Læsetid: 4 min.

Læserdebat

Debat
8. marts 1999

De farlige træer

1. MAR. - En aften så man i fjernsynet billeder af smukke, gamle vejtræer på Præst-økanten, der nu skal fjernes, fordi de er til fare for bilerne, der jævnligt angribes.
Inden jeg mistede lidt af min førlighed ved et 'uheld', cyklede jeg ofte rundt på de danske veje, når jeg havde sommerferie. Jeg nød synet af de smukke træer, der også gav læ for vinden, og jeg er aldrig blevet angrebet. Når træer kun kaster sig over bilerne, tror jeg, det er i selvforsvar. Det har jo længe været kendt, at bilernes uddunstninger fører til skovdød. Langs de tyske motorveje er problemet mest kritisk, men det er også voksende i Danmark. De biler, der kører hurtigst og derfor bruger langt mere benzin og forurener meget mere end det er strengt nødvendige, er oftest udsat for træernes angreb, og det er vel rimeligt nok?

Niels Stubkjær
H.C. Lumbyes Gade 10
2100 Kbh. Ø

Feber og feber

2. MAR. - I TV 2's foromtale til TV 2's lancering finder man en påstand om at der går en "Morten Korch-feber" over landet. Det er sådan noget man skriver, når man gerne vil have noget solgt. I virkelighedens verden er det jo løgn. Men Anders Beyer er med på den. Han har en halv side af Informations kostbare plads til rådighed til at skrive om Gerd Albrechts første koncert som ny chefdirigent for RSO. Ca. fem sjettedele af pladsen anvendes til at sammenligne lytning til Bruckners musik med at se filmatiseringer af Morten Korchs romaner. Det spinkle, for ikke at sige ikke-eksisterende, grundlag for den i enhver henseende absurde sammenligning skulle være en påstået nyopstået 'legitimitet' med hensyn til at høre Bruckner, såvel som at se Morten Korch-film. Det er, sagt høfligt, ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Bruckner har i det mindste gennem de sidste fem og tredive år været særdeles veletableret på koncertsalenes repertoirer såvel som på plade, og der har ikke været problemer ved at lytte til hans musik i den periode.
Er det sådan en Arno Victor Nielsen-konstruktion?

Tom W. Petersen
Hollænderdybet 5, 2300 S

Brintbil

1. MAR. - Jan Andersen skriver den 27. februar at Brint-bilen er forureningsfri frihed på fire hjul, og at Danmark burde gøre alt for at være med til at udvikle denne bil. En af årsagerne er at bilerne bidrager med 20 pct. af CO2 forureningen. Den går desværre ikke. Godt nok kører brintbilen på brint, deraf navnet, og godt nok bliver brint til vand ved forbrænding, men hvor kommer brinten fra?
Den fremstilles af energi fremskaffet på anden vis. Selv hvis der i Danmarks undergrund lå en brintkilde, der netop kunne dække bilerne forbrug ville de give anledning til CO2 forurening, ikke direkte, men brugte bilerne ikke brint, kunne fjernvar-meværkerne bruge brinten, brænde mindre kul af, og dermed forurene mindre.
Det grundlæggende miljø problem er energiforbruget, og al energi er at betragte som forbundne kar. Et uisoleret elopvarmet hus bliver ikke grønt, fordi man har en vindmølle i baghaven eller billig vandkraft.
Når det er sagt er der stadig forskel på energi, strøm produceres renere og bedre, når behovet er mindst, og derfor kunne de danske firmaer passende forske i apparater, der brugte strøm når den var billig. Opvaske- og vaskemaskinerne kører om natten, når strømforbruget er lavt. Den højtisolerede fryser køler en ekstra grad om natten.

Jacob Marquard
Haraldsborgvej 68
4000 Roskilde

Lego-syndrom

2. MAR. - Hvis en vare sælger sig selv eller der altid er kunder nok i butikken er det ét fedt, hvordan salgsorganisationen ser ud. Det er legetøjs-koncernen Legos problem i dag. I årevis har dets produkter solgt sig selv på verdensmarkedet - uanset ineffektiv og forældet salgsorganisation.
Lidt på samme måde med gymnasiet. I årevis har mellemlagenes generationspres på succes også for næste generation betydet at der var mere end kunder nok i butikken - samtidig med at halvdelen af en ungdomsårgang partout skal have en universitetsuddannelse. Når det går så godt er der intet behov for modernisering eller fornyelse. Det er gymnasiets problem i dag. En rystende forældet pædagogik, der stort set uændret har overlevet 68-oprørets krav til deltagerindflydelse og samfundsrelevans. I Frankrig brændte gymnasiaster i efteråret biler af på Champs Elyssé i protest mod et forældet gymnasium. I Danmark trives 'cyklistbevidstheden' hos gymnasiasterne: duk hovedet og tramp nedad. Derfor trives sparekasse- og lektor Bolle-pædagogikken mere end en Scherfig posthumt kunne drømme om. Institutionstrægheden i det danske gymnasium er så formidabel at også lærere uddannet med tværfaglig og teamorienteret indsigt - på få år trodser deres mere moderne universitetsopdragelse og messer den uændrede gymnasie-tradition. Intet under derfor at kommende universitetsstuderende søger mening og identitet i kultur, psykologi og filosofi. Naturvidenskabsfagene har ikke kendt deres besøgelsestid: Hvor trives et engageret projektarbejde om kemisk og medicinsk forurening, ozonlagsnedbrydning, drikkevandskvalitet, gensplejsede planter og dyr osv.? Knap 30 års erfaring med problemorienteret og projektorganiseret pædagogik er aldrig omsat i det danske gymnasium. Det eneste håb man kan knytte til Lego-syndromet er at de faldende ungdomsårgange vil tvinge også gymnasiet til at tænke nyt.

Søren Keldorff
Elmelunden 15
9260 Gistrup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her