Læsetid: 4 min.

Heil TV 2

20. marts 1999

Med licensmillioner og Lars von Trier som kunstnerisk garant er TV2 med Morten Korch-serien slået ind på en kulsort kulturpolitik i en genre, som det Tredje Rige udviklede til perfektion

MEDIER
At Morten Korch-serien ikke er realistisk endsige historisk korrekt, men baserer sig på en litterær kliche, er vel de fleste bekendt. Og dog synes serien at bevæge sig i et Danmark, som var, eller et Danmark, der næsten var.
På trods af at seriens grundlag er berygtet for sit trivialiserede og sentimentale verdensbillede, er dens postulater om en fortid, der var mindre uoverskuelig, mindre kompliceret, ikke faldet mange for brystet som en upassende forsimpling. Tværtom har de fleste anmeldere blot hæftet sig ved dens slappe dramaturgi og uoriginale billedæstetik. Til gengæld har Søren Krarup, Den Danske Forenings chefideolog, budt seriens opgør med kulturradikalismen velkommen. Den giver, i følge Krarup, danskerne plads til atter at være danske.

Nationen samles
Hvad mange anmeldere ikke forholder sig til er, at der ikke er tale om endnu en brilleabefilm fra det Lars von Trierske værksted for et relativt smalt biograf-feinschmeckerpublikum i ind- og udland, men TV2's største økonomiske enkeltsatsning nogensinde. Målet med denne millionsatsning synes for TV2 at være at skabe noget virkeligt folkekært. Noget der som Matador og Huset på Christianshavn kan samle hele nationen i fællesskab omkring tv-skærmen. Hvad folkene bag serien kan drømme om er at danskerne, i lighed med disse andre serier, tager dens karakterer til sig og lader serien og dens univers fungere som en fælles referenceramme.
Samtidig, hvor vi i dag overvejende får vores historiske selvforståelse fra billedemediet, udgør en serie som Matador ikke bare en fælles kulturel referenceramme, men tillige en væsentlig kilde til en historisk epoke.
På samme måde er Morten Korch serien ikke bare en national kulturbegivenhed på tv, men samtidig et bud på en fælles national fortid. For mange seere er seriens fremstilling ikke blot en stilbevidst pastiche, en syntese af x antal Morten Korch romaner, men langt snarere en fremstilling af en fælles fortid. En fortid som vil os noget. "Vi har noget at lære af Morten Korch", har Lars Von Trier således udtalt.
Hvad er det så for et bud på danmarkshistorien serien giver? Hvad er det vi kan lære? Hvad var det der endnu fandtes, eller næsten fandtes dengang i det Morten Korch'ske Danmark anno 1950?
Jo, der var rene følelser, dyb inderlighed. Tilværelsen og verden var klarere og mere overskuelig. De enkelte mennesker voksede op, arbejdede og døde på det samme lille sted. Jorden og gården gik i arv fra fader til søn.
Alting var, hvis man skal tro serien, bedre før det moderne syndefald med industrialiseringen, med bykulturen og hvad der fulgte af individualisering, familiens opløsning og de traditionelle værdiers forfald. Hvad serien tilbyder er et nostalgisk og længselsfuldt tilbageblik i en tabt fortid, et billede af vor fælles fortid som bønder og af den hjemstavn vi har forladt for stedse.

Landbrugsdanmark
Hvad man i denne forbindelse fortrænger er at Morten Korch-romanerne allerede da de kom frem i begyndelsen af århundredet ikke var historisk korrekte.
Folkene bag serien har således heller ikke i sinde at fortælle os om hvordan det egentlig var dengang ude på landet, men vil med det Morten Korch'ske pladder i hånden lade os undfly vores komplicerede dagligdag og genfinde ånden fra dengang. Det landbrugsdanmark Morten Korch bavlede om fandtes ikke og har aldrig, aldrig nogensinde været.
Alt dette burde være kendt pensum for den folkeskoleoplyste læser og det virkeligt skandaløse ligger, om ikke et ganske andet sted, så dog i umiddelbar forlængelse af ovenstående.
I Orwells bog 1984 lyder et af Big Brothers slogans således: "Den der kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden; den der kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden".
I en tid hvor danskheden er under pres, bl.a. fra den stigende multikulturalisme, og hvor der stilles spørgsmål om hvem der har ret til at være danske, er det overraskende at TV2 med Morten Korch -serien så entydigt tegner Dansk Folkepartis forestilling i denne debat. Dansk Folkeparti må glæde sig over at dem der 'kontrollerer' nutiden skildrer et fortidigt Danmark, som et mikrokosmos der udgør en naturlig samfundsorden. Et hieraki hvor alle kender sin plads - eller bør kende den.

Udanske elementer
Handlingens motor i Morten Korch-romanerne er således altid truslen mod denne naturlige orden og dens endelige genoprettelse inden den lykkelige slutning. Ordnen og dens beståen er selve moralen. Truslen kommer altid udefra i form af fremmede, unaturlige elementer. Der skal ikke megen fantasi til for at se hvilken rolle der er tiltænkt udanske og fremmede elementer som indvandrere og udlændinge i denne symbolske orden.
Hele denne hjemstavnsforestilling har skræmmende lighedspunkter med den Heimatdyrkelse som var populær i Hitlertyskland. I begge tilfælde en subtil mytologisering af det særligt nationale og fortællinger om den ordentlige hjemstavn i forhold til den uordentlige samtid.
Fortællinger som med klarhed understreger forskellen mellem før og nu; mellem os (de rigtige danskere, tyskere) og dem (de fremmede, indvandrerne, gæstearbejderne, flygtningene, jøderne). Hvad en sådan mytologisering kan bruges og har været brugt til er det Tredje Rige det værste eksempel på.
Med licensmillioner og Lars von Trier som kunstnerisk garant er TV2 med Morten Korch-serien slået ind på en kulturpolitik som kunne have været udtænkt af Dansk Folkeparti, i en genre som allerede under Det Tredje Rige blev udviklet til perfektion.

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu