Af JANE BÆKGAARD,JENS ELBO,MARIANN HEDIN og MICHAEL STORM Kliniske psykologer og,børnesagkyndige rådgivere ved Frederiksborg Statsamt
Forældre burde få tilbudt børnesagkyndig rådgivning, allerede når de overvejer at flytte fra hinanden
SKILSMISSE
Statsamtsfuldmægtig Peter Bidstrups indlæg den 5-6. dec. 1998 og de efterfølgende reaktioner har vist mange forskellige holdninger og faglige synspunkter vedr. børns involvering i forældres konflikter omkring forældremyndighed og samvær. Det fremgår af disse, at emnet aktiverer forskellige tolkninger af lovtekst og faglige holdninger, samt stærke personlige følelser. Som børnesagkyndige rådgivere for et Statsamt gennem mange år, ønsker vi at bidrage med nogle af vore erfaringer herfra.
Peter Bidstrup er i sin første artikel inde på, at det er en trend indenfor hans arbejdsområde "at fritage stridende forældre for det ansvar at skulle træffe et valg og at placere dette på børnenes skuldre."
Han nævner, at udviklingen går i retning af i øget omfang at inddrage børnene som aktive deltagere i forældrenes konflikter om forældremyndighed og samvær. Envidere mener han, at udviklingen tyder på, at kravene i fremtiden vil blive, at børnenes egne ønsker skal fremgå af sagen, og at Statsamtet skal lægge vægt på dem ved afgørelsen. Peter Bidstrup frygter den konsekvens, at det i højere grad end nu bliver børnene, der står med ansvaret for de afgørelser, der træffes, og at dette også kommer til at gælde små børn.
Forskellig rådgivning
Peter Bidstrups bekymring hvorvidt Statsamterne er medvirkende til at krænke børns grænser er væsentlig. Som børnesagkyndige i Statsamtet har vi mærket, hvorledes FN's konvention om børns rettigheder indarbejdes i de retningslinier Civilretsdirektoratet udstikker for Statsamterne.
Centralt bliver spørgsmålet, hvornår et barn skal høres gennem en samtale med en statsamtsfuldmægtig, som er jurist og har notatpligt, og hvornår en børnesagkyndig rådgivning skal tilbydes til barnet.
Den børnesagkyndiges rolle er at hjælpe forældrene med at blive enige om aftaler, der tager udgangspunkt i, hvad der vil være bedst for børnene. Den statsamtsfuldmægtige arbejder ud fra samme udgangspunkt, men har også kompetence til, når forældrene ikke kan blive enige vedr. samvær, at træffe en afgørelse på baggrund af parternes oplysninger og synspunkter. Vedrørende forældremyndighed vil sagen overgå til retslig afgørelse.
Forskellen mellem den statsamtsfuldmægtiges og den børnesagkyndiges rolle og kompetence, mener vi er vigtig at fastholde. Men det er måske her, at tolkningen af FN's børnekonvention skaber uklarhed og i praksis er en risiko for at krænke børn.
Vi kan som børnesagkyndige frygte, at der direkte eller indirekte fra juristernes side, kan lægges et pres på de børnesagkyndige til at udtale sig om børnenes tanker og evt. ønsker til brug for deres afgørelse. Det er vigtigt at bevare det fortrolige rum til barnet.
Børnesagkyndig rådgivning foregår vidt forskelligt ud fra "sagens" karakter og den enkelte families behov. Oftest har vi en samtale med forældrene, en samtale med barnet og en efterfølgende samtale med forældrene som kan afsluttes med at børnene også deltager.
Barnets situation
Som børnesagkyndige er vi ikke så bekymrede for børnenes øgede inddragelse i den børnesagkyndige rådgivning - tværtimod. Børnene er ofte i forvejen ofre/gidsler i forældrenes konflikter, om end dette er det sidste forældrene ønsker. Vi har som børnesagkyndige erfaring for, at det er en meget stor lettelse for børn at tale om den vanskelige situation, de befinder sig i, når mor og far har valgt at flytte fra hinanden. Samtalen med barnet kan give et godt indblik i og grundlag for den efterfølgende samtale med forældrene om deres barn og ikke mindst samarbejdet omkring barnet. Vi er i samtalen med barnet meget opmærksomme på, at vi skal spore os ind på barnets egen oplevelse og kunne skelne mellem den og forældrenes påvirkning af barnet i relation til den anden forælder. Ligeledes er det væsentligt, at vi er opmærksomme på adskillelsen mellem barnets egne indre behov og barnets ofte ubevidste ønske om at tilfredsstille forældrenes behov og derved komme til at tilsidesætte egne ønsker.
Spørgsmålet om at inddrage børn eller ej afhænger således i høj grad af, med hvilken hensigt børnene inddrages, og hvorledes samtalen med barnet anvendes overfor såvel forældre som den statsamtsfuldmægtige.
I børnesagkyndig rådgivning handler det ikke så meget om, hvor gamle børnene er, men om hvorvidt vi inden for de aktuelle rådgivningsmæssige rammer kan få skabt en kontakt med barnet og omsat det indtryk samtalen med barnet har givet, i forbindelse med selve rådgivningen af forældrene.
Børn gør sig mange tanker, når deres forældre bliver skilt. Vores erfaring er, at børn har brug for at tale om de tanker, følelser og konsekvenser, som det har, når mor og far ikke længere bor sammen. De viser og udtrykker ofte en lettelse ved at tale med en person, der kender til konflikterne og som er neutrale.
Ja, vi bliver til stadighed forbavset over, hvor mange tanker børn gør sig og hvilke salomoniske løsningsforslag, de kan komme med. Børn kan let føle sig til besvær, tro at det er deres skyld og gør sig ofte umage for at skåne forældrene, som de i forvejen fornemmer har det svært, og derfor ikke vil gøre mere ked af det. Nogle forældre mener, at det er bedst at skåne barnet, da de selv er forskrækket over, hvor smertefuld skilsmissen er, og lader derfor barnet i stikken uden at ønske det.
Børn sørger, når deres forældre skilles. Forældre vil skærme, og har et ønske om at se deres børn glade, hvorfor barnet så ofte overlades alene med mange tanker og ubesvarede spørgsmål. Andre forældre er så fortvivlede eller krænkede over skilsmissforløbet, så de kommer til at involvere børnene og søge støtte hos dem.
Men mange børn bliver faktisk lettede, når de hører, at vi har talt med deres mor og far, og at de bagefter vil få at vide, hvad forældrene er kommet frem til. Børnene føler sig forstået på deres følelser, når den børnesagkyndige i samråd med børnene sætter ord på deres oplevelse og siden formidler dem i samtalen med forældrene. Det har betydning for børnene at fornemme, at den voksne ikke bliver skræmt af de konflikter, som de ofte selv er forskrækket over, samt at der bliver sat ord på den loyalitetskonflikt, de befinder sig i. Nogle gange ønsker børnene ikke, at der siges noget fra samtalen videre til forældrene. Med andre ord, at det fortrolige rum bevares, hvilket er vigtigt at respektere.
At tale med forældrene
Formålet med den børnesagkyndige rådgivning til forældrene er at hjælpe forældrene til at forholde sig respektfuldt over for børnene, sig selv og den anden forælder, med det sigte, at få etableret de bedst mulige aftaler for barnet vedr. forældremyndighed og samvær. Hvis vi som børnesagkyndige er i stand til at genkalde og aktivere forældrenes egen fornemmelse og indsigt i deres børn, samt forældrenes vedvarende ansvar som forældre, er det muligt at skabe et fælles perspektiv med barnet i centrum. Barnet kan således vise forældrene vejen, hvis de er parat til at lytte. I rådgivningen ses ofte et skift, når vi i kontakten med forældrene lykkes med at få skabt et fælles fokus. Det skaber mulighed for at støtte barnet både i den svære aktuelle situation og i tiden frem. Når vi når dette punkt i samtalen, bliver forældre ofte meget berørte, idet parforholdskonflikterne i al for høj grad har skygget for den betydning, som de hver især har for barnet. Fra udelukkende at se barnet som værende belastet af kontakten med den anden, bliver fokus nu i højere grad rettet mod en fælles indsats og forståelse for at støtte deres barn, der befinder sig i et spændingsfelt.
Oftest afsluttes en børnesagkyndig rådgivning med en fællessamtale, hvor forældrene fortæller barnet, hvad de er blevet enige om. Og det er med stor faglig og personlig glæde, at se lettelsen og den spirende optimisme hos både barn og forældre.
Afslutningsvis vil vi som børnesagkyndige både påskønne og tilskynde den udvikling, at forældre kan få tilbudt børnesagkyndig rådgivning. Vi vil tilråde, at det blev muligt for forældre at få tilbudt børnesagkyndig rådgivning endnu tidligere i forløbet, faktisk allerede når de overvejer at flytte fra hinanden. Ud fra vor erfaring kunne et sådant tilbud hindre eller mindske omfanget af illoyale udtalelser og uhensigtsmæssige og krænkende handlinger, som det siden kan være vanskeligt at forsone og derfor får en ukonstruktiv indflydelse på samarbejdet om børnene.
