Kronik

Dansk Vindkraft A/S

18. marts 1999

Vi må i gang med en solid energidebat. Bla. om et statsselskab, der bygger og vedligeholder vindmøller til alles gavn

Med de store udfordringer, vi står overfor, har vi brug for en åben og bred debat om, hvordan vores energifremtid skal tegne sig". Sådan skrev Svend Auken for tre år siden til det danske folk i den store farvetrykte bog "Danmarks Energifremtider" (baggrunden for Energi-21 handlingsplanen).
Heri er jeg helt enig med ham. Men siden har debatten lukket sig og indsnævret sig til at handle om el-markedet, el-sektoren og vindmøllerne. For igen at åbne den og udbrede den til hele det problemfelt, den nødvendigvis må inddrage, kommer jeg til at kridte hele banen op igen - se dagens Apropos.
Den "åbne og brede debat", som Svend Auken efterlyste, skal være konstruktiv og målrettet mod realiseringen af det energipolitiske projekt. Den skal først og fremmest dreje sig om, hvordan vi skal organisere vores energiforsyningsstruktur - samfundets basale teknologiske infrastruktur - sådan at vi får foretaget de ombygningsinvesteringer, der er nødvendige for at realisere projektet:
*kraftvarmeværker med varmepumpeanlæg og lavtemperatur-fjernvarmenet;
*vindmøller til lands og til havs;
*solceller på tage, facader og i vinduespartier;
*små og store solfangeranlæg;
*elektrolyseanlæg til brintproduktion til køretøjer - med meget mere.
Naturligvis sådan at de selskaber, der skal eje og drive de mange anlæg, kan få det samlede system til at fungere energimæssigt og økonomisk effektivt.

Men faktisk er det ikke den debat, Miljø- og Energiministeriet - med Finansministeriet som grå eminence - har lagt op til i den senere tid. Den energireform, der nu diskuteres, handler ikke om, hvordan vi kan indrette os på en bæredygtig udvikling, men hvordan der kan scores nogle milliarder til statskassen og en forbedring af betalingsbalancen ved el-eksport, uden at det energipolitiske projekt går helt tabt i det ny el-markeds-hasardspil, og uden at de nye kraftvarmeværkers fjernvarmeforbrugere kommer til at stå med den økonomiske sorteper.
Det er meget naturligt og det kan være meget nyttigt, at der i det omfang, det er hensigtsmæssigt, ubesværet kan handles med el over landegrænserne. Spørgsmålet er, i hvilket omfang det er hensigtsmæssigt, eller hvilke betragtninger, der lægges til grund for bestemmelsen af hensigtmæssigheden.
Den ureflekterede, markedsideologiske betragtning er, at el er en vare, hvis pris skal bestemmes af udbud og efterspørgsel på det store europæiske marked, og dermed basta. Den pragmatiske, analytiske betragtning er, at elektrisk kraft fra kraft- og kraftvarmeværker, vindmøller og solceller er en livsvigtig ressource, der i fremtiden kun vil være til rådighed i en begrænset mængde (p.gr. af CO2-begrænsninger, begrænsede biomasseressourcer og begrænsede placeringsmuligheder for VE-anlæg), og som derfor skal udnyttes så effektivt som muligt.
Et gammeldags el-marked, hvor "el er el, og el skal sælges", kan ikke sikre en effektiv ressourceudnyttelse i 'bæredygtige' energisystemer med vindkraft og solenergi. Det skyldes bl.a., at en meget stor del af den el, der vil blive produceret, ikke skal sælges til forbrugerne, men på de rigtige tidspunkter omsættes i varmepumpeanlæg og elektrolyseanlæg. Dvs. at der i stort omfang bliver tale om at sikre en effektiv ressourceudnyttelse ved hjælp af intern elektrisk krafttransmission indenfor det samlede, integrerede energiforsyningssystem. Denne del af el-omsætningen er det ikke hensigtsmæssigt at markedsføre.

Det er heller ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at sælge el fra vindmøller på el-markedet: Vi har et (miljø- og energipolitisk) begrænset antal placeringsmuligheder for vindmøller. Dvs. at der er et begrænset marked for vindmøller og for drift og vedligeholdelse af møllerne - ligesom der er et (trods alt) begrænset marked for broer, veje, havne, vand- og kloakledninger, højspændingsledninger og andre infrastrukturanlæg.
Når vindmøllerne er købt på vindmøllemarkedet, og deres drift og vedligeholdelse er udliciteret til virksomheder på dét marked, kender vi de årlige omkostninger til forrentning, afskrivning, drift og vedligeholdelse.

De omkostninger skal vi så betale, ligesom omkostningerne til vores veje, broer, osv. Og hvad er mere naturligt end at fordele dem mellem os i forhold til vores el-forbrug? Dvs. at der på vores el-regning kommer til at stå en kWh-afgift til betaling af vindmølleomkostningerne - svarende til broafgiften på Storebæltsbroen.
Strømmen fra vindmøllerne - som nu er gratis - skal så blot regningsmæssigt fordeles mellem el-distributionsselskaberne i forhold til el-forbrugerne i distributionsområderne. På de tidspunkter, hvor den til et distributionsområde tildelte vind-el sammen med el-produktionen i kraftvarmeværker overstiger el-forbruget i området, kan overskuddet bruges i varmepumper eller elektrolyseanlæg indenfor området, eller sælges til andre distributionsområder eller til udlandet. Dvs. at det i et vist omfang bliver hensigtsmæssigt at købe og sælge på el-markedet.
De store vindmøller og vindmølleparker kan finansieres og bygges af et 'Dansk Vindkraft A/S', et statsselskab ligesom A/S Storebæltsforbindelsen og Dansk Olie og Naturgas A/S. Drift- og vedligeholdelse kan udliciteres til de selskaber, der tilbyder at varetage opgaverne for den laveste betaling per produceret kWh.
På den måde kunne vi begynde at organisere fremtidens energisystem-infrastruktur på en måde, der er gennemskuelig for enhver, og sådan at vi alle får lige del i omkostninger og gevinster. Et sådant kollektivt ejerskab til landets begrænsede vindkraftressourcer er mere folkeligt end at privatisere ejerskab til vindmøller på nogle få folks hænder. (Af private vindmølleejere bør man kræve dokumentation for, at de i deres huse og ejendomme her gennemført alle de for tiden teknisk mulige og økonomisk overkommelige el-besparelser).
Så kunne vi også slippe for kvalmende fraser som 'Grøn el' og bare kalde en spade for en spade og vindmøllestrøm for vindmøllestrøm. Vindmøller er jo ikke noget særligt nysseligt, men noget isenkram, vi har brug for i et vist - desværre temmeligt stort - omfang. Bare fordi det Internationale Energi Agentur roser den danske energipolitik, men tilføjer, at vi burde være noget mere markedsliderlige, behøver vi vel ikke at konstruere noget så kunstigt som 'et marked for grøn el'. Det drejer sig jo i første omgang bare om at få financieret opførelse og drift af de vindmøller, vi skal have i gang som et led i ombygningen af vores energi-infrastruktur.Hovedformålet med det danske energipolitiske projekt er som bekendt at formindske forbruget af fossile brændsler, så der sker en fremadskridende nedtrapning af CO2-udslippet. I første omgang en halvering i løbet af de første årtier af det næste århundrede.
Rapporten 'Energipolitikkens teknologiske råderum' belyser, hvordan det i praksis kan lade sig gøre at gennemføre projektet på en sådan måde, at de samfundsøkonomiske energiforsynings-omkostninger ikke nødvendigvis bliver væsentligt forøgede.
Det drejer sig naturligvis om at holde el-forbruget i ave og gradvist nedtrappe det samt sænke varmeforbrug og fjernvarmetemperaturer.
Men især om at ombygge vores energiforsynings- og transportsystemer, så de kan fungere med vindmøller og solceller som primære energikilder, og med et betydeligt varmeforsyningsbidrag fra solfangere. Bidragene fra biomassebrændsler skal man nok ikke tage i regning med for stort et tal.
Det kan næppe overraske nogen, at det kræver mere teknisk snilde og ny teknologi at holde styr på et energisystem, hvor den primære produktion følger lavtrykkenes, skyernes og solens gang, end at styre et system, hvor man efter behov bare kan skrue op eller for dampen eller dreje på gashåndtaget. Især når man skal sørge for at den dyrt erhvervede kraft fra vindmøller og solceller ikke ødes bort, men effektivt bidrager til at holde CO2-emissionen nede.
Rent teknisk kan det lade sig gøre at styre de nye energisystemer ved hjælp af store varmepumpeanlæg til regulering af forholdet mellem el- og varmeproduktionen, brintproducerende elektrolyseanlæg til brændstofforsyning til køretøjer, energilagring i batterier til el-biler, og i et vist omfang ved el-udveksling med de norske og svenske vandkraftsystemer.
Men styringen skal også organiseres institutionelt: de nye energianlæg skal ejes og drives af forsynings- eller driftsselskaber, der kan sørge for at ressourcerne hele tiden udnyttes så effektivt som muligt - både økonomisk og energimæssigt. Ellers mislykkes projektet, og vi bruges en masse penge, uden at CO2-målet nås.

Klaus Illum

Dertil behøver vi ikke en slags vedvarende Hjallerup marked i Alice's Wonderland, hvor der den ene dag på grund af overflod er udsalg til bundpriser, og priserne den næste dag på grund af varemangel ryger op til loftet - fordi prangerne (mølleejerne) ikke kan tilpasse varetilførslen til det stats-fastsatte efterspørgsels- og prisloft. Hvor husmændene på de sandede jorde (de med dårligere mølleplaceringer) må tage til takke med, hvad de kan få for deres 'grønne certifikater', og stille deres sult i markedspladsens stats-subsidierede folkekøkken. Og hvor de med biogas-anlæg og den slags må klare sig ved at sælge varme i bagbutikken til priser, som deres stavsbundne kunder ikke kan løbe fra.

Måske ville Lewis Carroll, Storm P., Kafka og Dario Fo i forening have kunnet fremdrage indholdet i Energireformen for det danske folk og få os til at le og græde på de rigtige steder. Vi mindre ånder evner det ikke. Dog må vi efter ringe evne prøve at få en diskussion om mål og midler igang, thi "Med de store udfordringer vi står overfor, har vi brug for en åben og bred debat om, hvordan vores energifremtid skal tegne sig" (sic).

Klaus Illum er docent ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet.

*Reference: Klaus Illum og Bernd Möller: Energipolitikkens teknologiske råderum - nedtrapning af CO2-emissionen. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Juni 1998.

APROPOS
Del sol og vind lige

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu