Læsetid: 4 min.

Gener gør forskel

Debat
8. marts 1999

Gensplejsede fødevarer er ikke kun teknisk problematiske, men også et forbruger- mæssigt, demokratisk og moralsk dilemma

GENSPLEJS
Mange forskere og politikere står fast på at der ingen forskel er på gensplejsede og almindelige fødevarer. Til gengæld er borgerne i Europas forskellige lande tilsyneladende langsomt ved at vågne op og indse at den genteknologiske udvikling måske er en udvikling i en helt forkert retning.
Det er lykkedes industrien at begrænse diskussionen til rent videnskabelige spørgsmål. Men der viser sig at være områder, hvor de forskelle, der er mellem gensplejsede og almindelige fødevarer, er langt alvorligere.
Ingen kan være i tvivl om, hvad de europæiske forbrugere mener om brugen af gensplejsede planter i fødevarer. Nogle mener, at ukrudtsmiddel-tolerante og insektgift-producerende afgrøder bør forbydes. Næsten alle mener, at fødevarer fremstillet af den slags genmodificerede planter skal mærkes og adskilles fra fødevarer fremstillet af naturlige planter. Forbrugerne vil have klar besked om hvad de bliver tilbudt, og de vil frit kunne vælge hvad de køber.

To forskelle
Set fra forbrugernes side, udviser den måde genteknologien indføres på, to træk der gør en forskel i forhold til tidligere:
*Det gør en forskel, at producenterne mener, forbrugerne slet ikke skal kunne vælge når de køber.
*Det gør en forskel, at producenterne vil have forbrugerne til at købe noget, de slet ikke ser nogen fordel i.
På vælgernes område gør genteknologien en forskel på en helt anden måde. De sidste 200 år af Europas historie har været kendetegnet ved at borgerne i hvert af landene har vundet ret til at vælge den højeste myndighed i landet. I reglen med den begrundelse, at derved vil mange forskellige interesser kunne tilgodeses. Fra midten af 1990'erne har imidlertid nogle transnationale koncerner med hjælp fra USAs regering, kunnet omstrukturere mange vigtige politiske forhold i verden. Det er lykkedes dem at bremse vigtige FN-tiltag på miljøområdet. At omdanne verdenshandels-organisationen WTO til et forsvar for deres egne interesser. At gennemtvinge en patentlovgivning i EU efter amerikansk model. Og de kom langt med et forslag til en international aftale om investeringer, MAI, der skulle åbne alle lande for deres investeringer uden at de der investerede skulle have noget ansvar til gengæld.
Blandt disse store transnationale koncerner er der en række kemikaliegiganter der fører sig voldsomt frem. Alle involveret i udvikling af genteknologien.

Monopoler
Genteknologiske fødevarer truer derfor de demokratiske lande i verden ved at tilbyde et enormt vækstområde til en håndfuld koncerner, der stræber efter verdensmonopoler. Det handler om store penge. De gensplejsede organismer kan kun udvikles og markedsføres for milliarder af dollars, og kun disse giganter kan præstere indsatser af den størrelsesorden.
Set fra vælgernes side viser den måde, genteknologien indføres på, to træk der gør en forskel i forhold til tidligere:
*Det gør en forskel, at der koncentreres så stor magt i koncerner der kan påtvinge demokratisk valgte regeringer deres vilje.
*Det gør en forskel, at den påvirkning af politikere og forskningsinstitutioner med penge, som vi læser om plager USA, også vinder frem i Europa.
På det moralske område giver den måde, genteknologien indføres på, anledning til særlig stor bekymring. Europas borgere har meget lang tids erfaring i at overveje indviklede problemstillinger. Det er i virkeligheden lægfolk der røgter moralen i samfundet. Gennem deres daglige kontakt med hinanden, vedligeholder og fornyer borgerne det kompleks af retningslinier der angiver hvad der er en fornuftig eller retfærdig eller rimelig opførsel i samfundet - og fastlægger dermed hvordan samfundet skal være.

Tidkrævende spørgsmål
Lægfolk vil gerne tage stilling til livsvigtige forhold, moralske problemer, spørgsmål om fødsel og død, helbredsforhold, og den slags. Man holder af at sammenligne krav der rejses, med andre krav og bedømme dem i lyset af en hel række forskellige hensyn, overveje hvilke og hvis behov der dækkes, hvem det går ud over, om der er alternativer, hvad erfaringen viser.
Alt det tager tid. Men disse spørgsmål kan ikke besvares hverken af markedet eller af computermodeller. En politisk afgørelse uden moralsk afklaring vil ikke endeligt løse et problem. Det vil bestå alligevel, gemt til bedre tider.
Det er ikke let at finde ud af en befolknings holdning til noget, den betragter som et moralsk spørgsmål. Lægfolkshøringer, meningsmålinger og telefoninterviews osv. mangler helt den folkelige deltagelse der kræves, for at man kan få en sag tilfredsstillende belyst.

Spilder tiden
Man kan heller ikke forvente noget folkeligt engagement i en debat der ikke skal have konsekvenser. Hvis hverken industrien, forskerne eller lovgiverne vil flytte sig, ligegyldigt hvad der bliver sagt - så spilder man tiden ved at tale med dem.
Sådan har det nu været i mange år. Derfor er der udbredt mistillid og mistro til eksperter og politikere. Den eneste undtagelse udgør nogle få forskere der utvetydigt har stillet sig på befolkningen side.
Set i forhold til moralen i samfundet, viser den måde, genteknologien indføres på, to træk der gør en forskel i forhold til tidligere:
*Det gør en forskel, at industrien, forskerne og lovgiverne nægter at rette sig efter lægfolks moralske overvejelser.
*Det gør en forskel, at Europas borgere for første gang begynder at enes om noget: om at sige nej til den måde, genteknologien indføres på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her