Læsetid: 3 min.

Dansk EU-hvidbog efterlyses

Debat
23. marts 1999

Hvad skal vi med i den fælles båd for, og hvorhen er den sejlet? Lad os få et fælles debatgrundlag

EUROPA
Hvis I lige siger ja til det her, så sker der heller ikke mere. Det er den opskrift, dansk EU politik er blevet tilberedt efter.
De nyeste eksempler på denne platte praksis leverer udenrigsminister Helveg Petersen med sin manglende vilje til at ville diskutere et udspil om en kommende EU forsvarspolitik (Information 15. marts). Igen et eksempel på, at en ledende politiker, en repræsentant for eliten, ikke vil fortælle befolkningen, hvad der venter i EU.
Samme dag kan Politiken fortælle om en undersøgelse Dansk Metal har lavet og som viser flertal for euroen blandt de stærke smede. Formand Bæhring vil derfor have en hurtig afstemning, men kun, "når vi er sikre på, at vi kan vinde den". Og Bæhring og andre repræsentanter fra tilhængerne kan så følge den 'opskrift', som valgforsker Ole Tonsgaard giver i samme artikel: tal om økonomisk samarbejde og få et ja - tal om politisk samarbejde og få et nej.

Kulegravning
På sådan en baggrund er det nok en god ide med et udvalg, der kulegraver fordele og ulemper ved den fulde ØMU-tilslutning - til det den franske politiker J.-P. Chevènement har kaldt en konstruktion, hvis mage ikke er set før: regeringer uden valuta og en valuta uden regering!
Men det er ikke nok at undersøge ØMU-tilslutningen. For ophævelsen af forbeholdene er jo blot en brik i den kommende udvikling i Unionssamarbejdet. Snart skal der skæres i Kommissionens størrelse, Ministerrådet skal ændres, så det ikke er muligt for små lande at bremse og vetoretten skal væk. Alt sammen ting, som ellers blev solgt til dansken som beroligende garantier i de nye europæiske omgivelser. Men, som det hedder i reklamerne, så er det ikke nok med det.

Union ad bagdøren
Du får oven i købet fælles forsvarspolitik, fælles social og skattepolitik, ja den tyske udenrigsminister Joschka Fischer vil give os en fælles europæisk forfatning. Og meget, meget mere. Vor egen Niels Helveg vil have en ny, opdateret og omstillingsparat grundlov. Bestil straks!
Hallo. Hvad blev der af de billige varer til den daglige husholdning? Af de mange arbejdspladser de danske byer i store annoncer glædede sig til, hvis vi stemte ja? Der er godt nok langt fra billigere bananer til en fælles europæisk union, men vælgerne har altså fået bananerne serveret, mens unionen blev lusket ind af bagdøren. Og da man ikke længere kunne trylle unionen væk som et fantasiforster hos retoriske og sværmende sydlændinge, greb man til at bortdefinere den. Det var jo bare en sammenslutning i stil med en kaninavlerforening. Så stem bare ja, det vil gavne dansk økonomi.

Løsrevet debat
Denne manglende vilje til at tale om ideen med EU har ført til, at der stadig ikke, efter årtiers debat, er nogen enighed eller fælles forståelse af dansk europapolitik. Partierne er splittede, som vælgerne er det. Mellem en fjerdedel og halvdelen af dem stemmer på partier, der ikke eksisterer til nationale valg. Europadebatten ses som noget, der er løsrevet fra den rigtige politiske hverdag. Og partierne har ikke gjort noget for at ændre det: de udsender totalt ukendte partisoldater eller afdankede personer, der har fortjent et fedt ben.
Hvordan er vi havnet her? Det er da et demokratisk problem, der skriger på en undersøgelse. Hvorfor er der denne splittelse?
Det er det et udvalg skal prøve at kortlægge. Meningen er ikke at finde helte og skurke, men at drage en lære, der kunne føre frem til en fælles, fremadrettet debat om Europavisioner. Det gælder om at undgå endnu en 'debat', hvor der ikke er enighed om afstemningstemaet. Handlede Amsterdamtraktaten for eksempel om Østeuropa eller om mere union?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her