Læsetid: 4 min.

Svind i Tvindloven

23. februar 1999

Efter Tvinddommen vil jeg foreslå statsministeren midlertidigt at oprette et særligt retssikkerheds-ministerium

JURA
Tvindlov, sommerhuslov, skattelove, landbrugslove og masser af andre love vedtages uden en retssikkerhedpolitisk debat.
Lovene henhører under den enkelte fagminister og tilsvarende fagudvalg i Folketinget. Det fagligt-politiske afgør sagen. Det er ikke blot i behandlingen af Tvindloven, at regering og Folketing ser stort på borgernes fundamentale retsgarantier. Den rets-politiske debat udelukkes bortset fra arbejdet i retsudvalget, til trods for at flere og flere love forringer borgernes retssikkerhed og undergraver elementære retsgrundsætninger som lighed for loven og forudsigelighed i retsstillingen.

Skurvede hoveder
Der skal tilsyneladende grovere midler end en historisk højesteretsafgørelse til at ændre sindelaget eller blot få statsministeren til overhovedet at interesse sig for problemerne.
Jeg ved naturligvis, at det efter Grundloven tilkommer statsministeren at bestemme, hvor mange ministre der skal udnævnes. Ligeledes tilkommer det statsministeren at bestemme, hvilke områder, der skal henhøre under de enkelte ministerier.
Må det alligevel være mig tilladt at foreslå statsministeren midlertidigt at oprette et særligt retssikkerhedsministerium.
Som det er i dag, omfatter Justitsministeriet en række kontorer, der varetager det
lovforberedende arbejde og administrationen af omfattende områder inden for lovgivningen, f.eks. straffe- og retsplejelovgivning. Justitsministeren er efter retsplejeloven de offentlige anklagere overordnede og politiets øverste foresatte. Ikke mindst dette område medfører, at justitsministeren og Justitsministeriet bestandig er under beskydning både fra pressen og Folketinget. En lang række større sager - 18. maj-urolighederne, rockerproblemer, PET-sagen, registerloven, udarbejdelse af notater i Tvindsagen og efterlønssagen - beslaglægger store ressourcer i Justitsministeriet og fjerner opmærksomheden fra behandling af de mere generelle retsspørgsmål vedrørende borgernes retssikkerhed.

Lovtekniske synspunkter
I 1958 oprettedes Justitsministeriets lovkontor, der skal optræde som konsulent i det lovforberedende arbejde for andre ministerier. I forbindelsen med oprettelsen af lovkontoret udstedte statsministerielle embedsmænd et cirkulære, hvoraf følgende fremgår: "Da det må anses for ønskeligt, at lovforslag forinden de fremsættes for Folketinget, underkastes en almindelig gennemgang udfra lovtekniske synspunkter, skal man henstille, at der med henblik herpå så vidt muligt må blive optaget forhandling med Justitsministeriets lovkontor under udarbejdelsen af forslagene."
Selv om lovkontoret senere er blevet til en hel afdeling, siger det sig selv, at arbejdsbyrden med den enorme stigning i lovmængden, er blevet mangedoblet.
Mange lovforslag fra andre ministerier forelægges i lov-afdelingen så sent, at det nærmest er umuligt at rette i lovforslagene.

Akutte politiske behov
Ofte skal forslagene, som f.eks. Tvindlov, rockerlov og voldspakke, opfylde et akut politisk behov, hvorfor det er meget vanskeligt for lovafdelingen at agere efter hensigten, nemlig at garantere en teknisk forsvarlig lovgivning.
Dette skyldes til syvende og sidst regeringens manglende interesse og forståelse for nødvendigheden af en teknisk forsvarlig lovgivning, der imødekommer helt grundlæggende hensyn til borgernes retssikkerhed.

På borgernes side
Løsningen kunne være et helt nyt ministerium, der står på retssikkerhedens og dermed på borgernes side. Et retssikkerhedsministerium kunne værne borgerne mod overgreb fra staten ved at stoppe særlove og forhindre lovjaskeri og enkeltsagslovgivning. Et retssikkerhedsministerium kunne tillige drage omsorg for langt bedre planlægning og et markant, generelt kvalitetsløft i lovgivningen, samt større åbenhed i lovforberedelsen og dermed større respekt for lovgivningsarbejdet og bedre betjening af Folketingets udvalg.
Det bør fortsat være den til enhver tid siddende regering, der har lovgivningsinitiativet. Det bør derfor være en selvfølgelig pligt for enhver regering at forberede love, der gør det muligt for Folketinget og offentligheden at gennemskue konsekvenserne af et lovforslag. Et særligt retssikkerhedsministerium, vil kunne koordinere alle ministeriers lovgivning og sikre, at fremsatte lovforslag opfylder de fornødne kvalitetskrav. Det er meget vigtigt, at et sådant ministerium aldeles friholdes for at behandle politisk belastende enkeltsager og alene har som opgave at overvåge lovgivningen og tage sig af generelle retsspørgsmål.

Skal nytænke juraen
Det nye ministerium skal koordinere og nytænke juraen, hvor informationsteknologien gør dette nødvendig, og hvor der opstår behov for lovgivning på nye områder. EU-retten og lovgivning om menneskerettigheder mv. vil i de kommende år komme til at spille en stigende rolle som en del af dansk ret. Også for at øge Danmarks indflydelse i international sammenhæng er der behov for, at dette område opprioriteres og henlægges til et nyoprettet retssikkerhedsministerium.
Det er helt forudsigeligt, at ikke mindst Justitsministeriet selv vil protestere mod et retssikkerhedsministerium og fremføre, at det vil være umuligt at tiltrække de dygtigste jurister til et nyt ministerium. En sådan indvending kan imidlertid besvares med en helt ny personalepolitik med flere rokeringer mellem ministerierne og den private sektor.

Forældet personalepolitik
Justitsministeriets personalepolitik er forældet. Dygtighed vurderes næsten udelukkende efter eksamenskarakter, og der ansættes så at sige kun jurister, der kommer lige fra eksamensbordet. Det er ligeledes udtryk for en for-ældet tankegang at opdrage unge jurister til at sætte lighedstegn mellem karriere og en dommerstilling i Højesteret og udelukke andre muligheder.
Tværtimod er der i de kommende år både brug for en udveksling af dygtige jurister mellem den private og den offentlige sektor samt et bredere rekrutteringsgrundlag til dommerstillingerne.
Et nyt retssikkerhedsministerium vil kunne bane vejen for en mere moderne, dynamisk og fleksibel personalepolitik uden at give køb på kvaliteten. Den private sektor har brug for jurister, der i den offentlige sektor er opdraget til objektivitet, afvejning af beviser og bundethed af retssikkerhedsforskifter for myndighedsudøvelse. Domstolene og centraladministrationen har til gengæld brug for et pust fra det virkelige liv.
Forudsætningen for, at et retssikkerhedsministerium kan få den fornødne retspolitiske betydning og gennemslagskraft til gavn for borgernes retssikkerhed, er naturligvis en helt ny politisk holdning hos regeringen.
Det er måske for meget at forlange!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu