Læsetid: 3 min.

Gummielastikum

Debat
22. marts 1999

leksibilitet indgår i overenskomstforhandlingerne, analyseres og diskuteres i og af de faglige organisationer. Er det ikke netop demokrati og offentlighed i forhold til arbejdsmarkedet?

F
ARBEJDE
Bevæbnet med et metafysisk magtbegreb med inspirationer fra Foucault og oplyst af én ny bog - Richard Sennetts The Corrosion of Character - har Steen Nepper Larsen (Information 10. marts) stukket hovedet ud af sin højskole i Krogerup og gjort den opdagelse, at uanset hvordan vi organiserer arbejdet, kan det være det samme. Thi overalt sætter magten sig igennem.
Denne erkendelse udfolder Steen Nepper Larsen på de nye tendenser til fleksibilitet i arbejdslivet. For fleksibilitet er ifølge Steen Nepper Larsen intet andet end magtens - denne universalkategoris - seneste påhit. Tre snedige udtryk for magtens logik præsenteres:
For det første at "masseproduktionens standardiserede gentagelighed" bliver afløst af "omstillingsparathed og en forventning om en selvstændig og aldeles foreløbig organisering af den fleksible arbejdsdag."
For det andet at der "i stedet for ét langt samlebånd opstår små øer af fleksibel produktion."
Og for det tredje at den institutionelle struktur "i stedet for en klar magtpyramidestruktur bliver mere udvisket, sammenrullet, forførende og snedig."
Hvis jeg forstår Steen Nepper Larsen korrekt, så er selvstændig organisering, fleksibel produktion og udviskede magtstrukturer alt sammen forkasteligt. Så hellere tilbage til standardisering, samlebånd og magtpyramider. Og hvorfor? Fordi det er "magtens allestedsnærværende logik", der har sneget sig ind.
Her har dumme arbejdere, akademikere og højskolefolk troet, at en højere grad af selvtilrettelæggelse og fleksibilitet var et fremskridt. Men bevæbnet med sit magtbegreb og sin bog kan Steen Nepper Larsen afsløre, at de i virkeligheden spiller magtens spil: Som marionetter i en højere logik.

Mangel på respekt
Hvorfra kender vi argumentationsformen? Fra de gode gamle kapitallogiske dage. Dengang kunne vi også afsløre hvordan dumheden triumferede. To ting prægede argumentationen, dengang og i dag: En mangel på respekt for konkrethed og empiri. Og en mangel på evne eller vilje til at inddrage sig selv i de kritiske iagttagelser.
Manglen på konkrethed og empiri viser sig hos Steen Nepper Larsen ved, at han påstår, at fleksibiliteten på arbejdsmarkedet vinder frem "uden offentlige drøftelser" eller "demokratiske beslutningsprocesser" - samtidig med at det af overskriften til hans artikel fremgår at fleksibilitet er blevet "overenskomstforhandlingernes hotteste trend".
Jamen, det er jo netop det der er tilfældet, Steen Nepper Larsen! Det indgår i overenskomstforhandlingerne. Det analyseres og diskuteres i og af de faglige organisationer, bl.a. som diskussioner og undersøgelser af telearbejde og nye former for arbejdsorganisering. Er det ikke netop demokrati og offentlighed i forhold til arbejdsmarkedet?
Blandt andet herudfra er der jo i øvrigt igennem de seneste år lavet adskillige rammeaftaler og lokale aftaler om telearbejde. Den gennemgående grundregel har været at to dage om ugen i form af telearbejde skal være maksimum, og at telearbejde skal være baseret på frivillighed.
Fordi man netop har været opmærksom på at fleksibilitet både rummer muligheder og risici.
Resultaterne af grundige undersøgelser har i øvrigt vist, at et stort flertal er interesseret i øget medbestemmelse af arbejdets tilrettelæggelse; at der de steder, hvor man har gjort forsøg med de nye ordninger, er tilfredshed med den forøgede fleksibilitet; men at man er meget opmærksom på dilemmaet i fleksibiliteten: At øget ansvar for eget arbejde kan føre til voksende selvdisciplinering, til "psykologisk morakkeri", som det f.eks. er blevet kaldt.
Men dette dilemma kender Steen Nepper Larsen jo naturligvis ikke fra sin egen højskole, vel? Så i stedet for at fremhæve dilemmaer, modsætninger, modsatrettede tendenser - dvs. fænomener som kan tjene til konkret håndtering af nye udfordringer - trækker Steen Nepper Larsen sig tilbage i den abstrakte analyses reduktioner af alt til én ting: Magt, f.eks. mundende ud i smukke kaskader af bogstavrim, som mere end noget andet afslører, at ordene og begreberne vinder over den empiriske sensitivitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her