Vesten ville opnå med dem. SF ønsker ikke stiltiende at se på et folkemord, hverken i Kosova eller andre steder, og hvis man f.eks. havde villet give militær støtte til konvojer med nødhjælp, så havde situationen jo været en anden. Det eneste gode argument for NATO's aktion var, at truslen om bomber kunne give Milosevic den nødvendige undskylning - internt - for at trække de serbiske styrke ud af Kosova, men det forekom os at være ren gambling.

SF var ikke alene
SF var jo ikke de eneste, der advarede mod NATO's indgriben. Her i Information skrive Karsten Fledelius i en Nyhedsanalyse bl.a., at: "Bomber mod serberne kan meget vel gå hen og få helt uønskede konsekvenser...".
Heldigvis virkede truslen, for vi tror stadig, at det havde haft uheldige konsekvenser at effektuere den. Og nu er der endelig kommet forhandlinger i gang. Når det manglende FN-mandat var et problem var det dels, fordi SF mener, at det er problematisk at underminere den eneste internationalt anerkendte retshåndhæver som findes, men derudover var der det særlige forhold, at det ikke forekommer muligt at skabe en varig fred i ex-Jugoslavien uden opbakning fra russisk side. Kina skal måske ikke kunne blokere for en fredsløsning i Kosova af helt interne kinesiske grunde, men uden russerne går det bare ikke. Det er ikke formalisme, men realpolitik. Derfor kan man da godt forestille sig en situation, hvor SF støtter en militær intervention uden et klart FN-mandat f.eks. for at afværge et folkemord, men det vil da som minimum kræve opbakning fra de relevante magter (som f.eks. Kontaktgruppen omkring ex-
Jugoslavien er udtryk for i de nuværende forhandlinger), og så vil vi gerne være overbeviste om, at den pågældende militære intervention også er den mest hensigtsmæssige, så man ikke bare kaster bomber i afmagt.

OSCE er slet ikke gearet
Det bringer mig videre til spørgsmålet om, hvorfor OSCE, der jo repræsenterer alle lande med interesser i Europa, så ikke bare kan give mandat. Det er organisa-
tionen i sin nuværende form slet ikke gearet til og det vil bare blive en parallel organisation til FN - frit svævende i luften. Derimod kan man godt forestille sig et andet OSCE, der fungerer som en regional organisation med bemyndigelse fra FN og stående til ansvar overfor FN og udstyret med en sikkerhedsrådslignende struktur, som kan få ansvaret for fred og sikkerhed i Europa - ikke ved siden af FN, men under FN. En sådan organisation kunne måske også være mere handlekraftig end FN, der ikke altid er den hurtigste organisation.
Endelig skriver Morten Jastrup i Information den 11. februar, at SF ønskede at få vedtaget af den danske regering skal arbejde for at NATO's styrker skal blive på NATO's jord, så længe de er i tjeneste for organisationen. Det er altså ikke rigtigt. Vi kan godt acceptere, at NATO's styrker anvendes - også som NATO-styrker - out of area. Der skal være et FN-mandat, men vi har faktisk været med til at sende NATO-styrker til Bosnien. Det vil vi gerne gøre igen, hvis det bliver nødvendigt, bare det er klart, hvad soldaterne skal lave, og hvem der giver opgaven. Disse ideer om OSCE og NATO er dog ikke særlig fremtrædende i debatten om NATOs nuværende og fremtidige rolle. Vi tog initiativ til en debat i Folketinget, og vi ønsker meget gerne at den debat fortsætter op til og efter NATOs 50-årstopmøde til april.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her