Læsetid: 3 min.

Regeringen sulter uddannelserne

Debat
9. marts 1999

Retten til uddannelse for alle skal være central. Der skal være plads til forskellighed og fordybelse. Og ikke mindst skal vi udvikle arbejdspladsdemokrati på uddannelsesinstitutionerne

UDDANNELSE
En overset del af regeringens og de borgerliges finanslovsforlig var uddannelsesområdet. Omkring en halv milliard kr. blev sparet på uddannelserne. Over 300 mio. kroner blev fjernet fra de videregående uddannelser, gennem en generel nedskæring af
taxameterpengene. Grønthøsterbesparelserne betyder selvfølgelig dårligere undervisning rundt omkring på landets uddannelsesinstitu-tioner. Endnu flere unge skal presses sammen på for lidt plads, uden de nødvendige undervisere. Samtidig slagtede regeringen daghøjskolerne ved at sætte nye - lave grænser for antallet af elever på disse skoler. Konsekvensen er formentlig at ca. hver tredje daghøjskole må lukke i løbet af i år.

De unge skal tvinges
Regeringen har et mål om at tvinge de unge hurtigere gennem uddannelserne. I dag er der mange unge der ikke fortsætter direkte fra ungdomsuddannelserne til en videregående uddannelse, men i stedet har et eller flere år hvor man laver andre ting. Som en del af finanslovsforliget ændrede regeringen og de borgerlige derfor optagelsessystemet til de videregående uddannelser.
Indtil nu har det været uddannelsesinstitutionerne selv, der fastlagde kriterierne for optagelse. Det har gennem årene betydet, at ca. halvdelen optages gennem kvote 2 - altså flere/andre kriterier end karaktersnittet fra gymnasiet. Specielt på lærer og pædagogseminarerne har man lagt vægt på andre kvalifikationer end de rene karakterer. Selvfølgelig fordi man som lærer/pædagog arbejder med mennesker - børn, hvorfor det er meget svært at kunne bruge talkarakterer til noget som helst i forbindelse med optagelse på seminarerne. Men regeringen mener altså, at kvote 2 forsinker de unge i deres vej mod en videregående uddannelse. Derfor var det en del af finansloven, at optaget i kvote 2 skal halveres så max. 25 pct. optages i kvote 2, og folk i stedet skal søge ind på deres karaktergennemsnit i kvote1. Uden tid og mulighed for debat rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne blev denne ændring banket igennem folketinget i forbindelse med vedtagelsen af finansloven.

Mere karakterræs
Halvering af kvote 2 vil betyde mere karakterræs på ungdomsuddannelserne og mere ensrettede studerende. Altså et dårligere uddannelsessystem. Halveringen af kvote 2 var dråben der fik bægret til at flyde over for en række elev og studenterorganisationer. I lang tid har elever og studerende fundet sig i nedskæringer, på lands og kommunalt niveau. Men Nu er det nok! - siger organisa-tionerne. Under den overskrift mobiliserer bevægelserne over hele landet, frem mod den store aktionsdag onsdag den 17. marts. Mod nedskæringer og for et ordentligt arbejdsmiljø og mere demokrati. Det er vigtigt at de studerende og eleverne blander sig i uddannelsesdebatten. Den er alt for vigtig til at blive overladt til de økonomer i finans og undervisningsministeriet der i de seneste år har sat uddannelse på tal og tabeller, og som kun tænker økonomi fremfor fordybelse. Den økonomiske dagsorden har givet sig udslag i f.eks. forslag om at bruge SU-systemet til at presse unge hurtigere gennem uddannelserne, fjerne 10. kl., nedsætte skolestartsalderen osv. osv. Enhver tanke om demokratiske medindflydelse er forsvundet i besværgelser om, at den stærke og effektive leder på bedste virksomhedsmaner skal lede uddannelsesinstitutionerne.
For Enhedslisten er udgangspunktet et andet : Vi ønsker et uddannelsessystem, hvor retten til uddannelse for alle er central. Derfor skal der være plads til forskellighed og fordybelse. Og ikke mindst skal vi udvikle et reelt arbejdspladsdemokrati på uddannelsesinstitutionerne, så elever og ansatte sammen tager ansvaret for undervisningen og hverdagen.
Derfor er de studerendes og elevernes aktiviteter vigtige - og alle der har en interesse i et uddannelsessystemet præget af lighed og mulighed for personlig udfoldelse bør bakke dem op.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her