Læsetid: 4 min.

Sundhedsvæsenet skranter ikke

3. februar 1999

Af SIGNILD VALLGÅRDA lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Kbh. Universitet

Når Henning Carlsen kalder sundhedsvæsenet for et mareridt af en folkefiasko, er det en fornærmelse mod de mange, der yder en påskønnet indsats i sundhedsvæsenet

SUNDHED
Hvor bliver den kritiske journalistik af? Det måtte man spørge sig efter at have set Kurt Strands tv-program Profilen (26. jan.), hvor han holdt mikrofon for Niels Høibys kritik af det danske sundhedsvæsen. Ikke et eneste spørgsmål stillede han til holdbarheden af Niels Høibys påstande.
I Information den 28. jan. anmeldte Henning Carlsen programmet. Fra den mindst ringe avis kunne man have ventet sig, at journalistiske dyder bliver holdt i hævd, og at han derfor havde sat spørgsmålstegn ved Kurt Strands mikrofonholderi. I stedet kritiserer han Kurt Strand og alle Danmarks elektroniske medier for ikke at bære yderligere ved til
Niels Høibys bål uden at overveje, om der var andre versioner af historien end at sundhedsvæsenet er "et mareridt af en folkefiasko", som han skriver. Kurt Strand kunne, hvis han havde lavet lidt research, have læst både i Berlingske Tidende søndag og i Aktuelt tirsdag, at der ikke er enighed om alle Høibys påstande.

Vi har en overdødelighed
Danmark har en overdødelighed i forhold til Sverige på 6.500 mennesker om året. Det er for så vidt rigtig nok, men det blev også sagt, at det skyldes, at man i Danmark bruger færre penge på sundhedsvæsenet. Der er ingen dokumentation for at påstå, at sundhedsvæsenet kunne ændre ved denne tilstand. Overdødeligheden hænger bl.a. sammen med at danskerne ryger meget. Det kan sundhedsvæsenet muligvis gøre noget ved, men det sker i meget begrænset omfang, og det er næppe det, Høiby mener, at de ti ekstra milliarder han vil have til sundhedsvæ-senet, skal gå til.
Den anden påstand, at man i Danmark bruger færre penge på sundhedsvæsenet end i andre EU-lande holder simpelthen ikke. Illusionen kommer af, at man i Danmark regner dele af det, der i andre lande kaldes sundhedsvæsen med til den sociale sektor, det gælder især plejehjemmene. Når man, som f.eks. OECD gør, sammenligner det, de enkelte lande selv kalder sundhedsvæsen, bliver de danske udgifter til sundhedsrelaterede ydelser markant lavere end andre landes.
Ser man i stedet for på de aktiviteter, som har med behandling, undersøgelse og pleje af syge at gøre, havner Danmark på et pænt EU-gennemsnit.
Dermed synes jeg ikke, at disse beregninger er uproblematiske, det er internationale sammenligninger sjældent, men de er dog mere retvisende. Man kan jo altid finde områder, hvor andre lande gør det bedre og bruger flere penge end Danmark, men man vil også finde områder, hvor det danske niveau er højere, om end måske ikke er højt nok. Det gælder f.eks. inden for ældreområdet. Vi prioriterer altså forskelligt, og vi kan naturligvis ikke være på niveau med de bedste inden for alle områder.

Holder heller ikke
Endelig påstod Niels Højby - og Kurt Strand havde øjensynligt ikke selv på forhånd undersøgt sagen - at de danske sygehuse er blevet udsultet, siden amterne overtog dem. Den påstand holder heller ikke. For det første har de fleste sygehuse været amtslige helt tilbage fra deres oprettelse i sidste århundrede og for det andet har sygehu-sene siden kommunalreformen fået fordoblet deres bevillinger, i faste priser vel at mærke, d.v.s. prisstigningerne er regnet fra. I årene fra 1980 til 1995 steg sygehusudgifterne kun med 12 pct., men det gav dog plads til 30 pct. flere læge- og sygeplejerskearbejdstimer, til gengæld blev der færre ansatte i administrationen og færre sygehjælpere.
Danskerne ytrer i gentagne meningsmålinger gennemgående tilfredshed med sundhedsvæsenet, og det er der selvfølgelig en grund til. Alle dele af det danske sundhedsvæsen fungerer ikke optimalt, der er områder der ikke har ressourcer nok og mange, der sikkert kunne organiseres bedre, der er læger, sygeplejersker, portører og administratorer, der ikke er gode til deres arbejde. Men der er ingen grund til at tro, at der er flere uduelige ansatte i sundhedsvæsenet end i andre sektorer i samfundet, måske snarere omvendt, fordi der er temmelig meget kontrol med, at sundhedsprofessionerne lever op til visse standarder. Bliver man dårligt behandlet, ytrer man sig jo almindeligvis oftere end hvis man er blevet godt behandlet.
"Var plåga har sitt skri för sig, men hälsan tiger still" som en af mit hjemlands digtere skrev. Derfor skal man ikke tage kritikken af sundhedsvæsenet som udtryk for hele sandheden. At, som Henning Carlsen, kalde sund-hedsvæsenet for et mareridt af en folkefiasko er demagogisk, usagligt, urimeligt og en fornærmelse over for alle de mennesker, der yder en god og påskønnet indsats i sundhedsvæsenet. En indsats, som naturligvis koster penge i stort set samme omfang som i andre lande, men som også giver mange mennesker et bedre liv med bedre helbred, bedre funktionsevne og færre smerter omend næppe et særlig meget længere liv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu