Kronik

Skæv forskning

Debat
18. februar 1999

Kan forskning samtidig være fri, få sponsorpenge og styres politisk? Forskningspolitikken står ved en farlig skillevej, mener oppositionen

Der investeres mere end nogensinde før i dansk forskning, fremhæves det ofte af forskningsministeren og andre. Men en væsentlig baggrund for dette er, at den ikke-statslige finansiering af forskningen i dag er nået op på langt over 33 pct. enten i form af midler givet til specifikke 'programmer', eller egentlig sponsorstøtte fra private virksomheder og fonde. I det hele taget er Danmark et af de europæiske lande, hvor ekstern finansiering af forskningen er steget mest i de sidste 10-15 år.
Til gengæld er basismidlernes andel af de samlede forskningmidler faldet, og af de statslige midler erobrer de specifikke programmer stadig mere terræn. De udgør i dag ca. 20-25 pct. af de samlede forskningsressourcer i Danmark - en mangedobling over de sidste 10-15 år.
Det rummer tre hovedproblemer:
For det første sættes den frie og ustyrede grundforskning under pres. Programmidlerne er jo netop kendetegnet ved at være rettet hen mod bestemte forskningsområder, hvorfor man vælger det projekt, som har dagens politiske bevågenhed, men ikke nødvendigvis afspejler den enkelte forskers eller det enkelte instituts søgen efter erkendelse.
For det andet indebærer tildeling af programmidler ofte krav om medfinansiering fra universiteterne. På den måde sluger programmidlerne tid og ekstra penge fra det pågældende universitet - stadig flere arbejdstimer anvendes til at jagte eksterne midler.
For det tredje medfører programmidlernes stadig større andel af forskningsmidlerne, at forskningen i langt højere grad end tidligere kan styres politisk.

Private firmaer og fonde finansierer en stadig større del af dansk forskning - syv-ti pct. af de samlede midler. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, ikke mindst inden for sundhedsvidenskab, hvor den private interesse er størst. I dag finansierer private firmaer og fonde 20-32 pct. af den samlede sundhedsvidenskabelige forskning på de sundhedsvidenskabelige fakulteter ved universiteterne i Århus, Odense og København. Med risiko for, at forskningen skævvrides, fordi de private firmaers og fondes indsatsområder får opmærksomhed og forskerkræfter, mens andre områder lades i stikken.
På eksempelvis Rigshospitalet er i dag to tredjedele af al forskning finansieret udefra. Dette indebærer, at hospitalets egen indflydelse på prioriteringen af forskningen formindskes voldsomt. Nogle sygdomme og centre får mange penge, mens andre - måske mindre prestigefyldte - mangler udstyr, mandskab og tid til forskning. Behandling prioriteres højt, mens forskning i forebyggelse kører på pumperne, oplyser Universitetsavisen i oktober 1998. Og det er vel ikke så underligt. Medicinalindustrien må nødvendigvis være mere interesseret i at finde nye behandlingsformer frem for at ofre ressourcer på forebyggelse, som kan underminere salget af medicin...

Søndag den 25. oktober sidste år afslørede TV-Avisen, at landets eneste professor i epilepsi var sponseret af et privat medicinalfirma, og at denne professor med hele sin videnskabelige autoritet varmt anbefalede firmaets produkter. Uden at disse var gennemtestet som alle andre medicinalprodukter.
Hvis de private firmaers sponsorering af forskningen fortsætter, uden at der etableres et politisk modspil, vil vi i fremtiden se langt flere eksempler på, at 'videnskabelig autoritet' spændes for private profitinteresser.
Denne udvikling aktualiserer det principielle spørgsmål: Hvordan sikrer man sig, at forskningens retning og dybde ikke bestemmes af et lukket medico-industrielt kompleks, men af åbne, demokratiske prioriteringer?
Hertil må lige bemærkes, at sponsorer ikke har nogen interesse i at bestemme og styre. De ved godt, at frihed er forudsætningen for resultater. Problemet er snarere knyttet til den indirekte tilpasning, nemlig hvilke spørgsmål, forskeren rejser, og hvilke der lades ude af betragtning. Vil f.eks. de forskere på Rigshospitalet, der har modtaget midler fra Lundbeck-fonden (indehaver af medicinalfirmaet Lundbeck og fadder til 'lykkepillen' Cipramil) mon bruge energi på at forske i mulige negative virkninger af pillen?
Problemet skærpes på baggrund af ministerens forskellige udspil, som begyndte med en ny ansættelsesbekendtgørelse: Ledelsen skulle have mere magt og ansvar, det faglige ansættelsesudvalg tilsvarende mindre. Sponsorerede stillinger skulle kunne besættes uden opslag. Pengemagten fik fastslået sine muligheder for at indplacere egne folk i professorstillinger, dog med godkendelse fra et fagligt udvalg.
I begyndelsen af november fremlagde Trøjborg et lovforslag, som skulle fremme kommercialiseringen ved at få forskerne til at udtage flere patenter.
Lovforslaget indskærper forskerne pligt til at hemmeligholde forskningsresultater og forskningsdelresultater i fire måneder, mens man undersøger om forskningsresultatet kan bruges kommercielt. Det betyder, at danske forskere får sværere ved at udveksle ideer og delresultater med andre forskere til gensidig inspiration. Ideen med fri og åben forskning udhules. Derved risikerer vi, at dansk grundforskning, som idag er på et ganske højt niveau, taber terræn.

Sidste skud på stammen i den nye forskningspolitik er indførelsen af udviklingskontrakter mellem ministerium og universitet. Af ministeriets hjemmeside fremgik en overgang, at ét blandt flere succeskriterier i de nye udviklingskontrakter kunne være evnen til at tage patenter med produktion for øje.
Udviklingen peger alt i alt i retning af øget kommercialisering og markedsgørelse af forskningen. Den fri og ustyrede forskning står for skud. Og der er behov for politiske modtræk, hvis man vil en grundforskning præget af lysten til erkendelse, mangfoldighed og kritisk refleksion - og dermed frigjort fra snævre økonomiske interesser.
Her følger fire forslag:
*Åbne opslag må være en første ufravigelig regel. Alle skal have mulighed for at orientere sig om en stilling og søge den. Selve ansættelsesproceduren bør - som i Sverige - foregå i fuld offentlighed, både med hensyn til ansøgere, vurderinger og indstillinger. Her har vi et virksomt middel mod såvel nepotisme som økonomiske interesser, og i øvrigt et middel til at overvinde den skæve køns- og aldersfordeling.
*Den sponsorerede forsker skal overalt tilkendegive sin finansieringskilde - på faglige konferencer, i det daglige virke som vejleder for unge forskere, ved udsendelse af faglige artikler og indlæg i pressen - så både fagfæller og offentlighed kan vurdere resultaterne i det rette perspektiv.
*Hvis vi ønsker en fri og ustyret grundforskning, er det bydende nødvendigt at øge basisbevillingernes andel af de samlede forskningsbevillinger. Kun derved sikres rum for den enkelte forsker og det enkelte instituts søgen efter erkendelse. Ny erkendelse og gennembrud har sjældent kunne forudses eller planlægges. Et andet element er at opsamle de private midler til forskningen i en fond, så man sikrer, at institutionernes prioriteringer ikke undergraves af de private midler.
*Det er nødvendigt at styrke demokratiet på forskningsinstitutionerne. Øget studenterindflydelse på den forskningsbaserede undervisnings tilrettelæggelse kan yderligere være med til at sikre pluralisme og et levende debatterende miljø.
Hertil kunne forskningsministerens modspørgsmål lyde: Jamen, det er vel glimrende at sikre båndene mellem erhvervsliv og universitet, så forskningen udnyttes til gavn for hele samfundet? Forskningen skal trods alt være relevant.

Jovist. Men opgaven består netop i at skelne mellem grundforskningens autonomi og dens anvendelse, ligesom der må skelnes skarpt mellem erhvervsliv og samfund.
Hvis grundforskning skal bestå som fri og ustyret, må dens autonomi - dens uafhængighed af stat og kapital - være intakt. Derimod både kan og skal den anvendelsesorienterede forskning og formidling finde sted i samarbejde med lokalsamfund, interesseorganisationer og bevægelser, forankret i den brede befolkning.
Altså hele samfundet, ikke blot det erhvervsliv, der er styret af de investeringer, der giver højeste afkast. Det er en skelnen, som forskningsministeriet og dets minister næppe altid har for øje.

Søren Kolstrup er MF og forskningspolitisk ordfører for Enhedslisten.

APROPOS
Modvægt til markeds-tænkning

Forskningsminister Jan Trøjborg vil, at forskningen skal være relevant: Skellet mellem universitetsforskning, sektorforskning og erhvervsforskning skal nedbrydes, skriver han i en kronik i Information den 11. februar.
Ministerens midler er kontraktstyring, stærk ledelse, påbud til forskerne om at medtænke kommercielle hensyn og systematiseret hjælp hertil.
Relevans er ikke nødvendigvis det samme som forskning med kommercielt potentiale, pointerer ministeren videre, skønt næsten alle hans udtalelser synes at være drevet af hensynet til kommercielle interesser.
Det springende punkt er, om Trøjborgs politiske linje kan forenes med forestillingen om en forskning frigjort fra snævre økonomiske interesser. Vil forskerne i Trøjborgs universitetsmodel i stigende omfang løbe efter ussel mammon, eller vil de ufortrødent stræbe mod ny kompliceret erkendelse, der evt. taler Roma midt imod?
For at afklare disse spørgsmål kan der være god grund til at gøre status. Hvad er det for en udvikling vi står midt i?
Lad det være sagt straks: det humboldtske universitetsideal om den frie ustyrede forskning, hvor forskeren er selvstændig i forhold til økonomiske og ideologiske interesser, står allerede for skud.
Forskerens frirum undermineres gennem øget dominans af programmidler, bundet til afgrænsede opgaver. Hertil kommer, at ikke mindst de sundhedsvidenskabelige fakulteter er dybt afhængige af eksterne midler, der er rette ind mod bestemte forskningsområder.
Privatkapital og eksterne fonde har forlængst bidt sig fast i lægeforskningen og udviklet et medico-industrielt kompleks. Men hvordan fastholde forestillingen om en forskning, der både rummer det humboldtske ideal og gennem vidtdreven pluralisme udgør en modvægt til markedstænkning?
Den bedste chance ligger i en afdækning af denne udvikling og en løbende diskussion af mulighederne for at styrke den selvstændige grundforskning.

Søren Kolstrup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her