Læsetid: 4 min.

Apartheid i vore hjerter

15. marts 1999

I disse dage er Mandela på afskeds-turné i Danmark. Besøget er også anledning til at se på et gammelt jordskred af bevidsthed

DILEMMA

EN NY BUTIK er åbnet ved siden af det hus i Soweto, hvor Sydafrikas præsident Nelson Mandela engang boede med sin daværende kone.
Herfra er Winnie Madikizela-Mandela ved at realisere deres fælles gods. Helt bogstaveligt: Hun sælger jord fra deres gamle grund, nydeligt emballeret i glas og mælkekartoner. Ti dollars for en pakke, inklusive et certifikat, hvor konen med sin underskrift indestår for varens ægthed.
Et uundværligt klenodie for den samler, der allerede har skaffet sig Buddhas tand, en stump af korset, brudstykker fra Grædemuren, Lublins underskrift i førsteudgave og Monicas kjolesnip.
Ironisk nok er det endnu et tegn på, at Winnie Mandela har mistet jordforbindelsen.

ANDERLEDES MED hendes højt respekterede eks-mand.
Inden Nelson Rolihlahla Mandela om lidt rejser hjem til sin landsby for at dø, går han pænt rundt og siger tak til de kræfter, der hjalp flertalsstyret på vej i hans land. Højt på listen står hans kommende besøg i Danmark.
Det kunne være anledning til at komme skåltalerne i forkøbet med en lille historie, der siger enormt meget om samfundet. Det handler om bevidsthedsprocesser i det offentlige liv. Om apartheid i vore hjerter, og hvordan det går til, at kampagnen mod raceadskillelsens princip kunne engagere så mange i dette lille land højt mod nord.
Det var aldrig gået uden en mand ved navn Carlsen.

SJÆLDENT HAR en strimmel celluloid sat så mange sjæle i brand som Henning Carlsens film Dilemma fra 1962 om forholdet mellem racerne i Sydafrika. En blanding af dokumentarisme og fiktion, delvis skåret over Nadine Gordimers roman A
World of Strangers.
Jeg mindes ingen film, der har haft større effekt i Danmark. Som et brag i natten vækkede den nationen, der stod op og stirrede ind i en verden, hvor nazismens racedrømme var virkeliggjort med et hvidt herrefolk beskyttet af den rå magt og sorte Untermenschen på vandring langs endeløse jernbanespor mod deres egen fornedrelse.
Jeg gik i 2. G, da Dilemma slog ned og udløste diskussioner, der for mange af os blev bestemmende for vores liv. Det var ikke kun filmens indhold, dens budskab og virkemidler, der æggede os, men i høj grad omstændighederne ved dens tilbliven.
Inspireret af sin amerikanske kollega Lionel Rogosin havde Henning Carlsen begået sin film under dække af, at han lavede reklamefilm for Danfoss. Han havde to fotografer med og brugte ofte den ene til at aflede snushanerne fra det sydafrikanske politis Special Branch.

Efter temperament blev Henning Carlsen på skift hyldet som en Scarlet Pimpernel og hængt ud som en politisk marodør. Hans egen distributør faldt ham i ryggen. Carlsen måtte selv knokle og trække på ukendte aktivister for at få filmen vist. I Odense fik han hjælp af to unge entusiaster, senere kendt som journalist Nils Ufer og Tvind-imperiets stifter Mogens Amdi Petersen.
Nede på Als rasede Danfoss-stifteren Mads Clausen højlydt over at være blevet misbrugt, men det var en del af planen, har Henning Carlsen røbet i sin erindringsbog Mit livs fortrængninger. Clausen, den lurendrejer, bifaldt fra starten, hvad Carlsen var ude på.
Protesterne fra Danfoss var spil for galleriet, men fik hele borgermusikken på stikkerne.
Det var dengang, der var erhvervsledere til!
Set i bakspejlets ulideligt klare lys har Dilemma ændret kursen for manges liv - og Danmarks med, vil jeg påstå. Her kommer - ja, undskyld - nogle halvprivate bekendelser:
Min sidekammerat i mellemskolen og gymnasiet hed Steen Christensen. Han deltog ivrigt i debatten om Dilemma, kastede sig over historiestudiet med speciale i Afrika og kom til York og Oxford, hvor han blev personlig ven med eksilstudenter, som i dag sidder på magten i det sydlige Afrika. Han skrev de første bøger på dansk om befrielsesbevægelserne og tog slagsmålet med de borgerlige modstandere af den officielle danske anti-apartheid-støtte.
Som international sekretær, senere partisekretær for Socialdemokratiet og formand for dets udenrigsudvalg lagde han fundamentet for den kritiske og fremsynede apartheid-politik, som Mandela roser Danmark for. Poul Nyrup har fortalt, at han på sin første rejse til Sydafrika hele tiden blev mødt med spørgsmålet: "Har du Steen med?".
En fælles kammerat, Poul Grosen, havde Dilemma-problematikken med hjemmefra. Hans far Gunnar Grosen var formand for Esbjerg og Omegns Brugsforening. I den egenskab sponserede han visningen af Dilemma i den lokale Esa Bio.
Unge Grosen blev højskoleforstander med Afrika på skemaet, har boet og arbejdet i Afrika i otte år, været generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke og er nu direktør hos FN i New York med hovedvægt på - nåja.
Poul Grosen var inviteret med i inderkredsen ved Union Buildings, da statsledere fra hele verden strømmede til Pretoria for at fejre Sydafrikas uafhængighed og indsættelsen af Nelson Mandela.
Psykologerne kan godt spare sig. Der er åbenlyse grunde til, at jeg selv bliver ved med at støde ind i afrikanske temaer, at jeg har rejst på kontinentet mindst en gang om året de seneste 25 år, at jeg blev gift i Afrika og stadig laver dokumentar-tv derfra: Det er de andres skyld.
Især Dilemmas.

HENNING CARLSEN blev drevet af indignation over apartheid-systemets menneskeforagt og skabte sin film på trods. Sammen med lokale musikere og skuespillere som Zakes Mokae, Gideon Nx'Malo, Makay Dawashe, Marika Hakman og Evelyn Frank
filmede det danske hold i Sydafrika med livet som indsats og regimets bødler i nakken.
Carlsen skød arven fra en halv Ålborg-villa ind i Dilemma. I dag ruller millionerne anderledes lystigt fra statskassen til dansk film. Man tør dårligt tænke på, hvilke dilemmaer så store summer kan udløse.
Når Mandela nu kommer hertil for at sige tak og farvel, melder sig et spørgsmål, som er mere end en tvivl:
Har vi i grunden sagt Henning Carlsen ordentligt tak?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu